Lejre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 17. august, Økonomiudvalget, Lejre

TMB – Forslag til Lokalplan LK 113 for Midtsjællands Efterskole

Midtsjællands Efterskole ønsker at kunne optage flere elever på skolen samt forbedre deres værkstedsfaciliteter. Administrationen har udarbejdet forslag til lokalplan, der giver mulighed for at udvide skolen med en værelsesfløj og en værkstedsfløj.

Byggeri og lokalplanerSkoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Forslag til Lokalplan LK 113 for Midtsjællands Efterskole godkendes til udsendelse i
Hvem
Økonomiudvalget, Lejre Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at forslag til Lokalplan LK 113 for Midtsjællands Efterskole godkendes til udsendelse i
offentlig høring i 4 uger.

Sagsfremstilling

Midtsjællands Efterskole ønsker at udvide skolens bygningsmæssige kapacitet med en værelsesfløj og nogle
værkstedsbygninger for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter praktiske og kreative fag og forbedre
forretningsgrundlaget for skolen. Ønskerne kan ikke realiseres inden for den gældende Lokalplan 95 for Midtsjællands
Efterskole.
Derfor har Midtsjællands Efterskole i starten af 2025 fået E+N Arkitektur, som er en fortsættelse af Exners Tegnestue, til at
udarbejde et skitseprojekt, som er baggrunden for udarbejdelsen af denne lokalplan. Exner har tidligere stået for opførelsen af
den flotte hovedbygning, der er karakteristisk for skolen.
For at kunne øge elevantallet ønsker efterskolen at etablere en tilbygning til den nuværende elevfløj, som skal rumme et nyt
tidssvarende køkken, 12 ekstra elevværelser samt toilet- og badeforhold hertil. I den eksisterende parterre-etage skal den
nuværende spisesal udvides.
Da der er stor søgning til skolens praktiske fag, og værkstedsfaciliteterne er slidte og trænger til fornyelse, ønsker de desuden
at samle faciliteterne i et nyt sammenhængende hus, for at eleverne i højere grad kan arbejde tværfagligt og indgå i et større
fællesskab. I værkstedsbygningen etableres værksteder for træ, metal, tekstil og kunst/design. Mod Æblehaven etableres et
sammenhængende galleri, der binder værkstederne sammen i et fordelingsrum, der samtidigt fungerer som opholds- og
udstillingsrum.

Værelses- og værkstedsfløjene vil blive opført i træ med elementer af røde mursten som reference til de eksisterende røde
murstensbygninger.

Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at de skitserede nye værelses- og værkstedsfløje vil
harmonere fint med den eksisterende Exner-hovedbygning, og at udvidelsen af Midtsjællands
Efterskole vil skabe nye arbejdspladser og tiltrække flere efterskoleelever.
Vurdering af klimapåvirkning
I anmodningen om lokalplanen skriver E + N Arkitekter, at der vil være et stort fokus på
bæredygtighed i planlægningen af skolens fremtidige bygninger. En udvidelse af normeringen
på skolen og en opdatering af værkstedsfaciliteterne skal sikre skolens liv og bygningernes
brug mange år frem.

Sagens forløb
11/08/2026 Udvalget for Trafik, Miljø & Byggeri - 2026-2029
Indstillingen anbefales.

Beslutning

Indstillingen anbefales.

Kilde: Lejre Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 18. Læs den originale sag hos kommunen.