Lemvig
Skift kommune
KøbenhavnLemvigAlle kommuner

Besluttet 1. september, Teknik- og Miljøudvalget, Lemvig

Orientering om licitationsresultat – Den Maritime Kraft, etape 3

Thyborøn 2.0 – Den Maritime Kraft er et udviklings- og anlægsprojekt til 35 mio. kr. med støtte fra Realdania og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Etape 1 er afsluttet og indviet, mens etape 2 er delvist gennemført.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Lemvig Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Orientering givet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

DIREKTØREN FOR TEKNIK & MILJØ INDSTILLER:
At tømrerarbejdet i etape 3 overdrages til lavestbydende entreprenør
At anlægsarbejdet i etape 3 overdrages til lavestbydende entreprenør
At de resterende anlægsarbejder i etape 2 igangsættes
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 17. august 2026, punkt 5:
Indstillingen godkendt.
Søren V. Jensen deltog ikke i sagen behandling, da han blev erklæret inhabil.
Indstilling til Teknik- og Miljøudvalget den 1. september 2026:
At der orienteres om licitationsresultatet.

Sagen afgøres endeligt af
Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Sagsfremstilling

Thyborøn 2.0 – Den Maritime Kraft er titlen på det udviklings- og anlægsprojekt, der med støtte
fra Realdania og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse gennemføres i Thyborøn. Projektet

udspringer af Udviklingsplanen for Vestkysten samt Strategisk Fysisk Udviklingsplan for
Thorsminde–Thyborøn. Projektet er inddelt i tre etaper (se Helhedsplan, bilag 1).
Etape 1. Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 2. september 2024 licitationsresultatet
for etape 1. Udvalget besluttede samtidig, at et eventuelt underskud i etape 1 skulle dækkes af
midler fra etape 2 og 3.
Etape 1 er afsluttet i 2025 og udviser et underskud på 1,6 mio. kr. Etape 1 blev indviet den 10.
oktober 2025.
Etape 2 og 3. Projektforslag for Etape 2 og 3 blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 1.
september 2025 og af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 8. september 2025. Etaperne er
efterfølgende opdelt og viderebearbejdet.
Da licitationerne for etape 2 (Vejprojekter) og 3 (Havneprojekt) afholdes forskudt, men
indbyrdes er økonomisk afhængige af hinanden, er de enkelte anlægsprojekter i etape 2
udbudt som optioner. Det betyder, at der ved licitation af etape 3, skal træffes endelig
beslutning om igangsættelse af de resterende anlægsarbejder i Etape 2, se Oversigtsplan og
faseopdeling (bilag 4) og Tids- og procesplan (bilag 2).
De resterende optioner er:
2.2.2 - Forbindelse ved molen
2.2.3 - Forbindelse ved Glentevej
2.3 - Kystcentervej
2.4 - Parkering ved redningsvejen
2.5 - Parkering på baneterræn
Licitationsresultat for etape 3 – Havneprojekt.
Anlægsentreprise
Anlægsarbejderne inkl. stormflodsmur i etape 3 (se Oversigtsplan og faseopdeling (bilag 4) og
Situationsplan, bilag 3) har været i udbud hos fire entreprenører i perioden 18. juni – 6. august
2026. Ved licitationen 6. august 2026 modtog Lemvig Kommune 3 tilbud, idet Malmos A/S ikke
afgav tilbud.
Indkomne tilbud (ekskl. moms):
Ivan Jakobsen A/S

Ib G Jensen A/S

Kaj Bech A/S

Laveste tilbud blev afgivet af Ib G Jensen A/S.
På baggrund af de indkomne tilbud indstilles det, at anlægsarbejdet tildeles den lavestbydende

entreprenør, Ib G Jensen A/S.
Tømrerentreprise
Tømrerarbejderne i etape 3 (se oversigtsplan, bilag 3) har været i udbud hos tre entreprenører
i perioden 26. juni – 7. august 2026. Ved licitationen 7. august 2026 modtog Lemvig Kommune
1 tilbud, idet Tømrer Pedersen A/S og HM Service Thyborøn A/S ikke afgav tilbud.
Indkomne tilbud (ekskl. moms):
Søren V. Jensen A/S

Buddet fra tilbudsgiver ligger væsentligt lavere end rådgivers samlede estimat.
På baggrund af det indkomne tilbud indstilles det, at anlægsarbejdet tildeles Søren V. Jensen
A/S.
Begge licitationsresultater er henholdsvis den 12. august 2026 forelagt den administrative
styregruppe og den 13. august 2026 Bestyrelsen for Fonden Thyborøn, som begge har
tilsluttet sig valg af entreprenører.

Økonomiske konsekvenser
Økonomi og HR udtaler, at Thyborøn 2.0 Den Maritime Kraft er budgetteret til i alt 35,0 mio. kr.,
hvoraf der er en egenfinansiering på 1,0 mio.kr.
Åbningstrækket er etape 1 og er budgetteret til 10,0 mio.kr. Realdania bidrager med 5,0 mio.kr.
og Fonden Thyborøn samt Lemvig Kommune med hver 2,5 mio.kr. Anlægsbevillingen på 2,5
mio.kr. er finansieret af puljen til De Røde Huse og frigivet den 31. maj 2023 af
Kommunalbestyrelsen på anbefaling fra Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilliget 24 mio. kr. til ”Thyborøn 2.0: Den maritime
kraft” fra de decentrale erhvervsfremmemidler og EU’s Regionalfond til realisering af etape 2
og 3.
Etape 1 er afsluttet i 2025 og kom ud med et underskud på 1,6 mio.kr., underskuddet skal
dækkes af midler fra etape 2 og 3.
Det bemærkes, at resultatet af licitationen ligger indenfor rammen af det afsatte budget for
projektet.

Politikker og strategier
Strategi for handel og turisme.

Beslutning

Orientering givet.

Kilde: Lemvig Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.