Spring til indholdet
Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding

Opfølgning på Handleplan for styrket faglig og økonomisk styring på arbejdsmarkedsområdet

Der gives en status på implementering af Handleplan for styrket faglig og økonomisk styring på arbejdsmarkedsområdet som led i den løbende opfølgning på udviklingen og økonomien på området.

Kort fortalt

Hvem
Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på kolding.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I september 2026 vedtog Arbejdsmarkedsudvalget Handleplan for styrket faglig og økonomisk
styring på arbejdsmarkedsområdet. Handleplanen er blevet til som led i arbejdet med at
håndtere det forventede merforbrug på arbejdsmarkedsområdet for at skabe en mere
bæredygtig udvikling i både resultater og økonomi.
Udvalget vil løbende modtage opfølgning på handleplanen, hvor følgende struktur foreslås:

En månedlig status som omfatter udviklingen på de tre risikoområder – førtidspension,
fleksjob og ledighedsydelse – samt den økonomiske udvikling på
arbejdsmarkedsområdet.
Halvårligt suppleres opfølgningen med en samlet status på fremdriften i handleplanens
indsatser og implementeringen af de konkrete handlinger.
Hvis udviklingen eller nye resultater giver anledning til særlig opmærksomhed på
enkeltstående initiativer eller handlinger, vil udvalget desuden modtage en særskilt
status og få mulighed for at drøfte eventuelle justeringer af indsatsen.

Forvaltningen foreslår desuden, at udviklingen i førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse
fremadrettet følges gennem tre faste nøgletal i den månedlige opfølgning på handleplanen og
at de danner grundlag for konkrete styringsmål.

Hvis udvalget godkender forslaget, vil forvaltningen arbejde videre med at fastsætte konkrete
styringsmål for hver af de tre nøgletal, som forelægges udvalget på et kommende møde.
Den vedlagte opfølgning indeholder en status på handleplanens ni anbefalinger om faglig og
økonomisk styring, en opfølgning på udviklingen i førtidspension og fleksjob samt forslag til tre
nøgletal, som kan danne grundlag for konkrete styringsmål. Fra bilaget kan blandt andet
bemærkes:

BDO’s ni anbefalinger: Forvaltningen har nedbrudt de ni anbefalinger i en lang række
handlinger, hvoraf mange allerede er godt i gang med at blive implementeret i driften.
Førtidspension: På baggrund af årets første ni måneder forventes 465 nye tilkendelser i
2026 – et nedjusteret skøn fra de oprindelige 512.
Fleksjob: Til og med september er 156 personer påbegyndt i fleksjob mod 136 i samme
periode i 2025 og 150 i 2024.
Ledighedsydelse: Antallet af ledighedsydelsesmodtagere er faldet markant fra juni 2026,
hvilket adskiller sig fra udviklingen i 2025.

Kilde: Kolding Kommune, Arbejdsmarkedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.