Besluttet 11. august, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Lolland
Nyt om beskæftigelsesreformen m.v
Denne sag fremlægges til orientering i udvalget for Social og Arbejdsmarked.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Lolland Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Behandlingsplan Behandlingsplan By Øke Bskf Ktm Sa Sæ stk. 4 Indstilling om høring Orientering x Drøftelse By=Byrådet - Øke=Økonomi- og erhvervsudvalget - Bskf=Børne-, skole-, kultur- og Fritidsudvalget - Ktm=Klima-, teknik- og miljøudvalget - Sa=Social- og arbejdsmarkedsudvalget - Sæ=Sundheds- og ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Udmøntning af 2. fase af lovforslag vedr. beskæftigelsesreformen mv.:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) forventer, at udmøntningen
beskæftigelsesreformens 2. fase af lovforslag og bekendtgørelser kommer til at følge
nedenstående tidsplan (med forbehold for politisk godkendelse):
Lovforslag forventes fremsat oktober og vedtaget i november
Ikrafttrædelse forventes fortsat at være den 1. januar 2027
De to forsøg forventes at blive igangsat lidt senere end den oprindelig plan om 1. januar
Når lovforslagene er fremsat, sendes bekendtgørelserne i høring
Bekendtgørelserne forventes udstedt ultimo november
Aftaler med klinisk funktion:
Kommunerne i de fem KKR-områder har forhandlet samarbejdsaftaler med regionerne om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion. Der er nu opnået enighed om
aftaler i alle fem forhandlingsgrupper inden fristen den 1. juli 2026.
Det bemærkes, at flere forhandlingsgrupper har valgt at udskyde den del af aftalerne, der
vedrører sundhedsfaglig vurdering, og fortsætte forhandlingerne efter sommerferien. Det
betyder, at ingen borgere risikerer at komme i klemme eller opleve unødig ventetid på
afgørelser om fleksjob, førtidspension eller tilskud til selvstændig virksomhed.
Ny resultatopfølgningsmodel:
Den nye nationale resultatopfølgningsmodel på beskæftigelsesområdet kommer til at bestå af
6 mål (med forbehold for politisk godkendelse):
1. Adgang til job og uddannelse
2. Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet (småjob)
3. Andel borgere på offentlig forsørgelse
4. Varig tilknytning til arbejdsmarkedet (NY)
5. Borgertilfredshed
6. Virksomhedstilfredshed
KL følger udviklingen af den nye rammevilkårsmodel tæt, og alt tyder på, at den nye model
kommer til at indeholde begge KL’s ønsker. Dvs. at førtidspension vil indgå (dog ikke med fuld
effekt).
STAR har allerede gennemført pilottest af borgertilfredshedsundersøgelsen, og det forventes,
at STAR i oktober 2026 vil gennemføre en pilottest af virksomhedstilfredshedsundersøgelsen.
De to nationale tilfredsmålinger bliver med meget få helt overordnede spørgsmål. Det betyder,
at KL planlægger at fortsætte de dybdegående tilfredsmålinger for både borgere og
virksomheder for de kommuner, der ønsker det.
Den nye sygedagpengeindsats – informationsmateriale til offentlige og private virksomheder:
Som led i de nye regler på sygedagpengeområdet fra 1. juli 2026 har STAR, med input fra DA
og KL, udarbejdet informationsmateriale til virksomhederne. Materialet har fokus på, hvad
arbejdsgiverne skal vide, herunder hvad der ændrer sig på sygedagpengeområdet, og hvad
der ikke ændrer sig. Materialet formidles både via STAR’s hjemmeside og via
arbejdsgiverorganisationerne, ligesom KL deler materialet med de kommunale arbejdsgivere.
Øvrige nyheder
Systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager:
Den tidligere regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 17. december
2025 Aftale om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager med Konservative,
Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Der er nu sendt et lovudkast i høring, som udmønter den
politiske aftale.
Med lovudkastet fastsættes rammerne for, hvordan 33 kommuner pålægges at gennemgå i alt
5.000 førtidspensionssager med henblik på at vurdere, om betingelserne for førtidspension
fortsat er opfyldt for de pågældende borgere. Når bopælskommunerne har gennemgået de
udvalgte sager, skal de sendes videre til særligt bemyndigede kommuner, som træffer den
endelige afgørelse om, hvorvidt førtidspensionen skal opretholdes, gøres hvilende eller
frakendes. KL har netop modtaget et brev fra beskæftigelsesministeren med en anmodning om
at indstille de kommuner, der skal bemyndiges til opgaven. Selve sagsgennemgangen skal
gennemføres i perioden mellem den 1. december 2026 og den 31. december 2027.
Pulje til håndtering af udsving i integrationsudfordringer:
Som led i økonomiaftalen for 2026 mellem den daværende SVM-regering og KL blev det aftalt
at etablere en pulje, der skal hjælpe kommunerne med at håndtere udsving i
integrationsudfordringer. Processen blev bremset af valgudskrivelsen, men aktstykket er nu
blevet behandlet og godkendt af Finansudvalget.
På finansloven for 2026 er der derfor afsat en reserve på 25 mio. kr. årligt i perioden 20262028 til formålet. Midlerne skal medvirke til at understøtte de 10 kommuner, der har oplevet de
største integrationsudfordringer, som følge af den øgede gruppe af børn fra Nepal og
Bangladesh. Det er efterfølgende besluttet, at Styrelsen for International Rekruttering og
Integration (SIRI) får ansvar for at udmønte puljen til de relevante kommuner.
Ny erhvervsopholdsordning for certificerede virksomheder:
Lovforslag om ny erhvervsopholdsordning for certificerede virksomheder er blevet genfremsat
d. 25. juni 2026 og forventes færdigbehandlet ultimo august. Ordningen skal gøre det lettere
for virksomheder med overenskomst at rekruttere udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte
tredjelande. Det indebærer bl.a., at kravet til løn nedsættes til kr. 300.0000, og at ansættelse
skal ske på overenskomstbaserede løn- og ansættelsesvilkår.
Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Fraværende: Torben Hollmann
Taget til efterretning.
Behandlingsplan
Behandlingsplan
By
Øke
Bskf
Ktm
Sa
Sæ
stk. 4
Indstilling om høring
Orientering
x
Drøftelse
By=Byrådet - Øke=Økonomi- og erhvervsudvalget - Bskf=Børne-, skole-, kultur- og
Fritidsudvalget - Ktm=Klima-, teknik- og miljøudvalget - Sa=Social- og arbejdsmarkedsudvalget
- Sæ=Sundheds- og ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget
Kilde: Lolland Kommune, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.