Spring til indholdet
Lyngby-Taarbæk
Skift kommune
KøbenhavnLyngby-TaarbækAlle kommuner

Besluttet 3. november, Ældre- og Sundhedsudvalget, Lyngby-Taarbæk

Fordeling af økonomi til Sundhedsråd Københavns Omegn Nord

Som led i implementeringen af Sundhedsreformen er der i Det Forberedende Regionsråd indgået budgetaftale om budget for 2027-2030, som omfordeler økonomien til de nye sundhedsråd og til de opgaver, der overflyttes fra kommuner til regioner pr. 1. januar 2027.

Ældre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
Besluttet. Ældre- og Sundhedsudvalget orienteres.
Næste skridt
Der er i Sundhedsrådet Københavns Omegn Nord en opmærksomhed på de lokale konsekvenser af budgetaftalen, og det er forventningen, at der på kommende møder i Sundhedsrådet gives en orientering om konsekvenser for borgerne i de ni kommuner i Sundhedsråd Københavns Omegn Nord i forhold til fx kapacitet og serviceniveau, når de nye krav skal indfries.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen orienterer om den vedtagne budgetaftale for 2027 for Sundhedsrådet København
Nord vedrørende fordeling af økonomi til opgaveflyttet i mellem sundhedsrådene.

Problemstilling

Den 3. september 2026 er der indgået politisk aftale i det Forberedende Regionsråd Østdanmark
vedrørende budgettet for 2027-2030. Forvaltningen orienterer om den del af budgettet, der
omhandler fordeling af økonomi mellem sundhedsrådene til at varetage de nye opgaver, der flyttes
fra kommuner til regioner den 1. januar 2027 som følge af sundhedsreformen. Opgaverne er de
midlertidige pladser, patientrettet forebyggelse, akutsygepleje samt den specialiserede
rehabilitering.
Det Forberedende Regionsråd fastsatte i januar 2026 en grundbevilling for 2027 til de enkelte
sundhedsråd til at løse de kommende opgaver. Grundbevillingen tager udgangspunkt i de indtægtsog udgiftsniveauer, som kommunerne indberettede og blev fastsat for at sikre en stabil drift for
borgere og personale i overgangen fra 1. januar 2027.
De midler, der er fordelt, er henholdsvis midlerne til kvalitetsløft, som blev givet som en del af
Aftalen om Sundhedsreformen 2024 inkl. DUT-midler (Det Udvidede Totalbalanceprincip) samt
midler fra økonomiaftalen 2026, der blev givet til regionerne til at understøtte de nye opgaver.
Det har været en præmis i budgetforhandlingerne, at de enkelte sundhedsråd som minimum skulle
have den fastsatte grundbevilling i hele budgetperioden.

Løsninger

For Sundhedsråd Københavns Omegn Nord, som Lyngby-Taarbæk Kommune er en del af, er
grundbevillingen 420 mio. kr. Af nedenstående tabel fremgår fordelingen mellem de seks
sundhedsråd i den kommende Region Østdanmark i perioden 2027-2030. Niveauet for
grundbevillingen fremgår af første kolonne. For Sundhedsråd Københavns Omegn Nord betyder

det, at der med denne budgetaftale ikke tildeles yderligere midler til driften af de nye opgaver.

Beløb
Grundbevilling
Fordeling af
årige
(mio. (mio. (mio. (mio. fordeling i
(mio. kr.)
sygdomstyngden i 2030
kr.)
kr.)
kr.)
kr.)
(faktiske
kr.)
Midt- og
Vestsjælland

Østsjælland
og Øerne

Nordsjælland

Københavns
Omegn Nord

Amager og
Vestegnen

Hovedstaden

Region
Østdanmark
i alt

Der er tilbageholdt 15 mio. kr. til den specialiserede rehabilitering, som ikke er uddelt. Det er fordi,
der arbejdes hen imod en fælles løsning i hele Region Østdanmark til at varetage fx rehabilitering af
patienter med komplekse følger af erhvervet hjerneskade. I Lyngby-Taarbæk Kommune bliver
rehabilitering af denne patientgruppe varetaget på private døgnrehabiliteringstilbud, som fx
Vejlefjord.
Der er også tilbageholdt lidt under 100 mio. kr., som skal finansiere de centrale opgaver i Region
Østdanmark, der følger med opgaveflyttet. Det er blandt andet øgede udgifter til IT, ejendomsdrift
samt logistik og transport mellem flere matrikler.
Det er blevet besluttet, at midlerne fra økonomiaftalen 2026 udelukkende skal tildeles
Sundhedsrådene Midt- og Vestsjælland samt Østsjælland og øerne. Hvert af disse to sundhedsråd
får et varigt løft af deres bevilling på 75 mio. kr.
Midlerne, der er givet til kvalitetsløft i Aftalen om sundhedsreformen 2024, er på baggrund af de
politiske forhandlinger blevet fordelt ud fra et princip om, at grundbevillingen skal matche
sygdomstyngden. Sygdomstyngden angiver områdets relative andel af det samlede behov for
sundhedsindsatser. Samtidig er det også et princip, at alle sundhedsråd skal have en bevilling, der
udgør mindst 4.000 kr. pr. borger over 65 år.
For Københavns Omegn Nord udgør de tildelte midler 16 % af det samlede beløb for alle seks

sundhedsråd, mens områdets andel af den samlede sygdomstyngde udgør 13 %. Det vil sige, at
selvom Sundhedsråd Københavns Omegn Nord ikke er tilført flere midler, ligger procenten af tildelte
midler noget højere end sygdomsprocenten. Da det indledende princip om, at bevillingen til og med
2030 skal matche kommunernes indberettede økonomiske niveau, er bevillingen ikke blevet
nedjusteret i budgetforhandlingerne.
Bevillingen skal konkret dække regionens nye opgaver vedrørende sundheds- og omsorgspladser,
akutsygeplejen samt patientrettet forebyggelse, så disse lever op til de faglige minimumskrav, som
er beskrevet i kvalitetsstandarderne. Derudover skal midlerne også dække følgende nye lovbundne
tiltag på sundheds- og omsorgspladser:
Afskaffelse af brugerbetaling
Vederlagsfri medicin
Kørsel fra hospital til plads
Frit valg af plads.
Lægedækning
Derudover kommer der nationale kronikerpakker (patientrettet forebyggelse) samt etablering af
udegående hjemmebehandlingsteams fra hospitalet, som også skal finansieres inden for samme
bevilling.
Budgetaftalen indebærer, at sundhedsrådet som udgangspunkt fastholder sin grundbevilling,
samtidig med at der skal løses nye lovbundne opgaver inden for den samlede økonomi. Der kan
derfor blive behov for at flytte ressourcer imellem de overflyttede opgaver og tilpasse kapaciteten til
den økonomi, der er til rådighed.
På møde i Sundhedsråd Københavns Omegn Nord den 25. september 2026 blev det på baggrund
af ovenstående drøftet, at budgetaftalen umiddelbart ligner en bevarelse af det nuværende
bevillingsniveau, men realiteten er, at der skal varetages en række nye opgaver for samme bevilling
med mindre, at Sundhedsrådet beslutter at omfordele midler fra hospitalets drift til de nye opgaver.
Sundhedsrådet har derfor bedt om en nærmere orientering om de lokale konsekvenser af
budgetaftalens økonomi for Københavns Omegn Nord.

Strategisk ramme

Aftale om Sundhedsreformen fra 2024, Forårsaftalen fra 2025 og Sommeraftalen 2026 om
implementering af Sundhedsreformen og den dertil knyttede lovgivning.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Videre proces

Der er i Sundhedsrådet Københavns Omegn Nord en opmærksomhed på de lokale konsekvenser af
budgetaftalen, og det er forventningen, at der på kommende møder i Sundhedsrådet gives en
orientering om konsekvenser for borgerne i de ni kommuner i Sundhedsråd Københavns Omegn
Nord i forhold til fx kapacitet og serviceniveau, når de nye krav skal indfries.

Beslutning

Ældre- og Sundhedsudvalget orienteres.

Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.