På dagsordenen 4. november, Klima- Natur og Genbrugsudvalget, Middelfart
Miljøtilsynsplan 2027-2030
Kommunen skal ifølge miljøtilsynsbekendtgørelsen udarbejde en 4-årig miljøtilsynsplan, hvor blandt andet kommunens miljøtilsynsindsats beskrives. Miljøtilsynsplanen henvender sig til både borgere, virksomheder og landbrug.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima- Natur og Genbrugsudvalget, Middelfart Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på middelfart.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kommunen skal ifølge miljøtilsynsbekendtgørelsen udarbejde en 4-årig miljøtilsynsplan, hvor
blandt andet kommunens miljøtilsynsindsats beskrives. Miljøtilsynsplanen henvender sig til
både borgere, virksomheder og landbrug. Formålet med planen er at fortælle om og skabe en
større indsigt i kommunens tilsynsarbejde.
Miljøtilsynsbekendtgørelsen indeholder desuden krav til hvor ofte, der skal føres tilsyn med
forskellige typer af virksomheder og landbrug. Der er krav om, at kommunen hvert år skal
gennemføre to tilsynskampagner, og at tilsynsrapporter skal offentliggøres digitalt. Inden en
tilsynsrapport offentliggøres, orienteres virksomheden/landbruget om hvilke oplysninger, der vil
blive offentliggjort.
Miljøtilsynsplanen skal som minimum indeholde:
En beskrivelse af det geografiske område som miljøtilsynsplanen dækker.
En liste over IE-virksomheder og -landbrug i kommunen.
En generel vurdering af væsentlige miljøproblemer, som virksomheder og landbrug kan
give anledning til.
En beskrivelse af tilsynsindsatsen, herunder hvordan et tilsyn forberedes og
gennemføres.
En beskrivelse af samarbejdsrelationer med andre myndigheder.
IE-virksomheder er særligt forurenende virksomheder og store husdyrbrug, der er omfattet af
EUs direktiv om industrielle emissioner (udledninger).
Miljøtilsynsplanen indeholder ikke oplysninger om, hvornår den enkelte virksomhed/husdyrbrug
skal have tilsyn. Tilsynsplanen skal offentliggøres for at give borgere, virksomheder og andre
interesserede et indblik i kommunens prioriteringer og tilsynsindsats. Inden offentliggørelsen af
den endelige miljøtilsynsplan, skal den have været i 4 ugers offentlig høring, og der skal være
foretaget eventuelle rettelser. Planen skal revideres næste gang om 4 år.
Forvaltningen har ved revidering af miljøtilsynsplanen taget udgangspunkt i den tidligere
miljøtilsynsplan. Der er konsekvensrettet i forhold til ny lovgivning. Aktuelt antal af
virksomheder og husdyrbrug, som kommunen skal føre tilsyn med, er opgjort. Listen over IEvirksomheder og -husdyrbrug i kommunen er ajourført.
Forslag til miljøtilsynsplan for Middelfart Kommune 2027-2030 er vedlagt som bilag.
Valg af tilsynskampagne for 2027
Et kampagnetilsyn er en koordineret indsats, hvor et fælles miljøtema undersøges på tværs af
flere virksomheder eller husdyrbrug. Formålet er at styrke vejledning og dialog, opnå større
viden om efterlevelsen af miljøreglerne og identificere områder, hvor der kan være behov for
en særlig indsats.
Forvaltningen har identificeret følgende mulige temaer for miljøtilsynskampagnen i 2027:
Tema
Fokus for kampagnen
Miljøfarlige stoffer i
spildevand
PFAS, kemikalier og andre miljøfarlige stoffer i virksomhedernes
processpildevand.
Overfladevand fra
erhvervsarealer
Oplag, vaskepladser, regnvandsafløb og risiko for forurening ved
kraftig regn.
Olie- og kemikalieoplag
Opbevaring, spildsikring, afløbsforhold og risiko for jord- og
grundvandsforurening.
Restvand og
ensilagepladser
Opsamling, opbevaring, kapacitet og risiko for afstrømning til
vandløb.
AdBlue og
tankningspladser
Opbevaring og håndtering på landbrug, transportvirksomheder og
værksteder.
Affaldssortering og farligt Sortering, opbevaring og håndtering af affald og farligt affald på
affald
virksomheder og husdyrbrug.
Forvaltningen vurderer, at alle temaerne er relevante i forhold til lokale miljøforhold og
gældende miljølovgivning. Udvalgets valg af tema vil danne grundlag for planlægning og
gennemførelse af miljøtilsynskampagnen i 2027.
Økonomi
Ingen.
Høring
Forslag til Miljøtilsynsplan for Middelfart Kommune skal sendes i 4 ugers offentlig høring.
Klima & bæredygtighed
Miljøtilsynsplanen understøtter kommunens arbejde for klima og bæredygtighed.
Behandlingsplan:
Klima- Natur og Genbrugsudvalget den 4. november 2026
Kilde: Middelfart Kommune, Klima- Natur og Genbrugsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.