Temadrøftelse af Helhedssporet og introduktion til førtidspension

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget drøfter Helhedssporet og tager introduktion til førtidspension til efterretning.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesreformen giver kommunerne mulighed for i højere grad at tilrettelægge indsatser ud fra lokale behov og
erfaringer med henblik på at styrke borgernes muligheder for beskæftigelse. På denne baggrund har Næstved
Kommune etableret Helhedssporet som en alternativ indsats for borgere med komplekse udfordringer, der kun delvist
eller slet ikke er motiverede for job og gennem længere tid ikke har haft gavn af den ordinære beskæftigelsesindsats.
På udvalgsmødet den 8. juni 2026 (sag 54) besluttede udvalget, at der må være tilknyttet 450 borgere i Helhedssporet.
Der er på nuværende tidspunkt henvist 560 borgere.
Alle borgere, der er henvist til indsats i Helhedssporet, har haft en indledende samtale med sagsbehandler. Borger er
mødt med mulighederne for at opnå hel eller delvis beskæftigelse, der hvor borger kan se, at kompetencer og erfaring
matcher. Der samarbejdes derfor med de borgerere, som er motiverede for beskæftigelse om næste skridt i indsatsen i
jobløftet, så overgangen bliver så smidig som muligt.
Stigning i antallet af førtidspensioner
Helhedssporet er en kombineret myndighed- og indsatsgruppe, som startede 1. januar 2026. Helhedssporet bygger på
en helhedsorienteret tilgang, hvor der arbejdes med borgernes motivation, ressourcer og tilknytning til arbejdsmarkedet
og fællesskabet.
Indsatsen udspringer dels af udvalgets beslutning om at arbejde med flere forskellige spor i beskæftigelsesindsatsen,
dels af viden fra borgere, bisiddere og nationale undersøgelser, som peger på, at traditionelle beskæftigelseskrav i
nogle tilfælde kan virke hæmmende for borgere med omfattende sociale, sundhedsmæssige eller personlige
udfordringer. Samtidig ses en generel stigning i antallet af borgere, der tilkendes førtidspension. Udviklingen er særligt
markant blandt unge.

I Næstved Kommune er andelen af unge aktivitetsparate borgere, der overgår til førtidspension, steget fra 12,3 procent i
2012 til 27,3 procent i 2025. Det viser en analyse af udviklingen i antal unge aktivitetsparate, der tilkendes førtidspension i
landets kommuner, som NB Beskæftigelse har offentliggjort (se bilag 1).

En gennemgang af tilkendelser af førtidspensioner i Næstved Kommune viser ligeledes en stigning i antal tilkendelser
for både de unge under 30 år og de unge under 40 år i perioden fra 2022 til 2025.

Målgruppen for førtidspension
Førtidspension er en varig forsørgelsesydelse til personer under folkepensionsalderen, hvis arbejdsevne er så varigt og
væsentligt nedsat, at personen ikke kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde - heller ikke med støtte som
for eksempel fleksjob og kompenserende ordninger.
Målgruppen for førtidspension er som udgangspunkt personer fra 40 år til folkepensionsalderen. Unge mellem 18 og 39
år kan kun få førtidspension, hvis det er dokumenteret eller helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres gennem
relevante jobafklaringsforløb, aktivering, behandling eller andre kompenserende ordninger.
Styrkelse af borgernes tro på egne muligheder
Efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 er der i stigende grad opbygget en praksis, hvor fokus ofte rettes mod
dokumentation af begrænsninger frem for muligheder. Beskæftigelsesreformen og frisættelsen af kommunerne skaber
mulighed for at ændre denne praksis, og det er Helhedssporet godt i gang med.
En central målsætning i Helhedssporet er at styrke borgernes tro på egne muligheder og skabe progression mod job
eller uddannelse. For denne målgruppe arbejdes der ikke med afklaring til førtidspension som et selvstændigt mål. I
stedet understøttes borgerne i at tage skridt mod øget aktivitet, deltagelse i samfundslivet og tilknytning til
arbejdsmarkedet - også når der er behov for perioder med lavere intensitet i indsatsen.
Den kommunale frisættelse har samtidig givet mulighed for at udvikle et tættere og mere fleksibelt samarbejde med
virksomheder, frivillige organisationer og øvrige aktører. Dette skaber flere indgange til arbejdsmarkedet - herunder for
borgere med begrænset arbejdsevne - samtidig med, at der arbejdes parallelt med sundhed, mestring, sociale relationer
og fællesskab. Faktorer, som forskning og erfaring viser er væsentlige forudsætninger for på længere sigt at kunne opnå
selvforsørgelse.
Borgere i Helhedssporet ændrer opfattelse
Omkring 25 procent af de borgere, der ved opstart blev visiteret til Helhedssporet, gav udtryk for et ønske om
førtidspension. Gruppen er kendetegnet ved meget komplekse problemstillinger og ofte flere års passiv forsørgelse.

Erfaringerne viser imidlertid, at Helhedssporets tilgang har haft betydning for borgernes perspektiv på egne muligheder.
Borgerne peger selv på, at det primært var krav om hyppige samtaler, praktikforløb og øvrige beskæftigelsesrettede
aktiviteter efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som de oplevede ikke at kunne indfri. Samtidig giver mange
udtryk for fortsat at have ønsker, håb og ambitioner om at kunne bidrage gennem arbejde.
De foreløbige resultater fra Helhedssporet viser, at:
• cirka 70 procent af de borgere, der ved opstart ønskede førtidspension, nu ser andre muligheder end varig
offentlig forsørgelse og arbejder sammen med indsatsen på at opbygge en tilknytning til arbejdsmarkedet
• cirka 40 procent af borgerne er gået fra passiv forsørgelse til aktiv deltagelse i eget liv og i udviklingsrettede
aktiviteter
• cirka 7 procent har opnået hel eller delvis selvforsørgelse
Erfaringerne peger således på, at en helhedsorienteret og fleksibel indsats kan bidrage til at styrke borgernes
motivation, deltagelse og arbejdsmarkedstilknytning samt reducere risikoen for varig offentlig forsørgelse.
Drøftelse i udvalget
På udvalgsmødet vil administrationen uddybe, hvordan der arbejdes med borgerne i Helhedssporet, hvilke indsatser
Helhedssporet tilbyder med henblik på at begrænse tilgang til varig offentlig forsørgelse samt hvordan der samarbejdes
med virksomheder, frivillige organisationer og øvrige aktører.
Udvalget vil også få en introduktion til førtidspension, og hvilke tiltag der er igangsat for at bryde den negative udvikling
på området.

Økonomi

Administrationen oplyser, at udgifterne til førtidspension har været markant øget fra 2025 som følge af et stigende
antal tilkendelser.
Ved budgetkontrollen pr. 1. maj er der vurderet et underskud på hele førtidspensionsområdet på netto -29,9 mio. kr.
i 2026. Vurderingen er samlet for alle ordninger på området (både ældre og ny).
Fordelingen er:
Førtidspension - ordning

Forventet afvigelse til budget 2026
(minus er underskud)

Ældre ordninger (kan ikke længere tilkendes)
Ny ordning (nyere tilkendelser)
Samlet FØP - forventet nettounderskud

Beslutning

Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, 10.08.2026
Drøftet. Introduktion til førtidspension taget til efterretning.
Præsentation vedhæftes referatet.

Bilag

• Bilag 1 - Andelen af unge aktivitetsparate, der går fra kontanthjælp til førtidspension
• PP Temadrøftelse af Helhedssporet og introduktion til førtidspension
• Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget 10.08.2026