Beplantning ved Christiansfeld

Sagsfremstilling

Christiansfeld i landskabet
Christiansfeld blev i 1773 anlagt som en ny idealby frit i det åbne landskab. Det vil sige, at der
fra alle sider var frit ind- og udsyn til byen med en skarp og tydelig grænse mellem byen og det
omkringliggende landskab.
Mod nord og syd er brødremenighedsbyen Christiansfeld siden vokset sammen med Tyrstrup
og mod øst er byen udbygget med parcelhuse. Undtagelsen er mod vest. Her er stadig det frie
landskab helt frem til bykanten af brødremenighedsbyen.
For at sikre de bevarede visuelle forbindelser ind og ud af Christiansfelds Unescoverdensarvsområde, er der fastlagt en bufferzone om brødremenighedsbyen. I den har Kolding
Kommune forpligtet sig, bl.a. gennem en retningslinje i Kommuneplanen, til at sikre, ”at der

ikke etableres anlæg eller byggeri, som virker dominerende eller forstyrrende i forhold til
verdensarvsområdet. Oplevelsen af kontakten til det åbne land mod vest skal fastholdes
uforstyrret.” Citat: Retningslinje 4.3.4, Kommuneplan 2025-2036.

Christiansfelds Unesco-verdensarvsområde (rød farve), bufferzonen (blå farve) og Christinero
(gul farve, sydligst i bufferzonen)

Christiansfeld set fra vest 1822. Udsnit af radering af Søren L. Lange. Kilde: Statens Museum
for Kunst.
Fra Christinero
Gennem den vestlige bufferzone er der en gangforbindelse til Christinero - et nyistandsat
romantisk haveanlæg med stærke historiske forbindelser til Christiansfeld. Christinero ligger
sydligst i bufferzonen.
Når man går turen fra Christinero til Christiansfeld, får man omtrent den oprindelige visuelle
oplevelse af den nyanlagte brødremenighedsby beliggende frit i landskabet. Oplevelsen af
bykanten forstyrres dog visuelt af fire træer af arten japansk kirsebær, der står nord til syd lige i
Christiansfelds vestlige bebyggelseskant. Træerne står på et af Kolding Kommune ejet areal.
Træerne er omtrent 40 år gamle og er ikke af en sort, der har historisk tilknytning til
Christiansfelds brødremenighedshistorie. Japansk kirsebær er først indført til Europa omkring
1850 og bliver først almindelige i danske villahaver og offentlige anlæg fra 1950'erne.
Derudover er træerne, modsat brødremenighedsbyens karakteristiske allétræer (arten lind),
ikke plantet taktfast på en linje eller løbende blevet stærkt beskåret. De fire træer har en stor
årlig tilvækst og ustyrlig kronestruktur, så de fremtræder meget dominerende og iøjnefaldende
både tæt på i nærmiljøet og set fra stiforbindelsen mod vest.

Stiforløbet fra Christiansfelds Unesco-verdensarvsområde går gennem bufferzonen til
Christinero.

Indsigten til Christiansfeld fra stiforløbet mod vest.

Zoom af indsigten til Christiansfeld fra stiforløbet mod vest – de fire træer er markeret med gul
farve.

De fire japanske kirsebær set fra syd – bemærk deres noget ’i alle retninger strittende’
kronestruktur.

Skitse af bykanten uden de fire japanske kirsebær foran bygninger og haverum.

De fire japanske kirsebær – markeret med gul farve - står på Kommunens areal øst for
Tværvej. Dråbebroen over Koldingvej ses til venstre i billedet.
Fældning og plantning
By- og Fællesforvaltningen påtænker i efteråret 2026, i forbindelse med
færdiggørelsesarbejderne på Tværvej ved den nyopførte Dråbebro, at fjerne de fire japanske
kirsebær. Arealet på østsiden af Tværvej, hvor de står, planlægger Forvaltningen at reetablere
som et græsareal uden høj beplantning.
I henhold til Kolding Kommunes træstrategi vil Forvaltningen jf. princippet Træ-for-et-træ plante
mindst fire nye træer i Christiansfeld. Træerne plantes på et egnet sted i nærheden - dog uden
for Unesco-verdensarvsområdet.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.