Besluttet 17. august, Økonomiudvalget, Lejre
ØU - Principbeslutning om almene boliger ved Lejre Højskole
Administrationen har modtaget en foreløbig ansøgning fra Lejerbo Holbæk vedrørende godkendelse af skema A for en ny almen boligafdeling under etablering i Kirke Såby, Lejre Kommune. Der ansøges – med henvisning til almenboliglovens § 115 – om tilsagn om støtte til opførelse af 24 familieboliger.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der træffes en principbeslutning om, at der kan arbejdes videre med opførelse af 24 almene
- Der i budgetlægningen for 2027-2030 medtages op til 5,2 mio. kr. til kommunal grundkapital for
- Der i den videre dialog med boligorganisationen arbejdes for en justeret boligsammensætning
Og 3 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Økonomiudvalget, Lejre Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. bemærkning: Projektet afviger for meget fra det originale koncept som tidligere drøftet og mener ikke, at der er behov for flere almene boliger i Lejre Kommune. Indstillingerne tiltrådt. 6 stemte for, 2 imod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller:
1. at der træffes en principbeslutning om, at der kan arbejdes videre med opførelse af 24 almene
boliger på Højskolesletten i Kirke Såby.
2. at der i budgetlægningen for 2027-2030 medtages op til 5,2 mio. kr. til kommunal grundkapital for
projektet.
3. at der i den videre dialog med boligorganisationen arbejdes for en justeret boligsammensætning
med en større andel af mindre boliger (2- og 3-rums).
4. at kommunen arbejder for en ændret tilrettelæggelse af anvisningsretten, herunder:
at opnå 100 % anvisningsret til 25 % af de mindre boliger
at fravige den almindelige generelle anvisningsret
5. at der indgås aftale om fleksible udlejningskriterier med mulighed for prioritering af borgere med
tilknytning til Lejre Kommune, for eksempel op til 50 % af udlejningen.
6. at administrationen indleder dialog med boligorganisationerne med henblik på at tilpasse
anvisningsret og udlejningskriterier, så de i højere grad understøtter kommunens boligbehov,
herunder bedre adgang til mindre boliger og en tydeligere målretning af akutboliger via faglig
visitation.
Sagsfremstilling
Boligselskabet ansøger om opførelse af 24 almene familieboliger på Højskolesletten i Kirke Såby. Boligerne
planlægges som 4-rums boliger med en gennemsnitlig størrelse på 87,5 m² og retter sig primært mod
familier. Det samlede boligareal udgør ca. 2.100 m², hvortil kommer et fælleslokale på ca. 100 m². Projektet
foreslås opført på dele af matrikel 7a, Kirke Såby, og er omfattet af lokalplan LK 84.
Den samlede anskaffelsessum udgør ca. 64,4 mio. kr., hvoraf den kommunale grundkapital udgør 8 %
svarende til ca. 5,2 mio. kr. Den forventede gennemsnitlige husleje er ca. 1.250 kr. pr. m² årligt. Ved
meddelelse af støttetilsagn efter almenboliglovens § 115 forpligter kommunen sig herudover til at stille
garanti for den nødvendige realkreditfinansiering.
Projektet planlægges gennemført i en delegeret bygherremodel efter almenboliglovens § 116 med Skovby
Entreprise A/S som entreprenør, totalentreprenør og grundsælger. Der indgås i den forbindelse – betinget af
kommunens godkendelse – samarbejdsaftale, købsaftale og totalentrepriseaftale med den delegerede
bygherre.
Det ansøgte projekt består af en relativt ensartet boligsammensætning med overvejende 4-rums boliger.
Administrationen vurderer, at der med fordel kan arbejdes for en mere varieret boligsammensætning,
herunder en større andel af mindre boliger (2- og 3-rums). En sådan tilpasning vil i højere grad imødekomme
behovene hos blandt andet unge, enlige og seniorer og samtidig understøtte mobiliteten på boligmarkedet.
Erfaringen fra kommunens nuværende praksis er, at anvisningsretten ofte omfatter større og relativt dyre
boliger, som kan være vanskelige at anvise til borgere med lav indkomst. Dette indebærer i praksis, at
boliger må returneres til boligorganisationen, da målgruppen ikke har økonomi til at betale huslejen.
Administrationen vurderer derfor, at der er behov for i højere grad at sikre adgang til mindre og mere
økonomisk tilgængelige boliger gennem anvisningsretten.
På den baggrund anbefales det, at anvisningsretten tilrettelægges mere målrettet, således at kommunen
opnår 100 % anvisningsret til 25 % af de mindre boliger samtidig med, at den generelle anvisningsret
fraviges. Dette vil give bedre mulighed for at understøtte borgere med særlige behov, herunder borgere i
risiko for hjemløshed eller borgere med lav betalingsevne.
Administrationens vurdering er endvidere, at kriterierne for anvendelse af akutboliger med fordel kan
justeres, så adgang til den boligsociale venteliste i højere grad sker på baggrund af en faglig visitation. Det
indebærer, at borgere indstilles af en sagsbehandler og dermed har en aktiv sag i kommunen. En sådan
model vil understøtte, at akutboliger målrettes borgere med de største behov, mens boligorganisationernes
ventelister og fleksible udlejningskriterier i højere grad kan rumme den bredere gruppe af boligsøgende,
herunder eksempelvis skilsmissefamilier eller ældre borgere med behov for en bolig i kommunen.
Det anbefales samtidig, at der – i lighed med de eksisterende boliger på Højskolesletten – indgås aftale om
fleksible udlejningskriterier, således at op til 50 % af boligerne kan udlejes med prioritering af borgere med
tilknytning til Lejre Kommune. Dette vurderes at kunne understøtte lokal bosætning og skabe en bedre
balance mellem kommunal anvisning og almindelig boligefterspørgsel.
Administrationens samlede vurdering er, at en justering af både boligsammensætning, anvisningsret og
udlejningskriterier vil give en bedre sammenhæng mellem projektets boligtyper og de kommunale
boligbehov. En sådan tilgang forudsætter dog dialog med boligorganisationerne og vil i vidt omfang kræve
politisk stillingtagen til rammerne for fremtidige aftaler.
Administrationens vurdering
Administrationens vurdering er, at projektet understøtter kommunens mål om en mere varieret
boligsammensætning og bidrager til udviklingen af Kirke Såby som bosætningsområde.
Der er dog behov for at sikre, at projektet i højere grad understøtter kommunens boligpolitiske hensyn,
særligt i forhold til målgrupper, lokal tilknytning og boligtyper.
Økonomi og finansiering
Såfremt Økonomiudvalget beslutter, at der kan arbejdes videre med opførelse af 24 almene boliger,
forudsætter dette, at der afsættes op til 5,2 mio. kr. til kommunal grundkapital i budgetlægningen for
flerårsbudgettet 2027-2030.
Beslutning
For stemte: Mikael Ralf Larsen (F), Claus Jørgensen (F), Rikke Zwisler (A), Thomas
Bisgaard (B), Ida Dyhr (C ) – i alt 5
Imod stemte: Tina Mandrup (V) og Joachim Riis (I) – alt 2. Joachim Riis (I) har følgende
bemærkning: Projektet afviger for meget fra det originale koncept som tidligere drøftet og
mener ikke, at der er behov for flere almene boliger i Lejre Kommune.
Indstillingerne tiltrådt.
Kilde: Lejre Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.