Besluttet 26. august, Folkeoplysningsudvalget, Lejre
FOU - Modtager af Trænerpris, Lederpris og Foreningspris 2026
Folkeoplysningsudvalget skal beslutte, hvem der skal modtage Trænerprisen, Lederprisen og Foreningsprisen i 2026. Priserne uddeles i forbindelse med Frivilligugen. Der er kommet 12 indstillinger til Trænerprisen, tre til Lederprisen og seks til Foreningsprisen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Folkeoplysningsudvalget beslutter, hvem der skal modtage Trænerprisen 2026.
- Folkeoplysningsudvalget beslutter, hvem der skal modtage Lederprisen 2026.
- Folkeoplysningsudvalget beslutter, hvem der skal modtage Foreningsprisen 2026.
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Lejre Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1.) Folkeoplysningsudvalget har besluttet, at indstilling nr. 11 skal modtage Trænerprisen 2026 Ad 2.) Folkeoplysningsudvalget har besluttet, at indstilling nr. 3 skal modtage Lederprisen Ad 3.) Folkeoplysningsudvalget har besluttet, at indstilling nr. 2 skal modtage Foreningsprisen 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller:
1. at Folkeoplysningsudvalget beslutter, hvem der skal modtage Trænerprisen 2026.
2. at Folkeoplysningsudvalget beslutter, hvem der skal modtage Lederprisen 2026.
3. at Folkeoplysningsudvalget beslutter, hvem der skal modtage Foreningsprisen 2026.
Sagsfremstilling
Hvert år uddeles Trænerprisen, Lederprisen og Foreningsprisen for at anerkende personer og
foreninger, der har ydet en særlig indsats for det folkeoplysende foreningsliv i Lejre
Kommune.
Trænerprisen uddeles til en træner eller instruktør, der gennem en årrække har ydet en
særlig, frivillig og ulønnet indsats i Lejre Kommune. Prisen består af 5.000 kr., som uddeles til
prismodtageren.
Lederprisen uddeles til en leder, fx et bestyrelsesmedlem, der har ydet en særlig indsats
inden for det folkeoplysende foreningsarbejde i Lejre Kommune. Prisen består af 5.000 kr.,
som uddeles til prismodtageren.
Foreningsprisen uddeles til en forening, der understøtter, at flere borgere i Lejre Kommune
bliver fysisk aktive og en del af et fællesskab, og som har ydet en særlig indsats det seneste år
for at få flere aktive medlemmer. Prisen består af 5.000 kr., som udbetales til foreningen.
Fristen for indstillinger var 1. august, og der er kommet 12 indstillinger til Trænerprisen, tre til
Lederprisen og seks til Foreningsprisen. Indstillingerne er vedlagt som lukket bilag. Nogle af
kandidaterne er indstillet flere gange.
Der er også vedlagt en oversigt over prismodtagere de seneste år. Folkeoplysningsudvalget
skal på baggrund af de indkomne indstillinger beslutte, hvem der skal modtage priserne.
Priserne uddeles i forbindelse med Frivilligugen i slutningen af september. Uddelingen sker
ude i de enkelte foreninger, hvor prismodtagerne overraskes.
Administrationens vurdering
Administrationen har gennemgået de indkomne indstillinger med henblik på at vurdere, om de
lever op til kriterierne for de enkelte priser.
Foreningsprisen
Det er administrationens vurdering, at det er indstilling 2 og 6, der mest oplagt lever op til
prisens kriterier om at understøtte at flere borgere bliver fysisk aktive, men at foreningen i
indstilling også bridraget til fysisk aktivitet. Ingen af indstillingerne beskriver specifikt særlige
indsatser i det seneste år for at få flere medlemmer, men data kan findes i de officielle
medlemstal (CFR-tal), hvor ansøgning 2 vækster i medlemstal det seneste år, og ansøgning 6
er status quo i medlemstal det seneste år.
Træner- og lederpris
Administrationen vurderer, at alle indstillingerne lever op til kriterierne.
Administrationen foreslår, at der foretages skriftlig afstemning blandt kandidaterne.
Økonomi og finansiering
Priserne udgør samlet 15.000 kr.
Trænerprisen og Lederprisen finansieres inden for Folkeoplysningsudvalgets budgetramme.
Foreningsprisen finansieres af Aktiv i Lejre-indsatsen.
Beslutning
Ad 1.) Folkeoplysningsudvalget har besluttet, at indstilling nr. 11 skal modtage
Trænerprisen 2026
Ad 2.) Folkeoplysningsudvalget har besluttet, at indstilling nr. 3 skal modtage Lederprisen
Ad 3.) Folkeoplysningsudvalget har besluttet, at indstilling nr. 2 skal modtage
Foreningsprisen 2026
Kilde: Lejre Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.