Besluttet 29. juni, Folkeoplysningsudvalget, Lejre
FOU - Afregning af tilskud til folkeoplysende voksenundervisning 2025
Aftenskolerne har sendt afregning af tilskud til folkeoplysende voksenundervisning for 2025. Afregningen viser, at der samlet skal tilbagebetales 17.765 kr.
Kort fortalt
- Forslaget
- Tilskudsafregningen tages til efterretning.
- Fordelingen af tilbagebetalingsmidlerne godkendes.
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Lejre Kommune
- Hvornår
- Mandag 29. juni 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1.) Taget til efterretning. Ad 2.) Indstillingen tiltrådt med den ændring at tilbagebetalingsmidler til debatskabende aktiviteter fordeles sammen med tilbagebetalingsmidler fra undervisning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller:
1. at tilskudsafregningen tages til efterretning.
2. at fordelingen af tilbagebetalingsmidlerne godkendes.
Sagsfremstilling
Når året er afsluttet, opgør aftenskolerne deres faktiske aktivitet. Hvis en aftenskole ikke har
anvendt hele sit tilskud, skal det overskydende beløb tilbagebetales. Hvis en aftenskole har
haft aktivitet, som kunne have udløst et større tilskud, kan tilbagebetalingsmidlerne anvendes
til delvis dækning heraf.
De seks aftenskoler, som har fået tilskud til undervisning i 2025, har fremsendt afregning for
deres tilskud.
Afregning af tilskud til undervisning
Administrationen har udarbejdet en samlet oversigt over aftenskolernes afregninger for
undervisning. Det fremgår, at nogle aftenskoler ikke har anvendt hele deres tilskud, og at de
samlet set skal tilbagebetale 10.353 kr. Det fremgår også, at andre aftenskoler har haft
aktivitet, som kunne have udløst et højere tilskud. Det samlede beløb, som denne aktivitet
kunne have udløst i yderligere tilskud, udgør 433.748 kr., hvis der havde været budgetmæssig
dækning hertil. De nærmere beregninger fremgår af bilaget.
Afregning af 10 %-midler til debatskabende aktiviteter
Aftenskolerne skal anvende 10 % af deres tilskud til debatskabende aktiviteter. Beløb, der ikke
anvendes, skal tilbagebetales. Det fremgår af afregningen, at nogle aftenskoler ikke har
udnyttet deres tilskud og skal tilbagebetale samlet 3.267 kr. Det fremgår også, at andre
aftenskoler har haft aktivitet, som kunne have udløst et større tilskud. Det samlede beløb, som
denne aktivitet kunne have udløst i yderligere tilskud, udgør 15.254 kr.
Tilbagebetalingsmidler
Det fremgår af retningslinjerne, at tilbagebetalingsmidlerne kan anvendes til aftenskoler, som
på baggrund af deres aktivitet kunne have udløst et større tilskud.
Tilbagebetalingsmidlerne kan også anvendes til:
indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver eller samfundsudfordringer
projekter målrettet særlige målgrupper
andre formål end undervisning, f.eks. materiale anskaffelse, lokaleleje, kurser o. lign.
Fristen for at søge om tilskud fra tilbagebetalingsmidlerne til andre formål end undervisning var
1. maj. Der er ikke modtaget ansøgninger.
Administrationens vurdering
Da der ikke er modtaget ansøgninger om anvendelse af tilbagebetalingsmidlerne til andre
formål end undervisning, anbefaler administrationen, at tilbagebetalingsmidlerne fordeles
forholdsmæssigt mellem de aftenskoler, der kunne have fået et større tilskud på baggrund af
deres aktivitet.
Økonomi og finansiering
Aftenskolernes samlede tilbagebetaling for 2025 udgør 17.765 kr. Beløbet består af 10.353 kr.
vedrørende undervisning, 3.267 kr. vedrørende debatskabende aktiviteter og 4.144 kr.
vedrørende lokaletilskud.
Aftenskolerne har samlet set haft aktiviteter, som kunne have udløst yderligere 449.002 kr. i
tilskud, hvis der havde været budgetmæssig dækning hertil. Aftenskolerne er ikke berettiget til
et højere tilskud, og beløbet angiver derfor alene omfanget af den aktivitet, som ligger ud over
det allerede bevilgede tilskud.
Tilbagebetalingsmidlerne på 17.765 kr. kan imidlertid kun dække en mindre del af dette beløb.
Administrationen foreslår derfor, at tilbagebetalingsmidlerne fordeles forholdsmæssigt mellem
de aftenskoler, der har haft aktivitet, som kunne have udløst et større tilskud.
Tilskud til undervisning
Aftenskole
Muligt yderligere
tilskud, kr.
Fordelingsnøgle Foreslået ekstra
tilskud kr.
Lejre Aftenskole 139.791
FOF Køge Bugt 53.739
FOF Fjordlandet 112.084
LOF
I alt
Tilskud til debatskabende aktiviteter
Aftenskole
Muligt yderligere
tilskud, kr.
Fordelingsnøgle Foreslået ekstra
tilskud kr.
FOF Køge Bugt 2.749
FOF
Fjordlandet
LHF
LOF
I alt
Beslutning
Ad 1.) Taget til efterretning.
Ad 2.) Indstillingen tiltrådt med den ændring at tilbagebetalingsmidler til debatskabende
aktiviteter fordeles sammen med tilbagebetalingsmidler fra undervisning.
Kilde: Lejre Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet mandag 29. juni 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.