På dagsordenen 2. november, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Lejre
SSÆ - Økonomi helhedspleje
Ældreloven blev vedtaget den 19. december 2024 og trådte i kraft den 1. juli 2025. Loven fastlægger nye rammer for ældreplejen, herunder krav om helhedspleje. På den baggrund godkendte Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 2. juni 2025 en model for afprøvning af helhedspleje.
Kort fortalt
- Forslaget
- Administrationens forslag til ændring af forløbspakken Stor godkendes, og at taksten for forløbspakken Stor
- Der afsættes 200 t. kr. til revisitationen på bevilling 6.10.18 Hjemme- og Sygepleje, da den kræver ekstra
- Hvem
- Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Lejre Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 2. november 2026. Du finder dem på lejre.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller:
1. at administrationens forslag til ændring af forløbspakken Stor godkendes, og at taksten for forløbspakken Stor
fastsættes til 11.952,11 kr. i 2026 og 12.544,32 kr. i 2027.
2. at der afsættes 200 t. kr. til revisitationen på bevilling 6.10.18 Hjemme- og Sygepleje, da den kræver ekstra
ressourcer i hjemmeplejen, der finansieres indenfor visitationsrammen bevilling 6.10.14 Visitation.
Sagsfremstilling
Ældreloven blev vedtaget den 19. december 2024 og trådte i kraft den 1. juli 2025. Loven skal skabe en mere
sammenhængende ældrepleje, hvor borgeren så vidt muligt møder faste medarbejdere og får hjælp med fokus på at bevare
eller genvinde færdigheder.
Som følge af loven godkendte Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 2. juni 2025 en model for helhedspleje, som
Kommunalbestyrelsen efterfølgende godkendte den 24. juni 2025. Modellen skal gøre det enklere at tildele hjælp og sikre, at
hjælpen i højere grad svarer til den enkelte borgers behov.
Borgerne visiteres til én af fem forløbspakker:
Mini: Til borgere, der har behov for begrænset støtte og vejledning i hverdagen.
Lille: Til borgere, der jævnligt har brug for hjælp til praktiske opgaver og personlig pleje.
Mellem: Til borgere, der har behov for omfattende hjælp flere gange om dagen.
Stor: Til borgere med meget omfattende og komplekse behov på mellem 10 og 25 timers støtte om ugen.
Udvidet: Til borgere med behov for omfattende hjælp og omsorg gennem hele døgnet. Hjælpen tilrettelægges på
baggrund af en individuel visitation.
Pakkerne samler personlig pleje, praktisk hjælp, rehabilitering, genoptræning og omsorg. Indholdet tilpasses den enkelte
borgers samlede behov og funktionsniveau.
Efter cirka et års afprøvning har administrationen vurderet, om modellen fungerer som forudsat. Evalueringen ser på, hvor
mange borgere, der tilbydes de enkelte pakker, hvor mange timer, der er bestilt og planlagt, og hvad udviklingen betyder
økonomisk.
Evalueringen viser, at pakkerne mini, lille og mellem overordnet fungerer som forventet. For pakken Stor planlægger
hjemmeplejen derimod væsentligt flere timer end forudsat. Pakken omfatter borgere med behov for 10-25 timers hjælp om
ugen. Taksten blev oprindeligt beregnet ud fra et gennemsnit på 11 timer pr. borger, mens de seneste data viser et
gennemsnitligt behov på cirka 16 timer. Den nuværende takst dækker derfor ikke det faktiske ressourceforbrug.
For forløbspakken Udvidet er der på nuværende tidspunkt ikke et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til at vurdere, om pakkens
indhold og takst svarer til borgernes faktiske behov og hjemmeplejens ressourceforbrug. Det skyldes, at kun få borgere hidtil er
visiteret til pakken. Udviklingen vil derfor blive fulgt, og pakken vil indgå i en senere evaluering, når der foreligger et mere solidt
datagrundlag.
Administrationen foreslår derfor, at taksten for pakken Stor fremover beregnes ud fra gennemsnitligt 16 timer pr. borger om
ugen. Forslaget vil øge de bestilte timer med cirka 1.400 timer årligt og medføre en årlig merudgift på cirka 1,2 mio. kr.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til denne justering.
Evalueringen bygger på data til og med uge 35 i 2026, svarende til den 30. august 2026.
Administrationen har sammenlignet de timer, der er bestilt på baggrund af borgernes visitation, med de timer, hjemmeplejen har
planlagt at levere. Analysen omfatter både hjemmeplejegrupperne og helhedsplejeteamet.
For pakkerne mini, lille og mellem ligger de planlagte timer samlet set tæt på de bestilte timer, selv om der er forskelle fra uge til
uge og mellem hjemmeplejedistrikterne. For pakken stor er der en mere vedvarende forskel, fordi hjemmeplejen planlægger
flere timer end bestilt.
Graf 1 viser udviklingen i visiterede og planlagte timer for pakken stor. Hvis de planlagte timer ligger over de visiterede timer,
betyder det, at hjemmeplejens forventede ressourceforbrug er større end den økonomi, der følger med visitationen. Grafen
illustrerer dermed, at den nuværende takst for pakken stor ikke fuldt ud dækker det planlagte behov.
På den
baggrund foreslår administrationen at justere taksten for pakken stor. Formålet er, at taksten i højere grad svarer til det faktiske
antal timer, hjemmeplejen planlægger, og dermed giver en mere retvisende økonomisk afregning.
Da modellen blev vedtaget, byggede økonomien på en forventning om 665 borgere i de fem forløbspakker. Overgangen til
ældreloven og visitationen til forløbspakkerne er fortsat i gang, og den faktiske fordeling i uge 35 i 2026 er derfor et
øjebliksbillede, som vil ændre sig, efterhånden som flere borgere visiteres efter ældreloven. Tabel 2 sammenligner den
oprindelige forventning med den foreløbige faktiske fordeling.
Tabel 2. Forventet og faktisk antal borgere
Forløbspakke
Mini
Lille
Mellem
Stor
Udvidet
I alt
Timer pr. uge
Over 25
Forventet antal borgere
Faktisk antal i uge 35
Forskel
I budgetaftalen for 2026 afsatte Kommunalbestyrelsen 1,5 mio. kr. til mere tid i hjemmeplejen i form af et ekstra omsorgskvarter
hver 14. dag til borgere, der er visiteret til forløbspakke 1-3 efter ældreloven. Overgangen fra hjælp efter serviceloven til
forløbspakker efter ældreloven er fortsat i gang, og færre borgere end forventet er derfor indtil videre omfattet af ordningen. På
den baggrund forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i 2026, svarende til, at der bestilles 2.338 færre timer end forudsat.
Mindreforbruget forventes gradvist mindre i takt med, at borgere visiteres til forløbspakke 1-3.
Det foreslås, at 0,2 mio. kr. af mindreforbruget anvendes til at finansiere revisitationen af borgerne i forbindelse med
omlægningen af forløbspakkerne i KMD Nexus. Revisitationen og den systemmæssige omlægning vil kræve ekstra ressourcer i
hjemmeplejen. Ressourcerne skal bruges til ekstraordinære faglige vurderinger af borgernes aktuelle behov og en række
tilhørende administrative opgaver. Opgaven kræver en betydelig arbejdsindsats inden for en afgrænset periode og ligger ud
over den daglige drift. De ekstra ressourcer vurderes samtidig nødvendige for, at revisitationen kan gennemføres inden fristen i
2027. For at sikre en fagligt forsvarlig og rettidig gennemførelse er det nødvendigt at frigøre faste medarbejdere til opgaven.
Dette medfører behov for vikardækning og afløsning for at opretholde den daglige pleje og omsorg.
Administrationens vurdering
En højere takst ændrer ikke i sig selv borgernes ret til hjælp eller det politisk fastlagte serviceniveau. Justeringen skal sikre, at
økonomien følger det behov, som hjemmeplejen allerede planlægger efter for borgerne i pakken stor. Hvis taksten ikke
justeres, skal hjemmeplejen enten finde finansiering inden for den eksisterende ramme eller tilpasse de planlagte timer til den
nuværende takst. Det kan lægge pres på den tid og fleksibilitet, der er til rådighed omkring den enkelte borger.
Administrationen vurderer det fortsat vigtigt at følge alle fem pakker løbende og forventer, at der i fremtiden igen kan være
behov for justeringer i takt med, at datagrundlag og erfaring øges.
Økonomi og finansiering
Taksten for forløbspakken stor foreslås beregnet ud fra et gennemsnitligt behov på 16 timer pr. borger om ugen mod de
nuværende 11 timer. Det medfører ca. 1.400 flere bestilte timer årligt og en årlig merudgift på ca. 1,2 mio. kr. Justeringen skal
sikre, at den økonomi, der følger med visitationen, i højere grad svarer til hjemmeplejens planlagte ressourceforbrug.
Merudgiften finansieres inden for den eksisterende budgetramme til visiteret hjælp efter ældreloven. På nuværende tidspunkt
forventes der i både 2026 og 2027 færre borgere med behov for hjælp og dermed færre visiterede timer end budgetlagt. Der
forventes samtidig samlet set færre borgere i de store forløbspakker end oprindeligt forudsat. Det giver et forventet
mindreforbrug på visitationsrammen, som kan finansiere merudgiften på ca. 1,2 mio. kr.
Takstændringen kræver således ikke en tillægsbevilling, men finansieres ved at omprioritere en del af det forventede
mindreforbrug inden for den eksisterende økonomiske ramme.
De ekstra ressourcer til revisitation finansieres med 200 t. kr. af det forventede mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i 2026 på midlerne
til omsorgskvarteret. Mindreforbruget skyldes, at færre borgere end forventet indtil videre er visiteret til forløbspakke 1-3 efter
ældreloven og dermed er omfattet af ordningen.
Kilde: Lejre Kommune, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, dagsorden fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.