Spring til indholdet
Lolland
Skift kommune
KøbenhavnLollandAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Lolland

Lolland Vand og Energi A/S - etablering af 40 MW elkedel

Lolland Vand og Energi A/S´s projektforslag vedr. etablering af en 40 MW elkedel i tilknytning til det eksisterende varmeværk på Drammenvej 1, Nakskov, forelægges til Byrådets beslutning om udsendelse i 4 ugers offentlig høring.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Lolland Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på lolland.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Lolland Vand og Energi A/S har den 9. oktober 2026 fremsendt et projektforslag, Bilag 1, vedr.
etablering af en 40 MW elkedel på halmvarmeværket på Drammenvej 1 i Nakskov. I følge
projektforslaget vil Lolland Vand og Energi A/S sælge den producerede varme til Lolland
Varme A/S, hvilket vil medføre, at Lolland Varme A/S kan reducere deres halmforbrug med op
til 40 % om året. Projektet vil overordnet reducere varmeproduktions-omkostningerne, styrke
forsyningssikkerheden og understøtte den fortsatte grønne omstilling af varmeforsyningen.
Elkedlen vil blive anvendt både når elprisen er lav, og når den indgår i aftalte systemydelser
med elselskaberne, dvs. medvirker til at regulere den overordnede strømforsyning.
Der er mellem ejeren af elkedlen, Lolland Vand og Energi A/S og varmeaftageren, Lolland
Varme A/S udarbejdet en varmeaftale, som sikrer, at varmeprisen til enhver tid er reguleret af
et prisloft svarende til at varmen blev produceret via værkets halmkedler. Det vil sige, at
Lolland Vand og Energi A/S bærer hele risikoen ved etablering og drift af elkedlen.
Projektet er vurderet samfundsøkonomisk i en periode på 20 år. Den samfundsøkonomiske
analyse viser, at projektet i en sådan periode vil medføre et overskud på ca. 73 mio. kr. og
udarbejdede følsomhedsanalyser viser, at projektet er økonomisk meget robust.
De gennemførte analyser viser desuden, at projektet vil give Lolland Vand og Energi A/S en
selskabsøkonomisk fordel, og der vil være en brugerøkonomisk fordel på ca. 590 kr./år for en
standardejendom inden for forsyningsområdet.
Projektet har en forholdsvis stram tidsplan. Lolland Vand og Energi A/S har ønsket en
myndighedsmæssig afklaring i løbet af marts måned 2027 for at kunne beslutte etableringen af
elkedlen på et bestyrelsesmøde i april 2027. De har planlagt at etablere anlægget således, at
det kan tages i brug 1. januar 2029.
Administrationen har anvendt en ekstern rådgiver til at vurdere projektforslaget i detaljer i
henhold til Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen. Det vurderes, at projektforslaget
overholder de fastsatte rammer både i Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen. Det
vurderes ligeledes, at projektet er i overensstemmelse med visionerne i kommunens
Varmeplan 2025-33 om at fremme en mere økonomisk og miljømæssig bæredygtig
varmeforsyning samt reduktion af CO2 udledning. Det skal dog bemærkes, at Lolland Vand og
Energi A/S er ansvarlig for at indhente alle relevante yderligere tilladelser.

Planmæssige forhold/Lovgrundlag
Varmeforsyningsloven af 7. maj 2026 og Projektbekendtgørelsen af 8. september 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller,
at Lolland Vand og Energi A/S´s projektforslag vedr. etablering af 40 MW elkedel
sendes ud i 4 ugers offentlig høring.

Behandlingsplan

Behandlingsplan

Indstilling om høring

By

Øke

x

x

Bskf

Ktm

Sa

Sæ

stk. 4

x

Kilde: Lolland Kommune, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.