På dagsordenen 10. november, Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding
Budgetopfølgning pr. 30. september 2026
Der er foretaget budgetopfølgning pr. 30. september 2026 for Arbejdsmarkedsudvalget vedrørende arbejdsmarkedspolitik.
Kort fortalt
- Hvem
- Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på kolding.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Budgettet for 2026 er udarbejdet på baggrund af økonomiaftalens skøn for
overførselsudgifterne på landsplan, svarende til Kolding Kommunes beregnede andel af
landsudgifterne. Derudover er budgettet blevet reguleret efter, at byrådet godkendte
bevillingskorrektionssagen.
Ved budgetopfølgningen holdes områdets forbrug pr. 30. september op imod det korrigerede
budget samt det skønnede forbrug for hele 2026. På overførselsområdet er budgetrammen
opdelt i de budgetgaranterede udgifter og de øvrige ikke budgetgaranterede udgifter.
I vedhæftede bilag er budgettet og det forventede forbrug specificeret.
Overførselsområdet
Opfølgningen viser, at der forventes et samlet mindreforbrug på 5,9 mio. kr. i forhold til
korrigeret budget.
Mindreforbruget skyldes de tilførte midler fra bevillingskorrektionen, som gjorde, at budgettet
blev øget med 26 mio. kr.
Området påvirkes fortsat af førtidspension, fleksjob/ledighedsydelse og boligstøtte.
Dog er der også udgifter til ydelser, hvor der forventes mindreforbrug i forhold til budgettet. Det
drejer sig især om udgifter til forsikrede ledige og jobafklaringsforløb.
Servicerammen
Opfølgningen viser, at der er et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der
forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. som følge af færre udgifter til fleksjobpuljen samt et
mindreforbrug på Center for Specialundervisning (CSV) på 2 mio. kr., som blandt andet
skyldes, at der har været vakante stillinger i centret.
Bemærkninger fra Koncernøkonomi
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Kilde: Kolding Kommune, Arbejdsmarkedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.