Besluttet 1. september, Teknik- og Miljøudvalget, Lemvig
Igangsætning af planlægning for nyt sommerhusområde øst for Fjaltring Ferieby
Der er udarbejdet dispositionsplan for et 9,3 ha stort område til nye sommerhuse øst for Fjaltring Ferieby.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Lemvig Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstilling godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
DIREKTØREN FOR TEKNIK & MILJØ INDSTILLER:
At der udarbejdes kommuneplantillæg samt lokalplan for nyt sommerhusområde øst for
Fjaltring Ferieby på vilkår af: At der tinglyses deklaration til sikring af ny 8 meter bred
vej-adgang fra Løkkevej til lokalplanområdet samt offentlig sti-adgang via private arealer
til havet.
Sagen afgøres endeligt af
Teknik- og Miljøudvalget.
Sagsfremstilling
Ny ejere af området har erhvervet arealer øst for Fjaltring Ferieby, med henblik på opførelse af
sommerhuse på et 9,3 ha stort areal øst for Fjaltring Ferieby.
Området udlagt til fremtidigt sommerhusområde jf. Landsplandirektiv nr. 952 af 16. september
Lemvig Kommune har tidligere i 2023 modtaget en forespørgsel om igangsætning af planlægning
for samme område, som dog ikke blev til noget.
Udvalget besluttede i 2023 at igangsætte en planlægning for samme område. Når sagen
fremlægges på ny skyldes det, at der som grundlag for udarbejdelse af ny lokalplan i dialog med
ansøger og administration er udarbejdet en ny dispositionsplan, som kan danne udgangspunktet for
indhold i lokalplanen. Dispositionsforslaget er vedlagt som bilag til sagen.
Området er på 9,3 ha og er jf. landsplandirektivet udlagt til nyt sommerhusområde, hvor der kan
opføres nye sommerhuse. I landsplandirektivet er der en solnedgangsklausul som betyder, at der
inden 8 år, den 16. september 2027 skal være vedtaget endelig lokalplan for området. Hvis ikke
tidsfristen overholdes, ophører mulighed for udnyttelse af arealet til sommerhusformål.
I forslaget inddeles området i delområder. De 12 grunde omkring den østlige boligvej i nordøst,
forventes bebygget med bjælkehuse med en samlet størrelse på max 140 m² alt inkl., med
græstørv som tag og med en bygningshøjde på max 5 meter.
De øvrige 23 grunde kan sommerhuse på max 150 m² alt inkl. opføres i træ med græstørv eller evt.
sedum tag. Ud over de 35 grunde til sommerhuse udlægges der fællesarealer og der etableres sti,
så det bliver muligt at tage en rundtur i området.
De nærmeste arealer syd og vest for lokalplanområdet ejes af samme ejer. Det er derfor muligt at
sikre adgang til havet via disse arealer. Da det ligger uden for lokalplanen, og af hensyn til evt.
fremtidige nye ejere, anbefales det, at der stilles vilkår om, at vejadgangen fra Løkkevej til
lokalplanområdet samt sti med offentlig adgang til havet uden for lokalplanområdet tinglyses, som
vilkår for udarbejdelse af lokalplanen og udnyttelse af arealerne.
For at sikre god adgang til området anbefales det, at der skal etableres en ny 8 meter bred privat
fællesvej, som adgangsvej til lokalplanområdet fra kommunevejen Løkkevej, se bilag.
Da området ikke er medtaget i vedtaget Kommuneplan 2021-33, skal der ud over ny lokalplan
samtidig udarbejdes tillæg til kommuneplanen.
Lovgrundlag
Planloven.
Politikker og strategier
Projektet understøtter bl.a. Lemvig Kommunes strategi for turisme: "Lemvig Kommune understøtter
udviklingen af øget og mere varieret overnatningskapacitet, der befordrer vækst uden for
sommersæsonen f.eks. flere og nye typer feriehuse"
Tidligere politisk behandling
Teknik- og Miljøudvalget den 28. august 2023, sag nr. 5.
Beslutning
Indstilling godkendt.
Kilde: Lemvig Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.