På dagsordenen 11. november, Udvalget for Klima og Landdistrikter, Mariagerfjord
Anmodning fra Nordværk I/S om godkendelse af investeringsbudget 2027
Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet at: 1. Nordværk I/S' låneoptagelse på op til 175,9 mio. kr. til finansiering af selskabets investeringer i 2027 godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Klima og Landdistrikter, Mariagerfjord Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på mariagerfjord.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet at:
1. Nordværk I/S' låneoptagelse på op til 175,9 mio. kr. til finansiering af selskabets
investeringer i 2027 godkendes.
Sagsfremstilling
Nordværk I/S har på bestyrelsesmøde 2. oktober 2026 godkendt et investeringsbudget for
2027 på i alt 175,9 mio. kr. samt den tilhørende låneoptagelse. Selskabet har efterfølgende
anmodet ejerkommunerne om at godkende låneoptagelsen, som forventes gennemført via
KommuneKredit.
Investeringerne omfatter blandt andet løbende udskiftning og modernisering af køretøjer,
indsamlingsmateriel og maskiner samt investeringer i genbrugspladser, behandlingsanlæg, IT
og sikkerhed. Herudover indgår investeringer i Nordjyllands Ressourcepark.
Låneoptagelsen fordeler sig med 65,2 mio. kr. til indsamling og kunder, 13,2 mio. kr. til
genbrug, 18,4 mio. kr. til behandlingsanlæg, 4,6 mio. kr. til stabsfunktioner samt 74,6 mio. kr. til
Nordjyllands Ressourcepark.
Det fremgår af vedtægternes punkt 6.7, at ejerkommunerne over for tredjemand hæfter
solidarisk og ubegrænset for selskabets forpligtelser. I det indbyrdes forhold mellem
ejerkommunerne fordeles hæftelsen efter punkt 6.8 på baggrund af de kompetenceoverførte
opgaver, som den enkelte kommune deltager i. Mariagerfjord Kommune deltager kun i
divisionen vedrørende behandlingsanlægget, og hæfter derfor kun for låneoptag målrettet
denne division samt lån vedrørende stabe og administration.
Nordværk I/S forventer at etablere en fleksibel etårig lånekredit til finansiering af de løbende
investeringer i 2027. Den permanente lånefinansiering etableres efterfølgende, når
investeringerne er gennemført. Herved betales der alene renter af de beløb, som løbende
trækkes på kreditten.
I henhold til punkt 8.10, nr. 11, i Nordværk I/S' vedtægter kræver beslutninger om
låneoptagelse godkendelse af kommunalbestyrelserne i de ejerkommuner, der i det indbyrdes
forhold hæfter for gælden.
Mariagerfjord Kommunes forholdsmæssige andel af låneoptagelsen udgør 1,6 mio. kr. fordelt
med 1,2 mio. kr. til behandlingsanlæg, 300.000 kr. til stabsfunktioner og 77.000 kr. til
Nordjyllands Ressourceparks administrationsbygning.
Udgifterne til renter og afdrag er indregnet i forudsætningerne for Nordværks budget 2027 og
de fremadrettede affaldsgebyrer og behandlingstakster. Låneoptagelsen forventes derfor ikke i
sig selv at medføre ændringer i de fastsatte gebyrer og takster.
Vedlagt som bilag er:
Anmodning om godkendelse af låneoptagelse af 6. oktober 2026
Bilag 1 - Nordværk I/S – Vedtægter pr. 1. januar 2025
Bilag 2 - Kommunernes andel af låneoptagelse
Bilag 3 - Investeringsbudget 2027
Bilag 4 - Notat om investeringsbudget 2027
Kilde: Mariagerfjord Kommune, Udvalget for Klima og Landdistrikter, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.