Spring til indholdet
Mariagerfjord
Skift kommune
KøbenhavnMariagerfjordAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Udvalget for Klima og Landdistrikter, Mariagerfjord

Revidering af nuværende ressource- og affaldsplan

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Klima og Landdistrikter: 1. At orientering om udsættelse af revision af Mariagerfjord Kommunes ressource- og affaldsplan tages til efterretning.

Klima og grøntAffaldKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Orientering om udsættelse af revision af Mariagerfjord Kommunes ressource- og
Hvem
Udvalget for Klima og Landdistrikter, Mariagerfjord Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på mariagerfjord.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Klima og Landdistrikter:
1. At orientering om udsættelse af revision af Mariagerfjord Kommunes ressource- og
affaldsplan tages til efterretning.

Klima
Ressource- og affaldsplanen indgår direkte i Klimaplanen under indsatsområdet Cirkulær
Økonomi og understøtter indsatser om for eksempel viden om genbrug, affaldsminimering og
madspild. Klimaplanen revideres ligeledes i 2026-2027, og det forventes, at sammenhængen
mellem de to planer videreføres i de reviderede udgaver.
Idet de nuværende indsatser fortsætter, mens arbejdet med revidering af ressource- og
affaldsplanen er udsat, vurderes sagen at have en neutral klimaeffekt.

Sagsfremstilling

De kommunale ressource- og affaldsplaner er de strategiske styringsværktøjer, som landets
kommuner skal tage udgangspunkt i til at fastlægge lokal affaldspolitik, fremme genanvendelse
og sikre en effektiv affaldshåndtering.
Den kommunale affaldshåndteringsplan skal udarbejdes med udgangspunkt i den nationale
affaldshåndteringsplan, jævnfør § 46c i lov om miljøbeskyttelse, og må ikke stride mod denne.
Strategisk rammesætning: Den nationale affaldsplan, senest under overskriften Handlingsplan
for cirkulær økonomi (National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032),
opstiller de overordnede nationale mål, retningslinjer og pejlemærker for den grønne omstilling
på affaldsområdet. Den gælder i 12 år, men skal senest revideres efter seks år, hvilket vil sige i

Lokal udmøntning: De kommunale ressource- og affaldsplaner skal afspejle og understøtte de
nationale målsætninger. Hvor den nationale plan sætter barren for, hvor landet skal hen (fx
faste procenter for genanvendelse eller CO2-reduktion), skal kommunerne i deres lokale planer
omsætte disse mål til konkrete lokale handlinger og indsamlingsordninger.
Planerne sikrer en rød tråd fra EU-niveau over national regulering til den konkrete drift af
affaldsordninger ude i de danske husstande og virksomheder.
Der er nedsat en administrativ styregruppe vedrørende ny ressource- og affaldsplan i
Mariagerfjord Kommune. Styregruppen består af repræsentanter fra Ren Forsyning
Mariagerfjord og fagenheden for Teknik og Miljø. På styregruppemødet torsdag 20. august
2026 blev det besluttet at udskyde arbejdet med en ny ressource- og affaldsplan. Beslutningen
blev taget på baggrund af, at den nationale plan for affaldsområdet endnu ikke foreligger, og at
der ikke er nogen udmelding om, hvornår der kommer en ny plan.
Arbejdet med en ny ressource- og affaldsplan gennemføres, når den nationale handlingsplans
nye krav foreligger.
I den mellemliggende tid vil der blive arbejdet med nogle af de indsatser i den nuværende plan,
som ikke er blevet udmøntet. Et af de første emner, der tages fat på her, er genbrugspladserne
og genbrugspladsstrukturen. Der vil også blive arbejdet med at sikre koblingen til det
igangværende arbejde med Klimaplanen, for eksempel indsatsen med Hverdagens
Klimatopmøde, som blandt andet berører emnet ressourceforbrug.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Kilde: Mariagerfjord Kommune, Udvalget for Klima og Landdistrikter, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.