Lemvig
Skift kommune
KøbenhavnLemvigAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Familie- og Kulturudvalget, Lemvig

Drøftelse af strategien Vision for kunst i det offentlige rum

På Familie- og Kulturudvalgets dialogmøde med Billedkunstrådet den 22. september blev det besluttet at genbesøge visionsdokumentet og styringsværktøjet Vision for kunst i det offentlige rum og Handlingsplan.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Familie- og Kulturudvalget, Lemvig Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Drøftet. Der er i Familie- og Kulturudvalget enighed om, at vision, handlingsplan og Billedkunstrådets rolle ønskes fastholdt med en præcisering af, at den gælder i de tilfælde, hvor kommunen tager initiativ til at opsætte et kunstværk. Ved andre scenarier, eksempelvis donationer, er Billedkunstrådets opgave at rådgive ud fra en kunstfaglig vurdering af kunstværket. Gitte W.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

DIREKTØREN FOR FAMILIE OG KULTUR INDSTILLER,
At Vision for kunst i det offentlige rum og Handlingsplan drøftes.

Sagen afgøres endeligt af
Familie- og Kulturudvalget.

Sagsfremstilling

Kulturkonsulent Thomas Frandsen deltager i punktets behandling.
I forbindelse med dialogmødet mellem Billedkunstrådet i Lemvig Kommune og Familie- og
Kulturudvalget blev det besluttet at genbesøge dokumenterne Vision for kunst i det offentlige
rum og Handlingsplan.
De to dokumenter er resultatet af en omfattende proces med inddragelse af borgere, kunst- og
kulturfaglige aktører, forvaltning og politikere. I dokumentet Handlingsplan beskrives formålet
med dokumenterne således: ”Vision og handlingsplan skal på det strategiske og operationelle
plan skabe fælles pejlemærker i arbejdet med kunsten i Lemvig Kommune. Dels for at sikre, at
ressourcerne i Lemvig Kommunes forvaltninger og Billedkunstrådet udnyttes bedst muligt.
Dels, at kunstens potentiale i højere grad udnyttes, og der arbejdes visionært med projekter,
der involverer, løfter, samler og peger fremad – i byer, bygninger og landskab.” Processen blev
afsluttet med Kommunalbestyrelsens godkendelse af dokumenterne den 24. november 2021

efter en offentlig høringsfase.
Foruden formålsbeskrivelsen indeholder dokumentet Handlingsplan de proceduremæssige
beslutninger, der er truffet på området. Den indeholder også en række anbefalinger til arbejdet
med nye kunstprojekter i det offentlige rum – herunder en trin-for-trin guide, der kan bruges
som tjekliste, når der iværksættes kunstprojekter i forbindelse med bygge- og anlægssager.
Det fremgår af handlingsplanen, at Billedkunstrådets formål er at styrke den professionelle
billedkunsts potentiale i Lemvig Kommune, yde kunstfaglig rådgivning i forbindelse med de
kunstprojekter, som søsættes i kommunen, og sikre den kunstfaglige kvalitet. Herudover
beskrives Billedkunstrådets rolle i forbindelse med etableringer af nye kunstprojekter i
kommunalt regi. Det fremgår samtidigt af dokumentet Handlingsplan, at den formelle
beslutningskompetence vedrørende realisering af kunstprojekter ligger hos det relevante
fagudvalg eller kommunalbestyrelsen. Handlingsplanen fastlægger, at
beslutningskompetencen ved kunstprojekter op til 150.000 kr. ligger hos det relevante
fagudvalg, mens projekter over 150.000 kr. i offentligt tilgængelige bygninger og byrum
behandles af Kommunalbestyrelsen på baggrund af indstilling fra fagudvalget og en kunstfaglig
udtalelse fra Billedkunstrådet. Dermed fungerer Billedkunstrådets vurdering som et centralt
fagligt grundlag for den politiske behandling, mens den endelige beslutning træffes af de
folkevalgte.

Økonomiske konsekvenser
Økonomi og HR har ingen kommentarer.

Lovgrundlag
Ingen.

Politikker og strategier
Vision for kunst i det offentlige rum og Handlingsplan.

Tidligere politisk behandling
De to dokumenter har været i høring og er vedtaget og godkendt af Kommunalbestyrelsen i

Beslutning

Drøftet. Der er i Familie- og Kulturudvalget enighed om, at vision, handlingsplan og
Billedkunstrådets rolle ønskes fastholdt med en præcisering af, at den gælder i de
tilfælde, hvor kommunen tager initiativ til at opsætte et kunstværk. Ved andre scenarier,
eksempelvis donationer, er Billedkunstrådets opgave at rådgive ud fra en kunstfaglig
vurdering af kunstværket.
Gitte W. Jeppesen deltog ikke i sagens behandling.

Kilde: Lemvig Kommune, Familie- og Kulturudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.