Besluttet 19. august, Børne- og Skoleudvalget, Lyngby-Taarbæk
Anmodningssag om rammer for sidste skoledag
Cecilie Lindahl har på vegne af Radikale Venstre den 2. juni anmodet om at få sagen "Rammer for sidste skoledag" på dagsordenen.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt, idet udvalget henviser til det arbejde, der allerede er igangsat på området i forvaltningen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Cecilie Lindahl har på vegne af Radikale Venstre den 2. juni anmodet om at få sagen "Rammer for sidste skoledag" på dagsordenen.
Baggrund:
På baggrund af de udfordringer der har været i forbindelse med afholdelsen af skolernes sidste skoledag, særligt i forhold til mulighederne for at afspille musik i dagtimerne på kommunens grønne områder, ønsker Radikale Venstre en sag om, hvordan kommunen fremadrettet kan understøtte sidste skoledag ved at tilbyde egnede rammer for et eller flere arrangementer.
Det er ikke hensigten, at hverken kommunalbestyrelsen eller forvaltningen skal fastlægge, hvordan skolerne afholder sidste skoledag. Formålet er alene at sikre, at kommunen så vidt muligt understøtter de ønsker og behov, som eleverne og skolerne måtte have i forbindelse med afholdelsen af dagen.
De unge skal opleve, at der er plads til dem på denne særlige dag, og at de kan fejre dagen lokalt og i trygge rammer fremfor eksempelvis at søge mod større arrangementer uden for kommunen, som flere gør i dag.
Sagen bør også belyse, om der er greb, de unge mener, der kan understøtte en festkultur, hvor alkohol fylder mindre.
Forvaltningen bedes inddrage Fælleselevrådet, Skolerådet, SSP og eventuelt øvrige relevante interessenter. Skolerne har selvfølgelig desuden selv mulighed for at koordinere imellem sig.
Beslutningsforløb
Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget 2026-2029, den 10. juni 2026, punkt 18:
Udsat.
Beslutning
Godkendt, idet udvalget henviser til det arbejde, der allerede er igangsat på området i forvaltningen.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.