Lolland
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 19. august, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Lolland

Implementering af færgestrategien - Totalrådgiveropgaven

Sagen omhandler Lolland Kommunes proces om indkøb af en el-færge i lyset af regeringsgrundlagets afsnit om kommunale ø-færger.

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Lolland Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller, at spor A og C stilles i bero, men at der fortsat arbejdes videre med spor B, færgelejer. Behandlingsplan Behandlingsplan By Øke Bskf Ktm Sa Sæ stk. 4 Indstilling om høring Orientering Drøftelse x x x By=Byrådet - Øke=Økonomi- og erhvervsudvalget - Bskf=Børne-, skole-, kultur- og Fritidsudvalget - Ktm=Klima-, teknik- og miljøudvalget - Sa=Social- og arbejdsmarkedsudvalget - Sæ=Sundheds- og ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 26. juni 2025 at bevilge kr. 15.000.000,- til at indgå aftale med en
totalrådgiver. Denne skal hjælpe Lolland Kommune med den endelige projektering og udbud af
projektet ny elfærge, samt føre tilsyn i byggefasen.
Projektet kan opdeles i tre spor:
Spor 1: Færgebyggeri
Projektering. Miljøanalyser og livscyklus.
Design og skitsering af færge samt aptering (indvendig indretning og opbygning)
Fremdrivningssystem
Lovgivning, myndighedskrav og stabilitetskriterier
Ladetilkobling
Værftsudbud. Udarbejde dokumenter og gennemføre proces i samarbejde med LK
Tilsyn under værftbyggeri. Dialog og sparring med værft i byggefasen.
Endelig godkendelse af færge.
Garantiperiode og mangelshåndtering
Spor 2: Færgelejer
Projektledelse og ansvar for opdatering af færgelejer
Sikre harmonisering af færger og færgelejer
Sikre korrekt ombygning/opbygning i forhold til nye ramper
Spor 3: El-infrastruktur
Projektledelse og ansvar
Nødvendige beregninger til løsninger
Batteri og transformer
Sejlplaner og optimeret ladning
Opgaven er udbudt efter de udbudsretlige regler, og der er en dialogrunde i gang med den
leverandør, der har budt ind på opgaven.

Af regeringsgrundlaget 2026 fremgår det imidlertid nu, at regeringen vil arbejde for "et lokalt,
stærkt velfærds samfund i by og på land", og under dette afsnit under strukturelle tiltag fremgår
"udbygning og forbedring af infrastruktur og kollektiv offentlig transport, herunder en grøn
omstilling af ø-færger".
Lolland Kommune har tidligere modtaget tilsagn om tilskud fra Trafikstyrelsen til indkøb af elfærge og afrapporterer løbende til styrelsen om fremdriften i projektet. Tilskuddet er dog langt
fra dækkende for de forventede udgifter.
I lyset af bemærkningen i regeringsgrundlaget indstilles det fra administrationens side, at der
tages fornyet stilling til omfanget af anlægsopgaven.
Det er dog af afgørende vigtighed for færgefartens robusthed, at der fortsat arbejdes med
projektets spor 2 om renovering og/eller udbygning og dermed fremtidssikring af færgelejerne.
Lejerne er slidte. Der er et stort vedligeholdelsesefterslæb, og lejerne er dimensioneret
individuelt på øerne på en måde, så de tre færger ikke kan besejle alle tre øer. Dette har
betydning for færgedriftens robusthed og kapacitet.

Økonomi

Opmærksomheden henledes på, at Lolland Kommune har modtaget tilsagn om et tilskud
på kr. 26,7 mio. Der afrapporteres årligt om fremdrift i projektet, men det må forventes, at
tilskuddet bortfalder, såfremt anlægget udskydes på ubestemt tid.
Opmærksomheden henledes derudover på omstillingsstøtten, til virksomheder og
organisationer, der arbejder med aktiviteter, hvor det er svært og tidskrævende at
gennemføre en grøn omstilling. Herunder blandt andet færgedrift.
Lolland Kommune modtog 980 t.kr. i 2025 fra puljen, og beløbet vil stige til 1.870 t.kr. i
Puljemidlerne skal dække kommunens merudgifter til CO2-afgift, hvorved kommunen i
disse år ikke får en merudgift som følge af CO2-afgiften.
I 2030 bliver puljen imidlertid nedlagt, men afgiften fastholdes. Der vil derfor fra 2030
være en ekstra udgift, såfremt færgerne fortsat er dieseldrevne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at der i lyset af udmeldingerne i regeringsgrundlaget, besluttes
om arbejdet med:
A. Færgebyggeri
B. Færgelejer
C. El-infrastruktur
Fortsat ønskes gennemført som besluttet eller om et eller flere spor skal stilles i bero.

Tidligere beslutning
Beslutning fra Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, den 10. august 2026, punkt 3:
Udvalget indstiller, at spor A og C stilles i bero, men at der fortsat arbejdes videre med spor B,
færgelejer.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller, at spor A og C stilles i bero, men at der fortsat
arbejdes videre med spor B, færgelejer.

Behandlingsplan

Behandlingsplan
By

Øke

Bskf

Ktm

Sa

Sæ

stk. 4

Indstilling om høring
Orientering
Drøftelse

x

x

x

By=Byrådet - Øke=Økonomi- og erhvervsudvalget - Bskf=Børne-, skole-, kultur- og
Fritidsudvalget - Ktm=Klima-, teknik- og miljøudvalget - Sa=Social- og arbejdsmarkedsudvalget
- Sæ=Sundheds- og ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget

Kilde: Lolland Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.