Besluttet 26. august, Teknik- og Ejendomsudvalget, Køge
Videreudvikling af Køge Marina
Børne- og Kulturforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget og Teknik og Ejendomsudvalget, at udvalgene tager statusorientering for udviklingen af Køge Marina til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Ejendomsudvalget, Køge Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Kultur- og
Idrætsudvalget og Teknik og Ejendomsudvalget, at udvalgene tager statusorientering for
udviklingen af Køge Marina til efterretning.
Baggrund og vurdering
Forvaltningen har i år 2025 fremlagt statusorientering på infrastruktur- og marinadrift-tiltag på
Køge Marina til Marinaudvalg, Økonomiudvalg, Teknik- og Ejendomsudvalg, Kultur- og
Idrætsudvalg og Kommunalbestyrelsen. Det politiske niveau har bedt forvaltningen fremlægge
oplæg til den videre udvikling af Køge Marina til politisk drøftelse i efteråret 2026.
Visionsplanen (år 2015) og lokalplanen (år 2022) danner retning for udvikling af Marinaen. I
visionsplanen er den nordlige del af marinaen defineret som strandområde, den sydlige del
med lystbådsrelateret aktivitet og den centrale del som et ”strøg”. Lokalplanen er
byggeretsgivende for visionsplanen og beskriver en trafikplan for området.
Den godkendte anlægsplan for området med tiltag på infrastruktur og marinadrift er udarbejdet
på baggrund af visions- og lokalplanen. Ved budgetforliget 2026-29 blev der afsat budget til
færdiggørelse af de aftalte infrastrukturtiltag i år 2027 og 2028 på i alt 18 mio.kr., som skal
finansieres ved grundsalg på Marinaen. Efter budgetforliget har Kommunalbestyrelsen
besluttet at fremrykke 5,5 mio.kr. af de 18 mio.kr. til at flytte en mindre del af marinadriften i år
2026, og derved frigive et areal til bilparkering.
På det nuværende grundlag er det ikke muligt at finansiere anlægsinvesteringer via grundsalg.
En fuld realisering af visions- og lokalplanen vil kræve en yderligere tilførsel af netto-budget på
31,4 mio. kr.
Det omfatter investeringer i infrastruktur, marinadrift og flytning af foreninger samt indtægter
ved grundsalg. Det er især flytning af marinadriften og foreninger som er udgiftstunge, men
nødvendige for at frigive hovedparten af de salgbare arealer. Provenuet ved grundsalg er
vanskeligt at pris-fastsætte og får stor betydning for den samlede kommunale økonomi på
Marinaen. Udviklingen af området har indtil nu været ”selvfinansieret” gennem salg af arealer.
Forvaltningen fremlægger nedenfor to alternative økonomiscenarier, som er mindre
udgiftskrævende, men som fortsat vil sikre fremdrift i udviklingen af marinaen, om end det vil
kræve politiske prioriteringer og en nedsat udviklingshastighed af området:
Scenarie 1 – Minimumsmodellen (4,5 mio.kr.)
Der iværksættes en billigere og mindre optimal infrastruktur-løsning, som imødekommer en
forbedret trafikafvikling og øger trafiksikkerheden. Der arbejdes med en minimumsløsning, hvor
flere infrastruktur- og marinadrift-tiltag sættes i bero, men kan genoptages på et senere
tidspunkt.
Scenarie 2 – Foreningsmodellen (8,5 mio.kr.)
Dette scenarie bygger videre på scenarie 1. De maritime foreninger etablerer et fællesskab på
rødfyrsmolen. Foreningernes flytning til syd-marinaen frigiver et salgsareal.
Præsentation af status for infrastruktur, marinatiltag samt oplæg til økonomiscenarier for den
videre udvikling kan ses i bilag 1.
Sagen indgår i kommunalbestyrelsens budgetseminar 19. august 2026.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser ved de tre scenarier med overslagsberegninger:
1. Fuld realisering af visionsplanen 31,4 mio.kr.
2. Minimumsscenariet 4,5 mio.kr.
3. Foreningsscenariet 8,5 mio.kr.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Køge Kommune, Teknik- og Ejendomsudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.