Behandlet 20. august, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Lyngby-Taarbæk
Arbejdet med omgørelsesprocenter - Ankestyrelsens Danmarkskort 2025 (Beslutning)
Forvaltningen forelægger årligt Social- og Boligministeriets Danmarkskort, der viser Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for ankesager inden for det samlede socialområde samt separat for henholdsvis børne- og voksenhandicapområdet.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Beskæftigelsesudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
- Næste skridt
- Såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal udarbejdes yderligere handlingsplaner, vender forvaltningen tilbage med et forslag hertil på et efterfølgende møde. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at der arbejdes videre med allerede igangsatte indsatser for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.
Problemstilling
Social-, Bolig- og Ældreministeriets tre Danmarkskort viser hvor stor en del af klagesagerne, som Ankestyrelsen omgør i de enkelte kommuner. Kortene dækker det samlede socialområde samt udvalgte lovparagraffer på henholdsvis børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet. Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, behandler Ankestyrelsen klagen og enten stadfæster, hjemviser eller ændrer/omgør afgørelsen.
a) Stadfæstelse: Styrelsen er enig i kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
b) Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og Ankestyrelsen ikke selv kan indhente dem, sender Ankestyrelsen sagen tilbage til kommunen til genbehandling og afgørelse på ny.
c) Ændring/Ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.
Omgørelsesprocenten viser, hvor mange ankesager, der ændres, ophæves eller hjemvises (både b og c ovenfor). Danmarkskortet fortæller noget om, hvorvidt kommunen har fulgt de formelle procedurer og ikke nødvendigvis noget om den faglige vurdering af sagen. Kortet viser heller ikke, hvor stor en andel af alle afgørelser i kommunerne, borgerne påklager til Ankestyrelsen, eller hvor stor en andel af alle afgørelser i kommunerne, som omgøres.
Det er ikke et mål i sig selv at undgå klager, da klageadgang er en vigtig del af retssikkerheden. Klagesager giver mulighed for læring og justering af praksis. Der kan samtidig være komplicerede og principielle sager, hvor forvaltningen ønsker, at Ankestyrelsen træffer afgørelse, så praksis kan rettes ind efter Ankestyrelsens afgørelser. Forvaltningen tilstræber dog færrest mulige omgørelser og arbejder løbende på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen
- velvidende at enkelte omgørelser er uundgåelige i et komplekst lovområde.
Danmarkskort for hele socialområdet
Kortet omfatter bestemmelser i serviceloven samt i barnets lov, hvor der er kommunal klageadgang. Det vil sige børneområdet, herunder børnehandicapområdet, voksenområdet, herunder voksenhandicapområdet og ældreområdet.
Danmarkskort for voksenhandicapområdet
Kortet for voksenhandicapområdet omfatter Kontante tilskud, jf. serviceloven (SEL) § 95, Borgerstyret Personlig Assistance, jf. SEL § 96, Ledsagerordning, jf. SEL § 97, og Kompensationsberettigede udgifter, jf. SEL § 100.
Danmarkskort for børnehandicapområdet
Kortet for børnehandicapområdet omfatter Pasningstilbud og hjemmetræning, jf. barnets lov (BL) § 82, Kompensationsberettigede udgifter, jf. BL § 86, Tabt arbejdsfortjeneste, jf. BL §§ 8788, Ledsagelse, jf. BL § 89, Personlig og praktisk hjælp og vedligeholdelsestræning BL § 90, jf. §§ 83 og 86 i serviceloven, og Afløsning og aflastning, jf. BL § 90 jf. SEL § 84.
Alle tre kort kan tilgås via følgende hjemmeside: https://www.sm.dk/danmarkskort/2026
Ankestyrelsens omgørelsesprocenter skal forelægges til politisk behandling én gang årligt, og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en handlingsplan for at styrke det juridiske arbejde i kommunens sagsbehandling.
Forvaltningen fremlagde allerede en sag for Kommunalbestyrelsen i april 2026 (pkt. 11) om ankestatistikken vedrørende barnets lov fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsens Danmarkskort omfatter dog som nævnt, udover barnets Lov, også Serviceloven.
Løsninger
Ankestyrelsens Danmarkskort viser, at der på det samlede socialområde i Lyngby-Taarbæk Kommune i 2025 blev påklaget 79 sager til Ankestyrelsen, hvilket er en stigning fra 2024, hvor der var 56 påklagede sager. Forvaltningen opgør ikke hvor mange afgørelser, der træffes efter bestemmelserne i Danmarkskortet, men i 2022 modtog borgere i kommunen 5.602 ydelser efter de opgjorte paragraffer.
Antallet af omgjorte (det vil sige enten hjemviste, ændrede eller ophævede) sager er 48, og den samlede omgørelsesprocent af påklagede sager er steget fra 52 % i 2024 til 61 % i 2025. Nedenstående tabel viser procentfordelingen i de påklagede sager, hvor kommunens afgørelse blev omgjort (det vil sigen enten hjemvist, ændret eller ophævet), landsgennemsnittet, samt tallene i 2024 i parentes.
Landsgennemsnit 2025 (2024)
Lyngby-Taarbæk Kommune 2025 (2024)
Socialområdet samlet (inkl. børne- og voksenhandicapområdet)
Børnehandicapområdet
Voksenhandicapområdet 43 % (40 %)
Børnehandicapområdet
Forvaltningen fremlagde en sag på Kommunalbestyrelsens møde den 30. april 2026 om ankestatistikken 2025 vedrørende Barnets Lov fra Ankestyrelsen, der sammen med ankestatistikken vedrørende Serviceloven danner grundlag for Danmarkskortet. Børnehandicapområdet omhandler specifikke paragraffer i Barnets Lov og dermed ikke alle paragraffer i Barnets Lov.
På børnehandicapområdet (0-14 år) var der 13 påklagede sager, hvoraf 12 er hjemvist, mens der på børnehandicapområdet for unge (15-17 år) var 1 påklaget sag, som Ankestyrelsen stadfæstede. Forvaltningen opgør ikke, hvor mange afgørelser der træffes på området, men i 2023 har borgere bosat i kommunen modtaget 445 ydelser på paragraffer på børnehandicapområdet.
De hjemviste sager på børneområdet omhandler primært merudgifter, jf. Barnets Lov § 86 samt tabt arbejdsfortjeneste, jf. Barnets Lov §§ 87 og 88, og det gennemgående mønster for alle sager er, at sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyst, herunder i flere tilfælde grundet manglende inddragelse af barnet. Nedenfor, under "Socialområdet samlet" er forvaltningens indsatsområder på børneområdet beskrevet.
Voksenhandicapområdet
Voksenhandicapområdet omhandler specifikke paragraffer i Serviceloven og dermed ikke alle paragraffer i Serviceloven. På voksenhandicapområdet (18+ år) var der ni påklagede sager, hvoraf fire er hjemvist; primært på sager omhandlende merudgifter, jf. Serviceloven § 100. Mønsteret i de hjemviste sager på voksenhandicapområdet er, at sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyst. Forvaltningen har nedsat sparringsmøder for rådgivere, der behandler sager om merudgifter efter SEL § 100 og udpeget en tovholder for disse møder. Formålet er at sikre sparring på samt kvalitetssikring af alle sager på SEL § 100. I 2023 har borgere bosat i kommunen modtaget 152 ydelser på paragraffer på voksenhandicapområdet.
Socialområdet samlet
Det samlede socialområde, der også dækker ovenstående børne- og voksenhandicapområder, har samlet set fået 48 hjemvisninger ud af 79 påklagede sager. Hjemvisningerne spreder sig over forskellige paragraffer.
Nedenfor gennemgås de forskellige områder på det samlede socialområde, men inkluderer ikke ovenstående børne- og voksenhandicapområder.
For voksenområdet (+30 år) gælder, at der har været fire påklagede sager vedrørende Serviceloven, der alle er blevet hjemvist. Det drejer sig om afgørelser vedrørende midlertidige botilbud samt socialpædagogisk bistand. Fælles for sagerne er, at de ikke er tilstrækkeligt oplyst, før der blev truffet afgørelse, og sagerne er således blevet hjemvist til fornyet behandling. Forvaltningen er i gang med at implementere Voksenudredningsmetoden 2.0 (VUM 2.0), så rådgivernes metodik i forhold til udredning af støttebehov systematiseres og kvalificeres. Formålet er at sikre, at alle afgørelser træffes på et oplyst grundlag.
På ungeområdet (15-29 år) har der været 11 påklagede sager, hvoraf fire er blevet hjemvist; alle fire sager vedrørende Serviceloven. En af afgørelserne vedrører særlig behandlingsmæssig støtte, en sag vedrører misbrugsbehandling og to sager vedrører egenbetaling i forbindelse med ophold i midlertidigt botilbud. Der er ikke et mønster i de fire hjemvisninger, men på baggrund af hjemvisningerne vedrørende egenbetaling er regelsættet omkring udregning af egenbetaling blevet gennemgået for alle rådgivere. Derudover indgår genberegning for egenbetaling i alle sager i afdelingens årshjul for at sikre systematik i sagsbehandlingen.
For børneområdet gælder, at der har været 12 påklagede sager vedrørende Barnets Lov, hvoraf 11 er blevet hjemvist. Et gennemgående tema i hjemvisningerne på paragrafferne i Barnets Lov er manglende inddragelse af barnet. Med Barnets Lov fra 1. januar 2024 blev der indført et styrket krav om inddragelse af barnet, dog med mulighed for undtagelse i særlige tilfælde uden klare kriterier. Efterfølgende, i sommeren 2025, har Ankestyrelsen præciseret, at inddragelse af barnet er en garantiforskrift, som kun kan fraviges, hvis det vurderes at være til direkte skade for barnet, og at dette skal være fagligt underbygget.
Forvaltningen har iværksat en række indsatser, der skal sikre kvaliteten i sagsarbejdet, herunder et fokus på inddragelse af barnet:
Kompetenceudvikling med fokus på systematisk sagsarbejde og øget inddragelse af barnet i tråd med ændret praksis fra Ankestyrelsen
Ansættelse af en jurist, der bl.a. skal have fokus på kvaliteten i den systematisk sagsbehandling på området. Juristen starter 1. september 2026.
Forvaltningen følger fortsat genopretningsplanen med udgangspunkt i lavere sagstal pr. rådgiver samt styrket kvalitet i sagsbehandlingen
Øget samarbejde med borgerrådgiveren med fokus på læring og kvalitet i borgerdialogen
Nyeste data
Ankestyrelsen har i juni 2026 offentliggjort ankestatistik for Barnets Lov for 1. kvartal 2026, der viser en omgørelsesprocent i Lyngby-Taarbæk Kommune på 50%, altså en betydelig forbedring set i forhold til det ovenfor beskrevne for 2025.
Ældre- og Sundhedsområdet
Sager på ældre- og sundhedsområdet indgår som en del af Danmarkskortet for det samlede socialområde, herunder sager vedrørende Barnets Lov og Serviceloven, hvor der søges om hjælpemidler, handicapbil eller boligindretning. Sager på ældre- og sundhedsområdet udgør 30 sager, hvoraf 14 er hjemvist. Størstedelen af de hjemviste sager skyldes manglende inddragelse af barnet, som på daværende tidspunkt blev vurderet til at ikke at kunne inddrages, fx på grund af lav alder.
Afdelingen for Visitation og Hjælpemidler i Center for Sundhed og Omsorg har fået hjemvist otte sager fra Ankestyrelsen som følge af manglende inddragelse af barnet. De hjemviste sager er alle opstartet efter, at Barnets Lov trådte i kraft, og alle afgørelser er truffet før sommeren 2025. Hjemvisningerne er sket på et formelt og proceduremæssigt grundlag, og Ankestyrelsen har ikke taget stilling til den materielle berettigelse i sagerne.
Sagerne vedrører blandt andet støtte til bil, hjælpemidler og boligskift. Fem af sagerne omhandler børn under fem år med betydelig funktionsnedsættelse. I disse sager har afdeling for Visitation og Hjælpemidler foretaget og dokumenteret en konkret vurdering af barnets mulighed for inddragelse. Hjemvisningerne har medført, at sagerne skal genbehandles. Afdeling for Visitation og Hjælpemidler har tilpasset praksis i overensstemmelse med Ankestyrelsens retningslinjer, selvom nogle børn kan være vanskelige at inddrage. Børnene inddrages på deres præmisser, hvilket betyder, at det kan ske ved direkte inddragelse ved hjemmebesøg, møde på rådhuset eller i daginstitution/skole. Hvis det vurderes at være en for stor belastning, at barnet inddrages direkte, kan fagpersoner, som er kendte og trygge for barnet stille spørgsmål, hvor fagpersoner er tilstede og observerer. Der er også mulighed for at inddrage barnet telefonisk, hvis barnet foretrækker dette.
De resterende sager på ældre- og sundhedsområdet er hjemvist med forskellige begrundelser, og der vurderes ikke at være et mønster i hjemvisningerne.
Forvaltningens anbefaling
Forvaltningen har som beskrevet ovenfor allerede igangsat en lang række initiativer, der skal styrke den juridiske kvalitet af sagsbehandlingen. Forvaltningen anbefaler derfor, at der arbejdes videre med allerede igangsatte indsatser og således ikke udarbejdes yderligere handlingsplaner.
Høring
Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet forud for politisk behandling. Eventuelle høringssvar eftersendes.
Strategisk ramme
Kommunalbestyrelsen er forpligtet ifølge Retssikkerhedslovens § 79 b til at behandle Danmarkskortet på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan for det juridiske arbejde i kommunens sagsbehandling.
Videre proces
Såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal udarbejdes yderligere handlingsplaner, vender forvaltningen tilbage med et forslag hertil på et efterfølgende møde. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Beslutningskompetence Ældre- og Sundhedsudvalget anbefaler. Børne- og Skoleudvalget anbefaler. Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler. Økonomiudvalget anbefaler. Kommunalbestyrelsen beslutter. Beslutningsforløb Beslutning fra Ældre- og Sundhedsudvalget 2026-2029, den 18. august 2026, punkt 3:
Anbefalet.
Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget 2026-2029, den 19. august 2026, punkt 4:
Anbefalet. Beslutning Anbefalet. Lasse Lilja Vilhelmsen (C) var fraværende under behandling af punktet.
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.