Besluttet 19. oktober, Økonomiudvalget, Lejre
KF - Spildevandsløsning ved Herslev Strand
Herslev Strand har offentligt toilet og havnefaciliteter, som er tilsluttet en septiktank.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der på nuværende tidspunkt ikke arbejdes videre med etablering af en ny
- Den tidligere indarbejdede driftsbesparelse på bevilling 2.10.10 tilbageføres
- Der i budgetforslag 2027-2030 er indarbejdet en teknisk korrektion, hvor der er
Og 2 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Økonomiudvalget, Lejre Kommune
- Hvornår
- Mandag 19. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget for Kultur & Fritids indstilling anbefales, endvidere anbefales det ift. indstillingens punkt 3, at udgiften indarbejdes i forbindelse med Forventet Regnskab 3 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller:
1. at der på nuværende tidspunkt ikke arbejdes videre med etablering af en ny
spildevandsløsning ved Herslev Strand, og at den eksisterende septiktank fortsat
anvendes,
2. at den tidligere indarbejdede driftsbesparelse på bevilling 2.10.10 tilbageføres,
3. at der i budgetforslag 2027-2030 er indarbejdet en teknisk korrektion, hvor der er
tilført 185.000 kr. årligt i driftsmidler på bevilling 2.10.10, så budgettet afspejler det
forventede udgiftsniveau. Det samlede årlige driftsbudget til tømning af septiktanken
udgør herefter 254.000 kr.,
4. at merudgiften til tømning i 2026 håndteres inden for den samlede økonomiske
ramme for Center for Kultur & Fritid,
5. at det resterende driftsbudget i 2026 på 582.000 kr., som er afsat til etablering af ny
spildevandsløsning ved Herslev Strand, tilbageføres fra bevilling 2.10.10 og tilgår
kassen.
Sagsfremstilling
Herslev Strand er p.t. Lejre Kommunes eneste Blå Flag-strand. Det offentlige toilet og
havnefaciliteterne er tilsluttet en eksisterende septiktank. Det fremgår af brugsaftalen mellem
Herslev Strand Sejlklub og Lejre Kommune, at Lejre Kommune afholder udgifterne til tømning
af septiktanken. Lejre Kommune kan derfor ikke pålægge sejlklubben at bidrage til tømning af
tanken. Aftalen udløber i 2039.
I budget 2024 blev der afsat 200.000 kr. til etablering af en større septiktank med henblik på at
reducere udgifterne til tømning og dermed lave en besparelse. Som følge af stigende priser på
tømning og nye perspektiver for området, herunder et muligt vandsportshus, besluttede
Kommunalbestyrelsen i maj 2025 i stedet at arbejde videre med en pumpestation og tilslutning
til offentlig kloak. Til dette blev der afsat yderligere 530.000 kr. Der er dermed samlet afsat
730.000 kr. til en ny spildevandsløsning ved Herslev Strand.
Projekteringen viser, at kloakløsningen er blevet væsentligt dyrere end forudsat. Stigningen
skyldes blandt andet nye krav fra FORS samt prisstigninger på materialer og anlægsarbejder.
Administrationen har fået Rambølls vurdering af både prisen og selve løsningen. Deres rapport
er vedlagt som bilag 1.
Som alternativ er der indhentet et opdateret tilbud på en større septiktank. En større tank vil
reducere antallet af tømninger, men da hver tømning samtidig er dyrere, vil den årlige
driftsbesparelse kun være omkring 30.000 kr. Løsningen vil dog mindske behovet for akutte
tømninger i højsæsonen.
Økonomi ved de tre løsninger:
Løsning
Samlet anlægsudgift
Årlig driftsudgift
Eksisterende septiktank
0 kr.
Større septiktank
Pumpestation og kloaktilslutning
Kloaktilslutningen har den højeste anlægsudgift, men den laveste efterfølgende driftsudgift. En
større septiktank kræver en investering på 441.000 kr., men reducerer kun den årlige drift med
Området er ikke omfattet af den gældende spildevandsplan, som er vedtaget af
Kommunalbestyrelsen. FORS er derfor ikke forpligtet til at aftage spildevand fra området eller
etablere kloak.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at tilslutning til offentlig kloak på længere sigt er den mest robuste
og driftsøkonomisk fordelagtige løsning. En større septiktank vurderes derimod ikke at være
økonomisk hensigtsmæssig på nuværende tidspunkt, da investeringen er relativt stor i forhold
til den begrænsede driftsbesparelse.
Samtidig arbejdes der med et muligt vandsportshus ved Herslev Strand. Den projekterede
kloakløsning er dimensioneret med henblik på det forventede behov fra et vandsportshus, men
det endelige behov kan endnu ikke fastlægges. Et vandsportshus kan medføre væsentligt flere
brugere af området, herunder skoler og foreninger, og dermed et markant større forbrug af
toilet- og badefaciliteter. Administrationen vurderer derfor, at det er hensigtsmæssigt at kende
det endelige projekt og den forventede anvendelse af området bedre, inden der træffes
beslutning om den langsigtede spildevandsløsning.
Administrationens vurdering er desuden, at etableringen af et vandsportshus gør det relevant
at indarbejde området i den kommende spildevandsplan, der forventes forelagt
Kommunalbestyrelsen i løbet af 2027. Hvis området optages i den kommende
spildevandsplan, vil FORS få pligt til at håndtere spildevandet og etablere den nødvendige
infrastruktur. Der er ikke en konkret tidsfrist, men udgangspunktet er, at initiativerne
gennemføres inden for spildevandsplanens seksårige planperiode. Hvis Lejre Kommune
etablerer en pumpestation, inden området eventuelt bliver omfattet af spildevandsplanen, kan
FORS senere overtage anlægget. Ved en overtagelse kan kommunen få godtgørelse for
anlæggets værdi på overtagelsestidspunktet. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at
fastslå, hvilken økonomisk kompensation kommunen eventuelt vil modtage.
Hvis der ønskes etableret en mindre driftsintensiv løsning allerede i 2027, skal dette prioriteres
særskilt i budgettet for 2027.
Vurdering af klimapåvirkning
Den eksisterende septiktank medfører løbende tung transport i forbindelse med tømning. En
kloaktilslutning vil have en klimapåvirkning i anlægsfasen men reducere transporten i
driftsfasen, og den forventes derfor over tid at være den klimamæssigt mest fordelagtige
løsning.
Økonomi og finansiering
Der er samlet afsat 730.000 kr. til en ny spildevandsløsning ved Herslev Strand, fordelt på en
oprindelig bevilling på 200.000 kr. og en efterfølgende bevilling på 530.000 kr. Heraf er
148.000 kr. anvendt til blandt andet rådgivning og projektering. Dermed resterer 582.000 kr.
Hvis det besluttes på nuværende tidspunkt, at der ikke arbejdes videre med etablering af en ny
spildevandsløsning ved Herslev Strand, tilbageføres det resterende budget på 582.000 kr.
Kloakløsningen forventes at koste i alt 1.697.000 kr. og vil dermed kræve yderligere
finansiering på 1.115.000 kr. En større septiktank forventes at koste 441.000 kr.
Der er aktuelt afsat 69.000 kr. årligt til drift af toiletterne på Herslev Strand. Hvis den
eksisterende septiktank fastholdes, forventes den årlige udgift til tømning at være ca. 254.000
kr. Der mangler dermed 185.000 kr. årligt i forhold til det nuværende budget.
I 2024 blev der indarbejdet en forventet besparelse på 109.000 kr. i 2027-priser. Efterfølgende
er udgifterne til tømning steget med 76.000 kr. Stigningen skyldes dels prisstigninger på over
30 pct. hos den eksterne leverandør og dels behov for flere tømninger som følge af øget
aktivitet
Prisstigningerne er håndteret gennem tekniske korrektioner af budgettet. På den baggrund
foreslår administrationen, at den tidligere indarbejdede driftsbesparelse tilbageføres, og at de
øgede udgifter til tømninger tilføres budgettet med samlet 185.000 kr. årligt, så det samlede
driftsbudget udgør 254.000 kr.
Merudgiften i 2026 håndteres inden for den samlede økonomiske ramme for Center for Kultur
& Fritid. Hvis der ikke tilføres midler til drift af tanken fra 2027 og frem, vil de 185.000 kr. skulle
findes inden for udvalgets ramme og kan få betydning for serviceniveauet på øvrige
faciliteter.
Driftsudgiften på 254.000 kr. er baseret på det nuværende aktivitetsniveau. Hvis et
vandsportshus medfører væsentligt flere brugere af området, forventes udgifterne til tømning
stige yderligere.
Sagens forløb
05/10/2026 Udvalget for Kultur & Fritid - 2026-2029
Indstillingerne anbefales.
I forlængelse af indstillingspunkt 4 anbefaler udvalget, at der sker tømning så ofte, at der
foretages yderligere forebyggelse for overløb, og at borgerne ikke selv skal kontakte
kommunen.
Beslutning
Udvalget for Kultur & Fritids indstilling anbefales, endvidere anbefales det ift.
indstillingens punkt 3, at udgiften indarbejdes i forbindelse med Forventet Regnskab 3 2026.
Kilde: Lejre Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.