Besluttet 10. august, Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget, Lolland
Evaluering af juniormesterlære
Med denne sag gives en orientering om forløbet af det første år af juniormesterlæreordningen, ligesom der præsenteres data om elevernes fravær og karakterer.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget, Lolland Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen taget til efterretning. Behandlingsplan Behandlingsplan By Indstilling om høring ØKE BSKF KTM SA SÆ stk. 4 Orientering x x Drøftelse By=Byrådet - ØKE=Økonomi- og Erhvervsudvalget - BSKF=Børne-, Skole-, Kultur- og Fritidsudvalget - KTM=Klima-, Teknik- og Miljøudvalget - SA=Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - SÆ=Sundheds- og Ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalgets samt Social- Arbejdsmarkedets møder i marts
blev der givet en orientering om juniormesterlære ligesom det blev besluttet, at organiseringen
og fagrækken fortsat er uddelegeret til skolerne samt, at der fastsættes 2 årlige frister på
optagelse i juniormesterlære.
Skolerne har evalueret på juniormesterlærens år 1 og kigget frem mod hvilke justeringer, der
vil gøre år 2 af juniormesterlære endnu bedre og der blev adresseret følgende
opmærksomheder:
Det er vigtigt med et stort centralt råderum i organisering af juniormesterlære (stamklasse
kontra selvstændig klasse). Skolerne har forskelligt organisatorisk setup og derfor er der
behov for decentrale løsning af decentrale udfordringer
Skolerne har en stor opmærksomhed på målgruppen af elever, der er egnet til
juniormesterlære. Det er vigtigt, at de elever, der vælger juniormesterlære er motiveret af
kombinationen af 2 dages praktik og 3 dages undervisning og ikke vælger tilbuddet for
kun at få færre dage i skole. Derfor er det særligt vigtigt med et fortsat tæt samarbejde
mellem skolerne, UU og virksomhedsservice, så elever og forældre orienteres og
vejledes bedst muligt om juniormesterlæretilbuddet
Der er behov for styrket kommunikation mellem skolerne og Ungdomsskolen om de
elever, der dropper ud af praktik og midlertidt anvender Ungdomsskolens
praktikundervisning
Skolerne retter en opmærksomhed på hvad det er for et indhold eleverne mødes af i
undervisningsdelen for at sikre motivationen. Den opmærksomhed ligger i tråd med
ambitionen i Folkeskolestrategien 2025-2035 om at eleverne skal mødes af varieret og
motiverende undervisning, der imødekommer elevernes behov
Skolerne planlægger undervisningen for elever i juniormester med antal lektioner, der
svarer til alderssvarende elever. Flere af skolerne planlægger med et fag, der omhandler
trivsel, livsmestring samt krav og kompetencebehov på arbejdsmarkedet
Fravær: af de 42 elever, der har været indskrevet i juniormesterlære i 2025-26 viser en
fraværsopgørelse fra 15. juni, at 13 elever har øget fravær i forhold til året før, 8 elever er
nyindskrevet i folkeskolen og der kan ikke ses fravær i forhold til året før, mens 21 elever har
lavere fravær end året før. 80% af elevernes fravær ligger i skoledelen af juniormesterlære,
mens de sidste 20 % ligger i praktikdelen.
Karakterer: der var ialt 24 elever fra 9. kl. i juniormesterlære ved skoleårets afslutning. Af de 24
elever fik 11 elever mindst karakteren 2 i både dansk og matematik, 3 elever udeblev fra
prøven og tilbydes omprøve, mens de sidste 10 elever ikke fik mindst 2 i både dansk og
matematik.
Skolerne og UU har løbende haft dialog med eleverne om juniormesterlære og der forventes
følgende elevtal fra skolestart i august 2026:
Byskolen 7-8 elever
Maribo Skole 5-7 elever
Rødby Skole 10-15 elever
Stormarkskolen 10-12 elever
Der er fastsat 2 årlige optag i juniormesterlære ved skolestart til august samt efter juleferien.
Virksomhedsservice kan konstatere, at juniormesterlæreforløbene har omfattet en bred vifte af
brancher og ikke mindst brancher, der oplever mangel på arbejdskraft og har behov for at
styrke rekrutteringen, herunder tømrer, butik, cykelmekaniker, elektriker, mekaniker, landbrug,
pædagog, gartner, blomsterbinder, murer, autolakerer, SOSU og maler.
Tilbagemeldingerne fra de deltagende virksomheder har alene været positive, og
virksomhederne fremhæver især, at eleverne får et godt indblik i arbejdsmarkedet og i de
enkelte fag. Derudover finder virksomhederne det positivt, at de får mulighed for at introducere
deres brancher for unge mennesker på et tidligt tidspunkt i deres uddannelsesforløb.
Til februar præsenteres en beslutningssag om den fremadrettede organisering af
juniormesterlære.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget tager
orienteringen til efterretning.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Behandlingsplan
Behandlingsplan
By
Indstilling om høring
ØKE
BSKF
KTM
SA
SÆ
stk. 4
Orientering
x
x
Drøftelse
By=Byrådet - ØKE=Økonomi- og Erhvervsudvalget - BSKF=Børne-, Skole-, Kultur- og
Fritidsudvalget - KTM=Klima-, Teknik- og Miljøudvalget - SA=Social- og
Arbejdsmarkedsudvalget - SÆ=Sundheds- og Ældreudvalget - § 17, stk.
4=Borgerinddragelsesudvalget
Kilde: Lolland Kommune, Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.