På dagsordenen 3. november, Ældre- og Sundhedsudvalget, Køge
Orientering om proces for lukning af Daghjem Tingstedet
Velfærdsforvaltningen indstiller at Ældre og Sundhedsudvalget tager orienteringen om processen for lukning af daghjemmet på Tingstedet til efterretning. Baggrund og vurdering Som led i budgetforliget har Kommunalbestyrelsen indgået aftale om, at daghjemmet på Tingstedet lukker pr. 1. januar 2027.
Ældre og sundhedBudget og økonomi
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalget, Køge Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på koege.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Velfærdsforvaltningen indstiller at Ældre og Sundhedsudvalget tager orienteringen om
processen for lukning af daghjemmet på Tingstedet til efterretning.
Baggrund og vurdering
Som led i budgetforliget har Kommunalbestyrelsen indgået aftale om, at daghjemmet på
Tingstedet lukker pr. 1. januar 2027. Velfærdsforvaltningen har på den baggrund tilrettelagt en
samlet afviklings- og overgangsproces. Formålet er at sikre en tryg og faglig forsvarlig
overgang for de berørte borgere, tydelig information til pårørende, en ordentlig proces for
medarbejderne samt stabil drift og kvalitet frem til sidste åbningsdag. Arbejdet er tilrettelagt i to
parallelle spor - et afviklinsspor og et overgangsspor. Afviklingssporet skal sikre en værdig og
stabil afslutning med fortsat drift og en systematisk håndtering af bygning, inventar, aftaler, IT
og dokumentation. Overgangssporet skal forberede den nye situation for borgere, pårørende,
medarbejdere og de modtagende tilbud. Processen koordineres på tværs af ledelse, visitation,
HR, økonomi og relevante driftsområder.
Procesforløb
Igangsat september 2026 – forberedelse: Koordinationsgruppen etableres. Borgernes
behov og kapaciteten i de modtagende tilbud kortlægges. Processen for medarbejdere
indledes.
Oktober 2026 – planlægning og første overflytninger: Der udarbejdes individuelle
overgangsplaner, borgere og pårørende informeres, og medarbejdernes fremtidige
placering afklares. De første borgere overflyttes til andet daghjem.
November 2026 – fortsat overgang: De resterende borgere overgår løbende til nyt
daghjemstilbud eller andet relevant tilbud. Overgangen understøttes efter behov med
besøg, prøvedage og særlige forløb, mens de modtagende daghjemstilbud klargør
bemanding, aktiviteter og transport.
December 2026 – afslutning: Den faglige og praktiske overlevering færdiggøres. Som led
i afviklingen forventes Tingstedets lokaler at kunne overgå til syge-hjemmeplejen i
forbindelse med arbejdet med at skabe bedre lokaleforhold.
Januar-marts 2027 – opfølgning: Opfølgning på overgangen for borgere, pårørende og
medarbejdere. Transport, tilbud og aktiviteter justeres efter behov.
Aktuel status
Overflytningen til et andet daghjem sker med tre til fire borgere ad gangen. Den gradvise
overgang skal skabe tryghed og give det modtagende daghjem mulighed for løbende at
tilpasse kapacitet, bemanding og aktiviteter. For den enkelte borger tilrettelægges overgangen
med information og dialog, faglig overlevering samt afklaring af transport og eventuelle særlige
behov.
I overgangsperioden visiteres nye borgere til Møllebo daghjem og aktivitetstilbud frem for
Tingstedet. Da ledig kapacitet først prioriteres til borgere fra Tingstedet, optages nye borgere
midlertidigt på venteliste. Medio oktober 2026 står 7 borgere på ventelisten. Forvaltningen
vurderer, at der efter overgangsperioden vil være tilstrækkelig kapacitet til alle borgere med
behov for et daghjemstilbud, og at ventelisten dermed kan afvikles.
Der er seks medarbejdere tilknyttet daghjemmet på Tingstedet. Der gennemføres individuelle
samtaler med alle medarbejdere, og muligheder for fortsat ansættelse i Køge Kommune
afsøges. Hovedparten forventes at kunne fortsætte i kommunen.
Økonomi
Lukningen af daghjemmet genererer en besparelse på 1,6 mio. kr. i 2027, voksende til 3,2 mio.
kr. årligt fra 2028. Besparelsen er ud af et samlet budget til daghjemmet på 4 mio. kr. årligt.
Kilde: Køge Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.