Opfølgning på tiltag for elever med høj begavelse (Orientering)

Indstilling

Forvaltningen orienterer om status på arbejdet med elever med høj begavelse, herunder om det nationale screeningsredskab for elever med høj begavelse i 1. klasse.
Beslutningskompetence
Børne- og Skoleudvalget orienteres.

Problemstilling

Børne- og Skoleudvalget besluttede i april 2026 om at få fremlagt en sag, der følger op på eksisterende og mulige indsatser for børn med høj begavelse.
Baggrunden for beslutningen var bl.a., at det fra skoleåret 2024/25 er blevet et nationalt krav, at elever i 1. klasse screenes for tegn på høj begavelse/særlige forudsætninger mhp. at identificere disse børn tidligt og kunne forebygge mistrivsel og sikre bedre faglig og social trivsel. Derudover henviste den besluttede sag til, at "forvaltningen i 2024 besvarede spørgsmål i en tidligere anmodningssag vedrørende status på eksisterende og mulige nye indsatser. Her fremgik det, at der ikke var iværksat nye tiltag siden oversigten fra 2023, men at der bl.a. blev overvejet etablering af lærernetværk på tværs af skolerne og kursustilbud for medarbejdere samt at forvaltningen forventede at der sammen med screeningsmaterialet bliver udarbejdet et inspirationskatalog fra Undervisningsministeriet, som kunne give inspiration til eventuelle nye tilbud".
På den baggrund besluttede Børne- og Skoleudvalget, at der skulle forelægges en opfølgende sag, der belyser følgende:
1) Hvilke nye tiltag er der iværksat siden 2023 – og hvad er status på de nævnte overvejelser fra 2024?
2) Hvordan anvendes den nationale screening i praksis i kommunen, og hvordan følges der op på de identificerede elever?
3) Hvilke yderligere forebyggende indsatser vurderer forvaltningen kan styrke trivsel og læring for børn med høj begavelse? Og hvad vil mulige indsatser indebære økonomisk

(overslagsniveau)?
Løsninger
Ad 1. Hvilke nye tiltag er der iværksat siden 2023 – og hvad er status på de nævnte overvejelser fra 2024?
I forbindelse med Undervisningsministeriets indførelse af screeningsværktøjet ”Redskab til vurdering af tegn på høj begavelse” til elever i 1. klasse nedsatte forvaltningen en arbejdsgruppe med deltagelse af skoleledelser og PPR-psykologer. Arbejdsgruppens formål var at få indsigt i ny forskning på området, en forståelse af screeningsredskabet samt at forberede relevant formidling af redskabet til skolerne. Undervejs havde arbejdsgruppen møde med repræsentanter fra ministeriet vedrørende redskabets anvendelse.
Som resultat af arbejdsgruppens anbefalinger blev der i marts 2025 gennemført en workshop for ledere og vejledere på kommunens skoler samt et kursus for medarbejdere på 1. klassetrin omkring screening for høj begavelse samt opfølgning på screeningen. På kurset og i workshoppen blev forskningsfeltet vedr. høj begavelse udfoldet med henblik på at udbrede forståelse for elevgruppen. Der blev ligeledes fremlagt anbefalinger til undervisningstiltag, som elever med høj begavelse kan profitere særligt af. Der var deltagere fra alle kommunens skoler. Kursus for medarbejdere på 1. årgang er nu en fast del af Center for Uddannelse og Pædagogiks kursuskatalog til medarbejdere.
I skoleåret 2025/26 har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af lærere og/eller talentvejledere fra skolerne. Arbejdsgruppen har udarbejdet et idékatalog på baggrund af afprøvede tiltag på skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune (Bilag 1). Tiltagene tager afsæt i forskning og anbefalinger på området. Idékataloget har til formål at give eksempler på, hvordan skolerne kan arbejde med elever med høj begavelse i almenundervisningen med opgavetyper, der lægger op til undersøgelse og differentieringsmuligheder. Der henvises til relevante materialer. Yderligere er der eksempler på organisering på mindre hold, hvor elever med høj begavelse og talent samles på tværs af klasser og årgange. Idekataloget skal ses som et levende dokument, som udbygges og vedligeholdes over tid. Idekataloget udbredes via det kommunale kursus samt via skoleledelserne.
Ad. 2 Hvordan anvendes den nationale screening i praksis i kommunen, og hvordan følges der op på de identificerede elever?
Skolerne er blevet introduceret til screeningsredskabet via den kommunale workshop i marts 2025. Der er dermed ledelsesrepræsentanter og/eller ressourcepersoner på alle skoler med kendskab til redskabet. Screeningsredskabet kan anvendes på forskellige niveauer: Det kan anvendes som et identifikationsværktøj ift. enkelte elever, men det kan også anvendes som en introduktion til medarbejdere om, hvordan de kan få en mere generel forståelse af elever med høj begavelse. Screeningsværktøjet anvendes ved formodning om høj begavelse.
Forvaltningen har spurgt til skolernes anvendelse af redskabet i slutningen af skoleåret 2025/26. Skolerne melder tilbage, at de enten benytter det kommunale kursus eller indfører personalet på 1. årgang i redskabet på et teammøde. Introduktionen varetages af enten ledelsesrepræsentanter eller vejledere på skolerne. Alle skoler har en fast struktur for dette.

I tilbagemeldingen skriver skolerne, at de har anvendt redskabet på enkelte elever. Der opleves noget usikkerhed ift. tolkningen af besvarelserne, da disse beror på kvalitative vurderinger og iagttagelser. Enkelte skoler peger på, at tvivlen har medført, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er blevet inddraget med henblik på en standardiseret intelligenstest.
Selvom ”Redskab til vurdering af tegn på høj begavelse” er hjælpsomt ift. at få en forståelse for området, er der samtidig en opmærksomhed på, at elever med høj begavelse er meget forskellige - ligesom elever i øvrigt er. I forbindelse med mistrivsel er det bl.a. vigtigt at have en opmærksomhed på, at elever med høj begavelse kan have underliggende udfordringer, fx ADHD, autismespektrumforstyrrelser eller ordblindhed, som de også har behov for relevant støtte til.
På baggrund af forskning på området samt oplysninger fra både ledelsen på Atheneskolen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er det vigtigt at anlægge et bredt perspektiv på højtbegavede elevers trivsel. Et ensidigt fokus på den høje begavelse risikerer at overse andre væsentlige forhold, som kan have betydning for elevens trivsel. Højtbegavede elever kan, ligesom alle andre børn og unge, være påvirket af sociale, følelsesmæssige, familiemæssige eller andre forhold, som kan bidrage til mistrivsel. På kurset for skolernes medarbejdere udfoldes både faglige og trivselsmæssige forhold.
På en del af kommunens skoler tilbydes der i tråd med forskning på området særlige hold til målgruppen. Det er forskelligt, om indholdet baserer sig på elevernes interesser og organiseres projektbaseret, eller om det primært er forankret i enkelte fag. Der er også forskel på, om holdene primært tilbydes til indskolingselever – eller om det også tilbydes til mellemtrinnet og udskolingen. Nogle skoler har uddannede talentvejledere eller ressourcepersoner, som har allokeret tid til at vejlede og understøtte lærer-/pædagogteamenes arbejde med elever med høj begavelse i almenundervisningen.
På skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune er der et generelt fokus på at arbejde med den motiverende skoledag, fællesskabende didaktik. Dette har til formål at øge trivslen og at forbedre deltagelses- og udviklingsmuligheder for alle elever, herunder elever med høj begavelse. Dette er i overensstemmelse med anbefalinger fra Undervisningsministeriet.
Skolerne og forvaltningen har desuden et etableret samarbejde med flere eksterne om forskelligartede og målrettede tilbud, der tilgodeser målgruppen (Bilag 2).
Ad 3. Hvilke yderligere forebyggende indsatser vurderer forvaltningen kan styrke trivsel og læring for børn med høj begavelse? Og hvad vil mulige indsatser indebære økonomisk (overslagsniveau)?
En indsats, som kan være med til at styrke trivsel og læring for elever med høj begavelse, kan være en øget kapacitetsopbygning på almenområdet, herunder kurser for medarbejdere og uddannelse af talentvejledere. Dette kan skærpe den generelle forståelse af de behov og de profiler, som elever med høj begavelse kan have.
Yderligere kan et tiltag være at oprette hold på tværs af klasser for elever med høj begavelse og talent. På den måde kan faglige fællesskaber styrkes. For mange elever med høj begavelse

er det fremmende for deres trivsel at blive mødt og set – samt at kunne fordybe sig fagligt sammen med andre elever med lignende interesser. Det kunne fx være med inspiration fra Fuglsanggårdsskolens struktur ’Gearløs-hold’ for hhv. 0-3. klasse og 4.-6. kl. (Bilag 1, Idekatalog)
En mulighed er også at oprette hold på tværs af skoler med særligt fokus på udskolingselever. Det kunne bl.a. ske gennem et øget samarbejde med Atheneskolen, fx et kommunalt valghold (forvaltningen har afholdt møde med Atheneskolens ledelse i 2026).
Andre tiltag kunne være oprettelse af forældrenetværk faciliteret af en medarbejder med særlig viden på området samt en oprettelse af et særligt videnscenter (med to-tre ansatte) inspireret af Gentofte Kommune.
Aftalen om nye regler for specialundervisning, som blev indgået i januar 2026 og forventes at træde i kraft fra skoleåret 2027/28, vurderes at styrke mulighederne for, at elever med høj begavelse tidligere identificeres og mødes med relevante pædagogiske og faglige indsatser. Aftalen indebærer blandt andet et tættere samarbejde mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og det pædagogiske personale om udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. Dette forventes at bidrage til en tidligere og mere helhedsorienteret indsats, som kan forebygge mistrivsel og samtidig understøtte elevernes læring, udvikling og deltagelse i skolens fællesskaber.
Økonomisk estimat for yderligere forebyggende tiltag:
10 talentvejledere - kursusudgiften er på ca. 40.000 kr. og frikøbet er på i alt 100.000 kr. pr. medarbejder. Samlet set vil udgiften være omkring 1,4 mio.
Udgift til drift af forældrenetværk er estimeret til ca. 15.000 kr. årligt.
Indsats vedrørende opkvalificering af alle medarbejdere vil indebære frikøb af medarbejdere i både PPR og på alle skoler, hvilket er estimeret til ca. 0,5 mio. kr.
Ud over det kan der afsættes midler til ekstra holdtimer på enkelte årgange til forløb for denne målgruppe. Et kommunalt valghold koster til sammenligning ca. 40.000 kr.
Oprettelse af Videnscenter på området: Gentofte Kommunes Videnscenter har et budget på 1,4 millioner årligt. Kommunens 11 folkeskoler bidrager med 40.000 kr. af deres budgetter – resten dækkes kommunalt. Midlerne går dels til løn af medarbejderne (800.000 kr.) og dels til frikøb af lærere og pædagoger til at undervise elever på hold på skolerne (600.000 kr.). Centeret står for al efteruddannelse af lærere og pædagoger i kommunen, herunder også i dagtilbud. Centeret står også for 4 årlige oplæg for forældre.
Strategisk ramme
Fra skoleåret 2025/26 skal elever i 1. klasse, som skolens leder formoder har høj begavelse, tilbydes en screening med Redskab til vurdering af tegn på høj begavelse. Redskabet består af en række tjeklister, som eleven, personalet og forældrene besvarer. Tilbuddet skal ske i samråd med eleven og elevens forældre.

Videre proces

Forvaltningen følger op på skolernes anvendelse af "Redskab til vurdering af tegn på høj begavelse" gennem skoleledelserne.
Det udarbejdede idékatalog formidles til skolerne via det kommunale kursus til medarbejdere på 1. årgang samt på et møde for talentvejledere i efteråret 2026, ligesom skolelederne vil blive præsenteret for det.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udsat.