Besluttet 7. oktober, Børne-, Skole- og Familieudvalget, Kolding
Status på skoleudviklingssamtaler 2026
Skoleudviklingssamtaler skal jf.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Skole- og Familieudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Punktet blev udsat.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På udvalgsmødet d. 12. oktober 2022 behandlede udvalget Børn og Uddannelse et punkt om
implementering af Lov om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.
Loven betyder blandt andet, at skolens kvalitetsrapport blev erstattet med en årlig
skoleudviklingssamtale fra august 2022. Udvalget besluttede, at opgaven skulle delegeres til
Børne- og Uddannelsesforvaltningen med en årlig opsamling på skoleudviklingssamtalerne til
udvalget.
Skoleudviklingssamtaler i Kolding Kommune
Skoleudviklingssamtalen understøtter en løbende dialog om skolernes kvalitet, udvikling og
indsatser samt skolernes arbejde med en datainformeret evalueringskultur.
I selve skoleudviklingssamtalen deltager skolechefen, den enkelte skoleleder og
repræsentant/er fra skolebestyrelsen. Samtalen tager afsæt i:
To-tre udfordringer eller forbedringspotentialer, som skolelederen udvælger på baggrund
af skolens data med inddragelse af personale og skolebestyrelse m.v.
Hvordan skolen selv ønsker at udvikle sig i forhold til udvalgets og skoleområdets fokus
på det fælles skolevæsen.
De politiske mål og ambitioner på området.
Forvaltningen supplerer med et fælles dialogpunkt for skolerne, samt et lokalt punkt for den
enkelte skole. Skoleudviklingssamtalen følger ligeledes op på forrige skoleårs
skoleudviklingssamtale. Samtalen munder ud i en fælles identifikation af fokusområder, der
bl.a. indarbejdes i skolens skoleplan. Et referat af skolens skoleudviklingssamtale
offentliggøres, jf. loven, på skolens hjemmeside.
Skoleudviklingssamtalerne er nu afholdt, og udvalget opdateres herom.
Skoleudviklingssamtaler 2026
Som følge af implementering af Folkeskolens Kvalitetsprogram deltog repræsentanter fra
skolebestyrelsen for første gang i skoleudviklingssamtalerne. På næsten alle skoler deltog én
eller flere repræsentanter.
På baggrund af Folkeskolens Kvalitetsprogram blev der i 2025 i samarbejde med skoleledere
og lokalafdelingen af Skole og Forældre udviklet en ny ramme for skoleudviklingssamtalerne.
Resultatet af drøftelserne blev to modeller, der afprøves over to år, så alle skoler får erfaring
med begge modeller.
Skoleudviklingssamtalerne blev afholdt i perioden februar til juni 2026. Samtalerne tog afsæt i
et datagrundlag, der omfatter resultater og nøgletal til og med skoleåret 2024/2025, med
undtagelse af trivselsdata som inkluderer de senest tilgængelige tal fra skoleåret 2025/2026.
Data og samtaler vidner generelt om et skolevæsen af høj kvalitet, selvom der er lokale
forskelle. Her følger Kolding Kommune den nationale tendens.
Selvom der er lokale forskelle, præsterer skolerne i Kolding Kommune samlet set på niveau
eller bedre end forventet i de bundne prøver og i de nationale tests, når der korrigeres for
elevernes socioøkonomi.
Følgende graf viser udviklingen i den gennemsnitlige løfteevne i Kolding i perioden 2018/2019
For at beregne en skoles løfteevne sættes en skoles faktisk opnåede karaktergennemsnit
samlet set og i de enkelte fag op imod den beregnede socioøkonomiske reference. Den
socioøkonomiske reference er det karaktergennemsnit, man vil forvente ud fra elevernes
baggrundsforhold. En løfteevne på 0,0 betyder, at skolens elever klarer sig som forventet til
afgangsprøver. En skoles løfteevne kan derfor være både negativ og positiv. Grafen viser, at
den gennemsnitlige løfteevne i Kolding Kommune er positiv, men at den over en årrække har
svinget mellem 0,4-0,1.
Trivslen i Kolding er generelt rigtig god. Kolding ligger over landsgennemsnittet på alle fire
trivselsindikatorer, som er social trivsel, faglig trivsel, støtte/inspiration og ro/orden. Følgende
graf viser udviklingen for den generelle trivsel i perioden fra skoleåret 2018/2019 til skoleåret
Selvom meget går rigtig godt, er der fortsat opmærksomhedspunkter, bl.a. i forhold til
elevfravær som i en årrække har været stigende. Nedenstående graf viser udviklingen i
elevfravær på almenområdet i Kolding Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet i
perioden fra skoleåret 2018/2019 til skoleåret 2024/2025.
Skolerne har allerede et stort fokus på elevfravær og arbejder med dette på forskellige måder.
Det er et område, hvor Kolding Kommune gerne vil gøre det bedre i forhold til involveringen og
samarbejdet med både forældre og tværfaglige samarbejdspartnere. Derfor er projektet
Sammen om fremmøde 2.0 startet op. Det har til opgave at understøtte skolens arbejde, samt
understøtte etablering og beskrivelse af et nyt fremmødeteam både i forhold til elever med
bekymrende og langvarigt skolefravær, men også i forhold til det stigende fravær fra
undervisningen, jævnfør PISA-rapporten fra september 2026. Rapporten dokumenterer en
stigende tendens til ulovligt fravær målt på landsplan i perioden 2012-2025. Stigningen gør sig
gældende både for det at komme for sent, at udeblive fra enkelte undervisningstimer og at
udeblive fra en hel skoledag.
De fælles fokusområder er i år elevfravær, trivsel og faglighed. I efteråret 2026 understøttes
arbejdet med fokusområderne fra skoleudviklingssamtalerne, som er fælles for flere skoler i
Kolding Kommune. Det foregår via videndelingen i eksisterende netværk og lokalt arbejde på
kommunens skoler, via opfølgende og understøttende læringssamtaler mellem skoler og
forvaltning samt via workshops. Dette understøttende arbejde munder ud i lokale planer for
skolerne, som beskriver, hvordan der fremadrettet arbejdes med fokusområderne. Sideløbende
med fælles fokusområder på tværs af kommunens folkeskoler, arbejder skolerne lokalt med
egne fokusområder, som er særlige for den enkelte skole.
Skolechef Karen Albrechtsen præsenterer på mødet de erfaringer, der er gjort med
skoleudviklingssamtalerne, de tendenser der går igen på tværs af skolerne i forbindelse med
samtalerne i 2026, samt hvordan forvaltning og skoler samarbejder omkring udvalgte
fokusområder.
Beslutning
Punktet blev udsat.
Kilde: Kolding Kommune, Børne-, Skole- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.