Spring til indholdet
Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding

Orientering om styringsmodel på arbejdsmarkedsområdet

Der orienteres om den overordnede metode for budgettering og opfølgning på arbejdsmarkedsområdet. Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i september Handleplan for faglig og økonomisk styring.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på kolding.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i september Handleplan for faglig og økonomisk styring.
Planen indeholder en række tiltag og aktiviteter, som tager afsæt i BDO’s anbefalinger fra
analysen af faglig og økonomisk styring på arbejdsmarkedsområdet.
BDO har bl.a. anbefalet, at der indarbejdes klare forudsætninger i budgetteringen omkring
aktivitet og enhedsomkostninger på overførselsudgifterne på alle ydelsesområder.
Den hidtidige budgetteringsmetode har taget afsæt i en rammestyring, hvor budgetrammen var
KL’s skøn over overførselsudgifterne på landsplan, som aftalt i de årlige økonomiaftaler. På
den baggrund beregnedes Kolding Kommunes specifikke overførselsskøn som en ramme, ud
fra kommunens andel af det samlede bloktilskud. Herefter fordelte forvaltningen
budgetrammen ud på de forskellige ydelsestyper i kommunens budget – i princippet ved at
”regne baglæns” ud fra den givne ramme.
Forvaltningen har i arbejdet med budgettet for 2027-2030 fulgt BDO’s anbefaling om at
budgettere ud fra en aktivitetsbaseret tilgang. I stedet for at fordele den af KL beregnede
ramme på de forskellige overførselstyper, tager budgetprognosen afsæt i det aktuelle antal
modtagere af de forskellige ydelsestyper og den dertil hørende aktuelle gennemsnitlige
enhedsudgift for hver ydelse. På den måde er forudsætningerne for antal modtagere og
enhedsomkostninger i budgettet tydelige, hvilket gør styring og opfølgning mere effektiv og
retvisende.

I de hidtidige kvartalsvise budgetopfølgninger har vurderingen af det forventede regnskab
været baseret på to metoder. En regneteknisk prognose baseret på en fremskrivning af den
aktuelle udvikling i forbrug og aktivitet, suppleret med en prognose med udgangspunkt i
tidligere års udvikling, hvorved tidligere års udvikling videreføres en teknisk
prognoseberegning. En faglig prognose baseret på de faglige lederes vurdering af
udviklingstendenser, varighed af forløb mv.
Den aktivitetsbaserede budgetteringsmetode giver et mere realistisk budget samt en mere
sikker budgetopfølgning og prognosticering i forhold til det aktuelle og forventede antal
modtagere af de forskellige overførselstyper samt de tilknyttede enhedsomkostninger.
I sag om ”opfølgning på handleplan mv.” på udvalgets dagsorden, er det nærmere beskrevet,
hvordan den fremadrettede rapportering og opfølgning på handleplanen til udvalget vil ske.

Kilde: Kolding Kommune, Arbejdsmarkedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.