Ledelsesinformation fra Arbejdsmarked og Social, Psykiatri og Handicap

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsområdet
Beskæftigelsesreformen betyder en markant ændring i styringen af beskæftigelsesindsatsen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har meddelt, at indsatsen fremover i
højere grad skal drives af resultater frem for proceskrav. Derfor kommer der i den nye
resultatopfølgning i endnu højere grad fokus på, hvordan det lykkes landets kommuner (og akasser) at hjælpe borgere og medlemmer i job eller uddannelse.
De vigtigste tal om beskæftigelsesindsatsen bliver derfor dem, der giver et fælles billede af,
hvordan det går og som kan gøre os klogere på om beskæftigelsesindsatsen virker.
Resultatopfølgningen kommer til at bestå af 6 målinger. Der tilsammen skal tegne et billede af
kommunernes resultater:
1. Afgang til job og uddannelse
2. Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarked
3. Andel der modtager udvalgte offentlige forsørgelsesydelser
4. Varig tilknytning til arbejdsmarkedet
5. Borgertilfredshed
6. Virksomhedstilfredshed.
Den 28. september 2026 offentliggjorde STAR de første tre målinger på jobindsat.dk, og til
november 2026 forventer STAR at offentliggøre den 4. måling vedr. varig tilknytning til
arbejdsmarkedet. STAR påbegynder indsamling af besvarelser vedr. tilfredsheden hos borgere
og virksomheder til januar 2027, hvorefter målinger for borger- og virksomhedstilfredshed
offentliggøres fra foråret 2028, når data for det første hele år er tilgængelig.
STAR har haft et tæt samarbejde med bl.a. KL om udformningen af målingerne. Målingerne

kommer ikke til at stå alene. Som en del af den nye opfølgning vil STAR hvert andet år invitere
landets kommuner til faste møder på direktionsniveau, hvor omdrejningspunktet vil være dialog
om kommunens lokale resultater og erfaringer med, hvad der virker i praksis.

Siden juni 2025 har de jobparates ledighed (fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken) ligget
under landsgennemsnittet. I juli 2026 var de jobparates ledighed 1,9 procent, hvilket var 0,6
procentpoint lavere end samme måned året før og 1,1 procentpoint lavere end den
gennemsnitlige ledighedsprocent for hele landet. I august steg ledighedsprocenten i Lolland
Kommune til 2 procent, mens landsgennemsnittet steg til 3,1 procent.
I september 2026 var der i alt 6,830 fuldtidspersoner i Jobcenter Lolland, hvilket var 158
fuldtidspersoner eller 2,3 procent lavere end i samme måned året før.
I september 2026 var antallet af A-dagpengemodtagere 6,3 procent lavere end i samme
måned året før, mens antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere fra 30 år med dansk
baggrund var 37,9 procent lavere. Samlet set lå antallet af jobparate fuldtidspersoner under
niveauet for samme måned året før med 42 færre fuldtidspersoner svarende til et samlet fald
på 12,5 procent.
Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra 30 år med dansk baggrund var 25
fuldtidspersoner eller 15,9 procent flere i september 2026 end i samme måned året før.
Antallet af kontanthjælpsmodtagere med baggrund som indvandrere og efterkommere var 25
fuldtidspersoner eller 20,3 procent lavere i september 2026 end i samme måned året før.
Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere faldt i perioden med 71 fuldtidspersoner eller 8,1
procent.
Det samlede antal fuldtidspersoner, der modtog sygedagpenge eller jobafklaringsydelse, var
på ca. det samme niveau som i samme måned året før med 16 flere fuldtidspersoner eller 2,0
procent flere.
Fra september 2025 til september 2026 faldt antallet af personer, der modtog ledighedsydelse,
med 52 fuldtidspersoner eller 24,1 procent, mens antallet af personer med fleksjob faldt med 1
fuldtidspersoner eller 0,1 procent.
Det samlede antal fuldtidspersoner på tilbagetrækningsydelserne var 22 fuldtidspersoner flere i
september 2026 end samme måned året før. Stigningen dækkede over 84 flere
førtidspensionsmodtagere, 37 færre seniorpensionsmodtagere og 25 færre tidlig
pensionsmodtagere.
Socialområdet
Ledelsesinformationen fra Sektor for Social, Psykiatri og Handicap giver et overblik over
udviklingen på en række indsatser efter serviceloven på socialområdet i Lolland Kommune i
perioden januar-september 2026.
Det vedlagte bilag viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner samt det økonomiske forbrug

sammenholdt med det budgetterede niveau. En fuldtidsperson svarer til den indsats, én borger
ville modtage, hvis vedkommende modtog tilbuddet i et helt år.
På flere områder ses en tendens til, at antallet af fuldtidspersoner er stabilt eller faldende,
mens udgifterne stiger. Dette skyldes blandt andet, at borgerne har mere komplekse
problemstillinger og et større støttebehov, hvilket medfører højere udgifter. Der er derfor ikke
nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem udviklingen i antallet af fuldtidspersoner og de
samlede økonomiske udgifter. Antallet af fuldtidspersoner kan således være faldende, samtidig
med at de samlede udgifter stiger.
Tidsbegrænset individuel støtte jf. serviceloven § 82b
Antallet af fuldtidspersoner har gennem hele perioden ligget under det budgetterede niveau.
Det samme gør sig gældende for det økonomiske forbrug. Udviklingen kan blandt andet
skyldes, at nogle borgere i stedet har fået bevilget støtte efter § 85, mens andre har fået
dækket deres støttebehov gennem Rådgivningscaféen.
Socialpædagogisk støtte jf. serviceloven § 85
Antallet af fuldtidspersoner har været forholdsvis stabilt og ligget lidt over det budgetterede
niveau.
Det økonomiske forbrug har derimod ligget under budgettet gennem hele perioden, hvilket
blandt andet kan hænge sammen med variationer i borgernes samlede støttebehov.
Housing First jf. serviceloven § 85a
Antallet af fuldtidspersoner er steget gennem perioden og har ligget over det budgetterede
niveau. Stigningen skal ses i sammenhæng med det politiske ønske om at styrke indsatsen på
hjemløseområdet. Det økonomiske forbrug har siden maj ligget over budgettet. Udsvingene i
forbruget skyldes blandt andet tidspunktet for bogføring af regninger.
Borgerstyret Personlig Assistance jf. serviceloven § 96
Antallet af fuldtidspersoner er faldet og har siden marts ligget stabilt på omkring ni personer,
hvilket er under det budgetterede niveau. Faldet skyldes, at to borgere, der modtog BPA, er
afgået ved døden.
Det økonomiske forbrug har siden juli ligget under budgettet, og det samlede forbrug ved
udgangen af september er således lavere end budgetteret.
Kompensationsydelse jf. serviceloven § 100
Antallet af fuldtidspersoner er steget og har gennem hele perioden ligget over det budgetterede
niveau. Stigningen kan blandt andet skyldes, at flere borgere er blevet opmærksomme på
muligheden for at søge om kompensationsydelse.
Det økonomiske forbrug har samtidig ligget væsentligt under budgettet. Udviklingen kan blandt
andet hænge sammen med ændringerne i lovgivningen om kompensationsydelse, hvor flere
borgere nu modtager et standardbeløb frem for kompensation efter faktiske udgifter.

Beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven § 103
Antallet af fuldtidspersoner har været forholdsvis stabilt og ligget omkring det budgetterede
niveau.
Det økonomiske forbrug har ligget lidt over budgettet gennem hele perioden. Afvigelsen kan
blandt andet være påvirket af forskydninger i fakturering og bogføring.
Aktivitets- og samværstilbud jf. serviceloven § 104
Både antallet af fuldtidspersoner og det økonomiske forbrug har gennem hele perioden ligget
under det budgetterede niveau.
Midlertidige botilbud jf. serviceloven § 107
Antallet af fuldtidspersoner har gennem hele perioden ligget over det budgetterede niveau,
men er faldet fra juni til september.
Det økonomiske forbrug har ligeledes ligget over budgettet, dog med en aftagende afvigelse
hen over året. Merforbruget skyldes blandt andet, at borgerne har mere komplekse
problemstillinger og et større støttebehov, hvilket medfører højere takster pr. plads.
Længerevarende botilbud jf. serviceloven § 108 samt botilbud jf. almenboligloven § 105
med støtte efter serviceloven § 85
Antallet af fuldtidspersoner har samlet set været forholdsvis stabilt og ligget omkring det
budgetterede niveau.
Det økonomiske forbrug har ligget lidt over budgettet gennem hele perioden. Merforbruget
skyldes blandt andet, at borgerne har mere komplekse problemstillinger og et større
støttebehov, hvilket medfører højere takster pr. plads.
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
Antallet af fuldtidspersoner har i størstedelen af perioden ligget under det budgetterede niveau,
men er steget i august som følge af opstarten af nye hold. I september ligger antallet tæt på det
budgetterede niveau.
Det økonomiske forbrug har gennem hele perioden ligget lidt over budgettet.
Krisecenter jf. serviceloven § 109
Antallet af fuldtidspersoner har gennem hele perioden ligget under det budgetterede niveau,
mens det økonomiske forbrug siden maj har ligget over budgettet.
Kommunen har ikke direkte indflydelse på antallet af indskrivninger, da ophold på krisecentre
ikke kræver kommunal visitation. Det er krisecentrets leder, der træffer afgørelse om
optagelse, hvilket begrænser kommunens mulighed for at styre antallet af ophold og de
tilhørende udgifter.
Forsorgshjem jf. serviceloven § 110

Antallet af fuldtidspersoner har i størstedelen af perioden ligget over det budgetterede niveau,
men er faldet til omkring det budgetterede niveau i september.
Det økonomiske forbrug har siden maj ligget over budgettet. Merforbruget kan blandt andet
skyldes længerevarende ophold, da kommunen som udgangspunkt kun modtager statsrefusion
i op til 90 dage pr. borger. Herefter afholder kommunen den fulde udgift til opholdet. Samtidig
har kommunen begrænset mulighed for at styre antallet af indskrivninger og opholdenes
varighed, hvilket gør området vanskeligt at budgettere. Udviklingen i forbruget kan desuden
være påvirket af forskydninger i fakturering og bogføring, da udgifterne ikke nødvendigvis
registreres i den periode, de vedrører.

Indstilling

Aministrationen indstiller, at udvalget tager ledelsesinformationen til efterretning.

Behandlingsplan

Behandlingsplan
By

Øke

Bskf

Ktm

Sa

Sæ

stk. 4

Indstilling om høring
Orientering

x

Drøftelse