Besluttet 26. august, Folkeoplysningsudvalget, Lejre
FOU - Format og kriterier for hædringer
Lejre Kommune har tidligere afholdt idrætshædringer, men erfaringerne viser, at der de seneste år har været få indstillinger og relativt begrænset deltagelse. Det forrige Folkeoplysningsudvalg nedsatte en arbejdsgruppe, som har udarbejdet forslag til nye kriterier.
Kort fortalt
- Forslaget
- Folkeoplysningsudvalget drøfter hædringerne
- Folkeoplysningsudvalget beslutter, om hædringer på folkeoplysningsområdet skal
- Folkeoplysningsudvalget i så fald beslutter, hvilket format eventuelle fremtidige
Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Lejre Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1.) Drøftet. Ad 2.) Folkeoplysningsudvalget har besluttet at hædringerne skal genoptages. Ad 3.) Folkeoplysningsudvalget har besluttet at afholde hædringer i 2027 efter det tidligere koncept, og at bede Lejre Idrætsunion om at afvikle det. Ad 4.) Der nedsættes en arbejdsgruppe, som arbejder med koncept for hædringer og kriterier med henblik på implementering til hædringerne i 2028. Medlemmer i arbejdsgruppen: • Inger-Lis Westergaard • Anne Lauridsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller: '
1. at Folkeoplysningsudvalget drøfter hædringerne
2. at Folkeoplysningsudvalget beslutter, om hædringer på folkeoplysningsområdet skal
genoptages
3. at Folkeoplysningsudvalget i så fald beslutter, hvilket format eventuelle fremtidige
hædringer skal have
4. at Folkeoplysningsudvalget drøfter kriterierne
Sagsfremstilling
Lejre Kommune har tidligere afholdt idrætshædringer, hvor idrætsudøvere og hold er blevet
anerkendt for særlige sportslige resultater. De nuværende kriterier for idrætshædringer er
vedlagt som bilag.
Hædringerne blev senest afholdt den 26. januar 2025 og blev planlagt af Lejre Idrætsunion for
Folkeoplysningsudvalget. Der kom 27 indstillinger, hvoraf cirka halvdelen levede op til
kriterierne. Arbejdsgruppen besluttede dog, at alle indstillede skulle inviteres. Cirka 50 deltog,
heraf 13 idrætsudøvere, der skulle hædres.
Det tidligere Folkeoplysningsudvalg besluttede på mødet den 13. marts 2025 at nedsætte en
arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til nye kriterier. Baggrunden var blandt andet et
ønske om at undersøge, om hædringerne kunne favne en bredere del af foreningslivet.
Arbejdsgruppen foreslår, at hædringerne kan tage udgangspunkt i ekstraordinære indsatser,
ekstraordinære resultater, lokal forankring og indsatser, der kan inspirere andre.
Det tidligere Folkeoplysningsudvalg nåede ikke frem til en endelig beslutning om kriterier eller
afviklingsform. Sagen forelægges derfor det nye Folkeoplysningsudvalg med henblik på en
principiel drøftelse af, om hædringerne skal genoptages, og i så fald med hvilket format og
hvilke kriterier.
Administrationen foreslår, at udvalget indledningsvist drøfter hædringerne, herunder:
1. om der fortsat skal afholdes et hædringsarrangement,
2. hvilke kriterier der skal hædres efter,
3. hvordan hædringen skal ske.
Administrationens vurdering
Historisk har idrætshædringerne haft fokus på at anerkende konkrete sportslige præstationer
opnået af individuelle udøvere eller hold. De foreslåede nye kategorier lægger i højere grad op
til at hylde foreninger, organisatoriske indsatser og lokale initiativer. Flere af de foreslåede
kategorier overlapper derfor med trænerprisen, lederprisen, foreningsprisen og
frivillighedsprisen.
Hvis Folkeoplysningsudvalget ønsker at genoptage hædringerne, kan udvalget overveje, om
modellen skal være enklere og mindre arrangementsbåret. En mulighed kunne være at gøre
hædringerne til få resultatorienterede priser, for eksempel Årets præstation, Årets
holdpræstation og Årets rekord, som uddeles ude i foreningerne efter samme princip som
trænerprisen og lederprisen. Det vil fastholde fokus på markante resultater, skabe en mere
nærværende fejring, reducere udfordringen med lave deltagerantal og samtidig sikre, at
anerkendelsen når ud til et bredere publikum i de miljøer, hvor præstationerne er opnået.
Økonomi og finansiering
Der er ikke afsat særskilte midler til hædringerne. En eventuel afholdelse af hædringer
forudsætter derfor, at der er midler inden for udvalgets ramme.
I 2025 blev idrætshædringerne finansieret med 23.000 kr. fra medlemstilskud. Heraf udgjorde
15.000 kr. et tilskud til Lejre Idrætsunion, som stod for planlægning og afvikling af
arrangementet.
Beslutning
Ad 1.) Drøftet.
Ad 2.) Folkeoplysningsudvalget har besluttet at hædringerne skal genoptages.
Ad 3.) Folkeoplysningsudvalget har besluttet at afholde hædringer i 2027 efter det
tidligere koncept, og at bede Lejre Idrætsunion om at afvikle det.
Ad 4.) Der nedsættes en arbejdsgruppe, som arbejder med koncept for hædringer og
kriterier med henblik på implementering til hædringerne i 2028.
Medlemmer i arbejdsgruppen:
• Inger-Lis Westergaard
• Anne Lauridsen
Kilde: Lejre Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.