Spring til indholdet
Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding

Evaluering - Socialøkonomisk Folkemøde 2026

Ved vedtagelsen af Budget 2025 afsatte Kolding Byråd midler til, ud i årene, at afvikle indsatser, der understøtter erhvervslivets handlekompetencer strategisk og i praksis inden for bæredygtighed og ESG (Environmental, Social and Governance.).

Budget og økonomiErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på kolding.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Ved vedtagelsen af Budget 2025 afsatte Kolding Byråd midler til, ud i årene, at afvikle
indsatser, der understøtter erhvervslivets handlekompetencer inden for bæredygtighed og
ESG. Midlerne administreres af kommunaldirektøren.
I 2025, 2026 og 2027 er midlerne dedikeret til ESG-Fundament og kompetenceløft, der er
målrettet virksomhedernes ESG-regnskab, samt afvikling af Socialøkonomisk Folkemøde. De
to tiltag afvikles i et samarbejde mellem Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Business
Kolding og Bæredygtighedshuset. Forslaget blev godkendt i udvalget Økonomi og Strategi den
Den 20. august 2026 blev dette års Socialøkonomiske Folkemøde afholdt på
Verdensmålspladsen og Posthuset og var en videreudvikling efter sidste års Socialøkonomiske
Markedsdag. I år mødtes ca. 400 repræsentanter fra erhvervslivet, kommuner,
interesseorganisationer og civilsamfundet for at udvikle den fælles dagsorden omkring
socialøkonomi og virksomhedernes sociale ansvar.

Formål og mål
I den godkendte projektbeskrivelse er formålet med Socialøkonomisk Folkemøde ”at fremme
erhvervslivets arbejde med socialøkonomi og socialt ansvar i Kolding Kommune samt at
understøtte udmøntningen af Bæredygtighedspolitikken og politikken for socialøkonomi og
socialt ansvar”.
Målet er ”at inspirere til innovation og socialt ansvar gennem viden og konkrete redskaber,
samt tiltrække og udvikle socialøkonomiske initiativer og fremme afrapportering af S’et i ESG
for at fremme og understøtte fremtidens arbejdskraft”.
Programmet for dagen
Programmet for folkemødet bestod, udover den officielle velkomst, af 12 forskellige oplæg
fordelt på 3 hovedspor á hver 3 oplæg samt 2 hovedtaler. Programpunkterne blev afviklet på 3
forskellige scener: Hovedscenen på verdensmålspladsen og 2 inde på Posthuset.
Hovedlinjerne i programmet:

størstedelen af oplæggene var målrettet deltagere fra erhvervslivet med konkrete cases
eller værktøjer til virksomhedernes inspiration,
oplæg og debatter med et politisk / kommunalt sigte målrettet deltagere fra andre
kommuner og interesseorganisationer,
under frokosten var der lagt op til netværk og dialog – og ALFABO havde taget initiativ til en
planlagt samtalesalon om værdien af deltidsjobs, et format der fungerede godt til dagens
formål,
sporene med parallelle oplæg gjorde det muligt at vælge de emner til, der havde størst
interesse, mens hovedtalerne havde til formål at samle deltagerne i løbet af dagen.

Forud for folkemødet startede SammenomJOB-netværket med et morgenmøde på Posthuset,
hvor bl.a. Hans Knudsen Instituttet fortalte om deres samarbejde med DI om Neurodivergens
som konkurrencekraft.
Programmet for dagen kan ses på www.socialøkonomikolding.dk og er vedhæftet som bilag.
Deltagere
Der var et ønske om at nå ca. 400 deltagere - det er vurderingen, at det lykkedes. De
registrerede deltagere fordeler sig som følger:

244 deltagere er tilmeldt via hjemmesiden (www.socialøkonomikolding.dk),
yderligere 25 deltog via SammenomJOB netværket, og 12 deltog gennem Business
Koldings netværksmøde,
27 var oplægsholdere og 23 blev registeret på dagen.

Folkemødet blev desuden afviklet som et åbent arrangement i midtbyen uden krav om
tilmelding. I løbet af dagen deltog flere uden tilmelding eller registrering, bl.a. borgere,
yderligere deltagere på standende, repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og
repræsentanter fra samarbejdspartnere og interesseorganisationer. Derudover deltog

repræsentanter fra det politiske niveau og fra Kolding Kommunes administrative ledelse.
Blandt de forhåndstilmeldte deltagere var i alt 54 postnumre repræsenteret. 165 deltagere var
fra et postnummer i Kolding Kommune. I alt var 198 deltagere fra Syddanmark, 16 fra
Hovedstaden / Sjælland, 21 fra Midtjylland og 9 fra Nordjylland.
Standholdere
På folkemødet deltog 18 standholdere, der repræsenterede socialøkonomiske virksomheder,
værktøjer målrettet erhvervslivet, virksomheder fra Posthuset m.fl. Formålet var at åbne for
dialog og sætte konkrete partnerskaber og værktøjer i spil.
Som en del af evalueringen er der efterfølgende indhentet tilbagemeldinger fra 8 standholdere.
Deres tilbagemeldinger er positive med velbesøgte stande og gode muligheder for netværk og
dialog og flere fortæller, at de på dagen har fået aftaler og konkrete kontakter om mulige
samarbejder.
Der er samtidig et ønske om at se på den fysiske indretning af pladsen til kommende
arrangementer. Flere har ønsket en placering tættere på Posthuset eller mere centralt på
pladsen og de besøgende på folkemødet.
Kommunikation og PR
Business Kolding, By- og Fællesforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og
JobKolding har samarbejdet omkring kommunikation og PR forud for, under og efter
Socialøkonomisk Folkemøde.
Formålet har været, at:

skabe høj synlighed om Socialøkonomisk Folkemøde
sikre stærk deltagelse fra virksomheder
positionere folkemødet som et relevant erhvervsarrangement, et samlingspunkt for
social bæredygtighed og et forum for konkrete løsninger, partnerskaber og inspiration.

Det konkrete mål har været 400 deltagere og bidrag til positioneringen af Kolding som
socialøkonomisk hovedstad. Det mål vurderes at være opfyldt.
Kommunikationsindsatsen har været sammensat af en vifte af kommunikationstiltag, der dels
har været målrettet erhvervslivet og dels et bredere publikum i Kolding Kommune:

pressemeddelelse, kolding.dk og nyhedsbreve,
Facebookopslag og - begivenhed primært målrettet borgere i Kolding Kommune,
opslag i diverse eventkalendere,
LinkedIn opslag målrettet erhvervslivet i og uden for Kolding Kommune,
LinkedIn annoncering i mindre omfang,
annoncering på digitale skærme ved indfaldsveje, i busser og på biblioteket/Nytorv.

Kommunikationen har indeholdt både borgernære fortællinger om virksomhedens sociale

ansvar og mere virksomhedsrettet formidling af formål og udbytte.
Som en central del af indsatsen har en række virksomheder og samarbejdspartnere på egne
platforme delt en video eller tekst omkring Socialøkonomisk Folkemøde og virksomhedens
sociale ansvar med en opfordring til at deltage. Også fagmedier har bragt historien, f.eks. har
NB Beskæftigelse omtalt folkemødet 3 gange i nyhedsbreve og på sociale medier.
Efter folkemødet har der været en lang række positive opslag primært på LinkedIn omkring
indsigter, nye partnerskaber og debat om virksomhedernes sociale ansvar.
Som følge af Socialøkonomisk Folkemøde er JobKolding inviteret til at deltage i KL’s årlige
JobCAMP omkring arbejdet med socialøkonomi og virksomhedernes sociale ansvar. 3F deltog
på folkemødet i år. De har efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe, der sætter fokus på
socialøkonomi og socialt ansvar og har henvendt sig med et ønske om at deltage med en
stand på folkemødet i 2027. Trekantområde Danmark har også rakt ud med et ønske om et
programpunkt næste år.
Online evaluering af Socialøkonomisk Folkemøde
Blandt deltagerne blev der gennemført en online evaluering af Socialøkonomisk Folkemøde.
Dels var der på bagsiden af navneskiltene en QR-kode til evalueringen og dels blev tilmeldte
deltagere pr. mail inviteret til at bidrage. 57 har besvaret spørgeskemaet. Evalueringsrapporten er vedhæftet som bilag.

90% var ”meget tilfredse” eller ”tilfredse” med det samlede folkemøde,
82% fandt oplæggene ”meget relevante” eller ”relevante”,
44% af deltagerne har fået nye ideer eller inspiration til fremme af arbejdet med ESG.

I de uddybende kommentarer blev forskellige oplæg fremhævet som særligt relevante, bl.a.
konkretiseringen af socialt ansvar samt indsigter i virksomhedernes tiltag og handlemuligheder.
Derudover fremhævede flere bl.a. debatterne om ungeindsatserne, indsigterne omkring
neurodivergens og dialogen om mulighederne for at måle på effekterne, bl.a. gennem Grows
bæredygtighedsberegner.
Samlet set viser tilbagemeldingen fra deltagerne på dagen en oplevelse af relevante
programpunkter og en positiv tilbagemelding på deltagelsen fra mange virksomheder i
debatterne.

73% fik nye kontakter eller samarbejdsmuligheder ud af dagen,
75% vil anbefale andre at deltage i et fremtidigt Socialøkonomisk Folkemøde.

Derudover er der kommet forskellige forslag til strukturen for Socialøkonomisk Folkemøde,
både i forhold til indretning af Verdensmålspladsen, et forslag om flere
samtalesaloner/dialogbaserede indlæg, øget tid til netværk og partnerskaber mv.

Økonomi

Kommunaldirektøren har som følge af Budget 2025 bevilget 250.000 kr. til afvikling af

Socialøkonomisk Folkemøde inden for rammerne af Økonomiudvalgets beslutning og
styregruppens rammesætning.
I 2025 var der et lille mindreforbrug og i 2026 omkostninger for ca. 264.500 kr. - et merforbrug
på ca. 14.500 kr. Merforbruget finansieres inden for rammerne af JobKoldings budget.
Medarbejderressourcer til gennemførelse af folkemødet finansieres ligeledes inden for
budgetrammen.
Anbefalinger til Socialøkonomisk Folkemøde 2027
Der opleves fra virksomhedernes side både interesse og behov for at få hjælp og værktøjer til
arbejdet med socialt ansvar, ESG og rekruttering til deltidsjobs.
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler derfor at fastholde det fastsatte formål og
mål for dagen, dvs. at fremme erhvervslivets arbejde med socialøkonomi og socialt ansvar i
Kolding Kommune samt at inspirere til innovation og socialt ansvar gennem viden og konkrete
redskaber.
Med udgangspunkt i indsigterne fra Socialøkonomisk Markedsdag i 2025, Socialøkonomisk
Folkemøde i 2026 og fra deltagernes tilbagemeldinger anbefales det at fastholde og skærpe
opdelingen af programmet for folkemødet 2027 i 3 indholdsspor:

1. Virksomhedernes sociale ansvar og socialøkonomi,
2. Det politiske fokus og ”det kommunale Danmark”,
3. Partnerskaber med civilsamfundet.

Derudover viser erfaringerne, at der er interesse fra en bredere kreds af interessenter og
samarbejdspartnere. Derfor foreslås det at deltagerkredsen udvides yderligere, f.eks. med
faglige organisationer.
Deltagerne har i deres evalueringer peget på en lang række forslag til emner, der med fordel
kan prioriteres ved folkemødet i 2027. Forslagene er beskrevet i evalueringsbilaget og uddybes
på udvalgsmødet.
I forhold til programmet for dagen, så er det en overvejelse at lade den første del af dagen
primært fokusere på at understøtte erhvervslivets arbejde med virksomhedernes sociale
ansvar og socialøkonomi, og målrette den sidste del af dagen mod et mere folkeligt publikum,
f.eks. partnerskaber med civilsamfundet. Her vil frivillige og foreninger også i højere grad have
mulighed for at deltage.
På udvalgsmødet præsenterer arbejdsmarkedschef, Maja Decovski, evalueringen af
Socialøkonomisk Folkemøde 2026.

Kilde: Kolding Kommune, Arbejdsmarkedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.