På dagsordenen 9. november, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Lolland
Status på arbejdet med sejlplaner
Med denne sag orienteres Klima-, Teknik- og Miljøudvalget om arbejdet med udarbejdelse af nye sejlplaner som konsekvens af budgetforliget for budget 27.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Lolland Kommune
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på lolland.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Administrationen har siden budgetforligets indgåelse arbejdet med forskellige modeller for
sejlplaner, som kan sikre den vedtagne besparelse på færgeområdet.
Der er talt om forudsætninger af teknisk, sikkerhedsmæssig eller personalemæssig karakter
med personalet i TRIO-samarbejdet. Der er endvidere afholdt ekstraordinære møder i
Økontaktrådet.
Administrationen fremlagde på et ekstraordinært møde i Økontaktrådet den 8. oktober de
forudsætninger, som vurderes ufravigelige af tekniske, sikkerhedsmæssige, eller
personalemæssige årsager. Herunder at M/F Christine kan ikke indgå i en permanent sejlplan
til Femø og Askø – men alene indgå i fast drift på Fejøruten indtil videre i hvert fald indtil
arbejdet med at opdatere færgelejerne er tilendebragt og dertil at:
Havnetiden for færgerne i havnen er 15 minutter i Kragenæs og 5 minutter på øerne til at
laste/lodse mv.
20 minutter sejlads til og fra Fejø, 55 minutter til og fra Femø og 40 minutter til og fra
Askø.
Alle tre færger indgår i betjeningen af øerne - dog som hovedregel kun to ad gangen.
Der kan ikke være to færger i sejlrenden i Kragenæs samtidig.
Der er begrænsede antal lejer.
Personalemæssige forhold
Minimum 7 timer mellem sidste ankomst og første afgang (overenskomst-og hviletidskrav
fra Søfartsstyrelsen). Bestående af 6 timers hviletid og 30 min til tilrigning og 30 minutter
til afrigning.
1 time dagligt til, øvelser, bunkring og vedligehold hvor den enkelte færge ikke sejler.
På et efterfølgende ekstraordinært møde i Økontaktrådet den 19. oktober fremlagde Ørepræsentanterne deres prioritering af de hensyn og forslag, de ønskede tilgodeset.
1. Skolebørn og pendlere
2. Erhvervslivet
3. Sommerhusgæster på Askø.
Det er ikke muligt inden for de givne økonomiske og driftsmæssige rammer at tilgodese alle
ønsker optimalt til afgange og serviceniveau. Sejlplanen beror derfor på en prioritering mellem
de forskellige hensyn og har taget udgangspunkt i at sikre en robust sejlplan med
driftsikkerhed.
Der har været præsenteret 3 forskellige løsninger for medarbejdere den 30. oktober og
Økontaktrådet den 3. november 2026. Sejlplanerne er udarbejdet inden for de samme
økonomiske, tekniske og personalemæssige rammer, men med forskellige prioriteringer af
drift, robusthed og serviceniveau mv., og med enkelte mindre fravigelser af forudsætningerne.
Planerne er vedlagt som bilag 1.
På mødet den 3. november var der utilfredshed med alle de 3 fremlagte modeller, hvorfor det
blev aftalt, at der oprettes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Økontaktrådet og
administrationen, som sammen prøver at udarbejde en model. Første møde i denne gruppe er
planlagt til den 5. november, og på udvalgsmødet vil administrationen kunne orientere om
fremgangen i arbejdet.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Klima-, Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til
efterretning.
Behandlingsplan
Behandlingsplan
By
Øke
Bskf
Ktm
Sa
Sæ
stk. 4
Indstilling om høring
Orientering
x
Drøftelse
Kilde: Lolland Kommune, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.