Besluttet 31. august, Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget, Lolland
Kapacitet i dagtilbud
Kapacitetsopgørelsen på dagtilbudsområdet viser, at der fortsat er betydelig ledig kapacitet i flere områder af kommunen, særligt på børnehaveområdet. Samtidig ses lokale kapacitetsudfordringer på 0-2-årsområdet i særligt Rødby, Østofte og på sigt Holeby.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget, Lolland Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen taget til efterretning. Behandlingsplan Behandlingsplan By Øke Bskf Ktm Sa Sæ stk. 4 Indstilling om høring Orientering x Drøftelse By=Byrådet - Øke=Økonomi- og erhvervsudvalget - Bskf=Børne-, skole-, kultur- og Fritidsudvalget - Ktm=Klima-, teknik- og miljøudvalget - Sa=Social- og arbejdsmarkedsudvalget - Sæ=Sundheds- og ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Status på kapacitet på dagtilbudsområdet
Med sagen fremlægges en status på kapaciteten på dagtilbudsområdet for perioden august
2026 til maj 2027. Opgørelsen omfatter både 0-2-årsområdet (dagpleje og vuggestue) og 3-5årsområdet (børnehave).
Kapacitetsopfølgningen viser et generelt faldende børnetal på dagtilbudsområdet, men også
betydelige geografiske forskelle. Mens flere områder har en betydelig ledig kapacitet, forventes
der i enkelte lokalområder udfordringer med at imødekomme efterspørgslen efter pladser.
Status for 0-2-årsområdet
Områder med forventet kapacitetsudfordring
Rødby
Området har aktuelt balance mellem kapacitet og børnetal, men allerede fra september 2026
forventes mangel på pladser. Kapacitetsudfordringen vokser gradvist fra 1 manglende plads i
september 2026 til 11 manglende pladser i maj 2027. Den stigende efterspørgsel skyldes især
et voksende antal børn i vuggestuealderen.
Østofte
Området står over for den største udfordring på 0-2-årsområdet. Fra efteråret 2026 ophører
den lokale dagplejekapacitet, og der vil fra november 2026 mangle op mod 9-10 pladser.
Børnene forventes i praksis at skulle visiteres til tilbud i nærliggende områder, primært Maribo.
Holeby
Der forventes mindre kapacitetsudfordringer i løbet af foråret 2027. I maj 2027 forventes et
underskud på op til 7 pladser.
Horslunde
Området har balance i efteråret 2026, men forventes at mangle op til 3 pladser i foråret 2027.
Områder med ledig kapacitet
Nakskov
Nakskov har den største ledige kapacitet på småbørnsområdet. Der forventes mellem 8 og 30
ledige pladser gennem hele perioden. Området vurderes derfor fortsat at kunne absorbere
udsving i efterspørgslen.
Maribo
Maribo ligger tæt på kapacitetsgrænsen i efteråret 2026. Fra december 2026 og frem forventes
igen ledig kapacitet på op til 7 pladser. Området vurderes samlet set at være robust, men med
begrænset buffer i sensommeren og efteråret 2026.
Søllested
Området har overvejende balance mellem kapacitet og behov. Efterspørgslen ligger tæt på den
disponible kapacitet gennem hele perioden.
Status for 3-5-årsområdet
Områder med forventet kapacitetsudfordring
På børnehaveområdet er kapacitetspresset generelt mindre end på vuggestueområdet.
Enkelte institutioner nærmer sig dog deres maksimale kapacitet.
Holeby
Skovbørnehaven Havørnen forventes at overskride den fysiske kapacitet i dele af 2027 og
2028, da der forventes op til 4-5 børn mere end den nuværende kapacitet kan rumme i januar,
februar og marts.
Nakskov
Flere institutioner får et højt kapacitetsudnyttelsesniveau i 2027:
Gaia
Sangfuglens Børnehus
Trekløveren
På områdeniveau forventes dog fortsat samlet ledig kapacitet på minimum 5 pladser.
Maribo
Skovtrolden forventes at være fuldt udnyttet i 2027 og 2028.
Området som helhed har dog fortsat ledig kapacitet, og udfordringen vurderes derfor at kunne
håndteres inden for den eksisterende struktur.
Områder med betydelig ledig kapacitet
Der ses betydelig ledig kapacitet i:
Østofte Landsbyordning: 37-46 ledige pladser.
Søllested Landsbyordning: 18-42 ledige pladser.
Horslunde (Stjernehuset): 8-22 ledige pladser.
Rødby (Vandloppen): 11-41 ledige pladser afhængigt af periode.
Der ses således generelt en betydelig overkapacitet på børnehaveområdet, særligt uden for de
større byområder.
Vurdering
Administrationen vurderer, at:
Kapaciteten på dagtilbudsområdet samlet set er tilstrækkelig.
De væsentligste udfordringer findes på 0-2-årsområdet i Østofte, Rødby, Holeby og på sigt
Horslunde.
Nakskov har fortsat betydelig ledig kapacitet på småbørnsområdet.
På børnehaveområdet er der generelt ledig kapacitet i kommunen, om end enkelte institutioner
lokalt nærmer sig kapacitetsgrænsen.
Udviklingen kalder fortsat på tæt monitorering af børnetal og pladsdisponering, særligt i de
sydlige og østlige dele af kommunen.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget tager
orienteringen om status på kapacitet og kapacitetsudnyttelse til efterretning.
Beslutning
Fraværende: Anes Halilovic
Orienteringen taget til efterretning.
Behandlingsplan
Behandlingsplan
By
Øke
Bskf
Ktm
Sa
Sæ
stk. 4
Indstilling om høring
Orientering
x
Drøftelse
By=Byrådet - Øke=Økonomi- og erhvervsudvalget - Bskf=Børne-, skole-, kultur- og
Fritidsudvalget - Ktm=Klima-, teknik- og miljøudvalget - Sa=Social- og arbejdsmarkedsudvalget
- Sæ=Sundheds- og ældreudvalget - § 17, stk. 4=Borgerinddragelsesudvalget
Kilde: Lolland Kommune, Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.