Lejre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Lejre

SSÆ - Samtilsyn på Hvalsø Plejehjem i Center for Velfærd, Omsorg & Forebyggelse

Ældretilsyn Øst og Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte den 18. juni 2026 et risikobaseret samtilsynsbesøg på Hvalsø Plejehjem. Udvalget skal med denne sag beslutte at sende tilsynsrapporterne i høring i Handicaprådet og Ældrerådet.

Ældre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Forslaget
  • Udvalget sender tilsynsrapporterne i høring i Handicaprådet og Ældrerådet
Hvem
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Lejre Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Indstillingen tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller:
1. at udvalget sender tilsynsrapporterne i høring i Handicaprådet og Ældrerådet

Sagsfremstilling

Lejre Kommune har fået gennemført endnu et risikobaseret ældretilsyn, som var udtrukket til at være et samtilsyn med
Ældretilsyn øst og Styrelsen for Patientsikkerhed, som blev gennemført den 18. juni 2026 på Hvalsø Plejehjem. Det betyder, at
der foreligger to tilsynsrapporter fra dette samtilsyn fra henholdsvis Ældretilsyn Øst og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Fælles formål for det nye tilsyn er at sikre, at helhedsplejen generelt har en kvalitet, som lever op til ældrelovens tre temaer:
Den ældres selvbestemmelse
Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Derudover måler Styrelsen for Patientsikkerhed på følgende målepunkter:
Behandlingsstedet organisering
Journalføring
Faglige fokuspunkter
Medicinhåndtering
Overgange i patientforløb
Øvrige fund

Styrelsen for Patientsikkerheds tilbagemelding
Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet ved tilsynet, at der ikke er problemer af betydningpå Hvalsø Plejehjem ingen
problemer er af betydning for patientsikkerheden. Vurderingen af patientsikkerheden er foretaget på baggrund af observationer,
interview samt gennemgang af journaler, instrukser og medicin ved det aktuelle tilsyn. Styrelsen for
Patientsikkerhed konstaterede, at alle målepunkter var opfyldt ved tilsynet og at Hvalsø Plejehjem fremstod sundhedsfagligt
velorganiseret med gode arbejdsgange og en høj grad af systematik. Se bilag 1 for tilsynsrapporten fra Styrelsen for
Patientsikerhed.
Ældretilsyn Østs tilbagemelding
Ældretilsynet vurderer ved tilsynet, at Hvalsø Plejehjem fremstår samlet set med god kvalitet. 17 ud af 20 kvalitetsmarkører er
opfyldt, og 3 markører er angivet som uopfyldt.
Ældretilsynet vurderer samlet set, at helhedsplejen tilrettelægges med fokus på beboernes selvbestemmelse, trivsel og
mulighed for indflydelse i hverdagen. Ældretilsynet beskriver at beboerne giver udtryk for, at de oplever at blive mødt med
respekt og imødekommenhed, og at de har indflydelse på tilrettelæggelsen af deres hverdag. Ældretilsynets observationer
understøtter, at der i praksis arbejdes med en værdig tilgang, hvor medarbejderne er opmærksomme på beboernes
selvbestemmelse og behov i den konkrete situation.
Ældretilsynet vurder, at medarbejderne arbejder med faglig refleksion og tilpasning af indsatsen tæt på den enkelte beboer. Der
er fokus på samarbejde på tværs af faggrupper, og medarbejderne oplever et fagligt råderum, som understøtter en borgernær
og fleksibel opgaveløsning. I forhold til samarbejdet med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund angiver tilsynet at
plejehjemmet arbejder med relevante initiativer og samarbejder, som bidrager til beboernes trivsel og sociale relationer.
De 3 markører, der ikke er opfyldt er markør 2 og 4 i tema 1 samt markør 4 i tema 3.
1. Tema 1 - Den ældres selvbestemmelse
Markør 2: Borgeren oplever, at der er kontinuitet og sammenhæng i den hjælp og støtte, der modtages. Ældretilsynets
begrundelse for at markøren ikke er opfyldt er at beboerne oplever i begrænset omfang kontinuitet og sammenhæng i hjælpen,
som følge af skiftende medarbejdere.
Markør 4: Plejehjemmet arbejder systematisk med at sikre, at der er kontinuitet i helhedsplejen samt færrest mulige
forskellige medarbejdere i hjemmet.
Begrundelse for at markøren ikke er opfyldt er at ældretilsynet bemærker i interview med borgere, at der i den daglige
opgaveløsning opleves varierende grad af kontinuitet og sammenhæng i helhedsplejen, samt at der i begrænset omfang er en
tilstrækkelig systematisk organisatorisk tilgang, som understøtter dette.
Ved den mundtlige tilbagemelding mellem tilsynet og ledere drøftes kontinuitet som et centralt opmærksomhedspunkt
fremadrettet og at der det seneste år har været stor medarbejderudskiftning.
2. Tema 3 - Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund
Markør 4: Plejehjemmet arbejder systematisk med inddragelse af pårørende, lokale
fællesskab og civilsamfund, i det omfang borgeren ønsker det. Begrundelsen for at markøren ikke er opfyldt er at ældretilsynet
på baggrund af dialoger med plejehjemmet, vurderer at der i mindre grad er en systematisk og forankret tilgang til samarbejdet
med pårørende og særligt lokale fællesskaber og civilsamfund, som understøtter en ensartet praksis i helhedsplejen med
udgangspunkt i borgerens ønsker og behov.
I den afsluttende mundtlige tilbagemelding har ældretilsynet og ledelsen fra Hvalsø Plejehjem en dialog omkring
den manglende organisatoriske forankring og ledelsen oplyser, at der er fokus på at udvikle området, herunder planer om
beboerinddragelse eksempelvis gennem etablering af aktivitetsudvalg.

Ældretilsynet bemærker et forbedringspotentiale i forhold til adgangen til tværfaglig sparring på tværs af døgnet, idet en mere
ensartet tilgang kan bidrage til øget sammenhæng og kvalitet i opgaveløsningen. Ledelsen oplyser om, at der er igangsat
initiativer med henblik på at styrke vidensdelingen, herunder dialogmøder og øget fokus på deltagelse på tværs af døgnet.
Ældretilsynsrapporten er vedlagt som bilag 2, hvor hver af de tre temaer også udfoldes.

Administrationens vurdering
Administrationen tager rapporterne til efterretning, og der arbejdes fortsat med styrke kvaliteten i helhedsplejen herunder,
herunder særligt at forbedre de tre markører, som ikke er opfyldt i Ældretilsynet.
Det er administrationens vurdering, at tilsynsrapporterne kan sendes i høring i Handicaprådet og Ældrerådet.

Beslutning

Indstillingen tiltrådt.

Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.