Næstved
Skift kommune
KøbenhavnNæstvedAlle kommuner

Besluttet 10. august, Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, Næstved

Orientering om udviklingen af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år i Næstved Kommune

Politisk behandling Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget (til efterretning), 10.08.2026 I denne sag orienteres udvalget om udviklingen af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år i Næstved Kommune, da administrationen er bekymret for stigende forsørgelsesudgifter og stigende varighed for denne målgruppe.

Unge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, Næstved Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, 10.08.2026 Til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget tager orientering om udviklingen af unge under 30 år på kontanthjælp til
efterretning.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesindsatsen har til formål at hjælpe borgere uden arbejde i beskæftigelse, reducere ledighed og sikre, at
flest muligt bidrager til arbejdsmarkedet gennem målrettede og fleksible tilbud. Beskæftigelsesindsatsen er derfor
designet til at bringe borgere uden beskæftigelse i arbejde og samtidig understøtte virksomheder med kvalificeret
arbejdskraft.
Indsatsen skal sikre, at de unge får den nødvendige vejledning, opkvalificering og støtte, så de kan komme tættere på
arbejdsmarkedet samtidig med, at samfundets ressourcer anvendes effektivt.
Målgrupper i kontanthjælpssystemet
Kontanthjælpsmodtagere indplaceres ifølge lovgivningen i tre målgrupper baseret på de udfordringer, den enkelte
borger har i forhold til job og uddannelse:
• Uddannelsesparate unge under 30 år, som mangler erhvervskompetencegivende uddannelse (målgruppe udgår
1. januar 2027 som følge af reformen)
• Jobparate borgere under og over 30 år, der vurderes ikke have behov for særlig støtte og ”blot” mangler jobbet
• Aktivitetsparate borgere under og over 30 år, som har behov for mere intensiv støtte
I Næstved Kommune er ansvaret for den unges kontanthjælpssag, i form af myndighedsopgaver, placeret i Center for
Arbejdsmarked (CAM), mens ansvaret for beskæftigelsesindsatsen (Øvrig vejledning og opkvalificering - ØVO) er delt
mellem Center for Unge og Uddannelse (CUU) og CAM for de unge under 30 år og i CAM for alle over 30 år.
Den unges vej i kontanthjælpssystemet
Når en ung ansøger om kontanthjælp er udgangspunktet, at den unge enten er uddannelsesparat eller jobparat - og
parat til en korterevarende beskæftigelsesindsats. Beskæftigelse er i denne sammenhæng ikke 37 timer pr. uge/fuldtid.

En ung vil ved for eksempel 15 timers arbejde pr. uge i butik kunne opnå en højere indtægt end ved at modtage
kontanthjælp (HK’s mindsteløn op mod mindstesats på kontanthjælp).
Som aktivitetsparat målgruppeindplaceres kun unge, der enten:

• har lang jobcenterhistorik og tidligere er afsluttet fra aktivitetsparat
• har en lang historik op gennem barndommen i for eksempel Center for Handicap og Psykiatri
• har andre åbenlyse årsager til, at den unge ikke kan gennemføre en uddannelse eller komme i beskæftigelse
Det er myndighedssagsbehandleren i CAM, der foretager vurderingen af, hvilken målgruppe den unge placeres i. For de
unge, der målgruppeplaceres som uddannelses- eller jobparat er det CUU, der varetager beskæftigelsesindsatsen.
I situationer hvor det, efter cirka et år, ikke lykkes at få den unge i job eller uddannelse, vil der som udgangspunkt ske en
ændring i målgruppeindplacering, og den unge vil overgå til at være aktivitetsparat. Derudover overgår den unge ved det
fyldte 30. år til CAM. Det vil herefter være CAM, der varetager beskæftigelsesindsatsen.

Bekymring for udviklingen af antallet af unge på kontanthjælp
I Næstved Kommune har der siden 2023 samlet været en stigning i antallet af helårspersoner under 30 år på
kontanthjælp på cirka 80 fuldtidspersoner, som grafen herunder viser. I samme periode er antallet af
kontanthjælpsmodtagere over 30 år faldet med cirka 190 fuldtidspersoner.

Næstved Kommune afviger ved at have en dårligere udvikling end på landsplan:

Øgede udgifter som følge af stigende varighed på kontanthjælp

For alle forsørgelsesydelser sker der en optrapning i kommunens udgifter i takt med, hvor længe en borger modtager
offentlig forsørgelse, da refusionsandelen fra staten falder som følge af varighed.
Uanset om en ung er vurderet somjobparat (CUU) eller aktivitetsparat (CAM) vil kontanthjælpsydelsen for
ikke-hjemmeboende stige fra grundsats (7.529 kr. pr. måned) til forhøjet sats (13.060 kr. pr. måned), når den unge fylder 30
år. Eventuelle forsørgetillæg eller andre tillæg skal tillægges.
Hvis en ung under 30 år går i job eller uddannelse efter fire uger på kontanthjælp, vil det medføre en kommunal udgift til
forsørgelse på ca. 1.500 kr. Hvis den unge først går i job eller beskæftigelse efter mindst et år på kontanthjælp, vil det
medføre en kommunal udgift på 6.000 kr. pr mdr. Hvis den unge samtidig er nået at fylde 30 år, vil den kommunale
udgift være på ca. 10.400 kr. pr. mdr.

Antal uger på forsørgelse
efter 52 uger

Kommunal andel af
udgiften

Kommunal udgift en måned
på trinnet – mindstesats

Kommunal udgift 1 måned
på trinnet - højeste sats

Som det fremgår af ovenstående, har den beskæftigelsesrettede indsats til unge stor indflydelse på kommunens
samlede økonomi. Det har ligeledes stor betydning, at den enkelte unge tilbydes den rigtige indsats fra start for at sikre
så kort en varighed på forsørgelse som muligt. Samtidig er det afgørende, at den unge bevarer sin tilknytning til job eller
uddannelse - og ikke vender tilbage på kontanthjælp.
En stigning i varighed betyder dermed øgede udgifter til beskæftigelsesindsatsen (ØVO), som finansieres af udvalgets
budget. Der er også en øget risiko for en stigning i antallet af tilkendelser af førtidspensioner.

Årsager til stigning i varighed og udgifter
Når unge omplaceres mellem målgrupper eller fylder 30 år, har det en række afledte konsekvenser - både på det
menneskelige plan og for Næstved Kommunes økonomi. Når en borger overgår fra at være jobparat til at være
aktivitetsparat, sker det oftest, fordi det ikke er lykkedes at igangsætte den rigtige indsats tidligt i den unges forløb, eller
fordi den unge tilbydes en beskæftigelsesindsats, der ikke virker for netop den unge.
En af konsekvenserne ved beskæftigelsesindsatser, der ikke ”fanger” den specifikke unge, vil være, at der senere i den
unges forløb skal iværksættes flere og dyrere beskæftigelsesindsatse, og at den unge vil være længere på
kontanthjælp.
Siden 2023 har der, i gennemsnit pr måned, været følgende udvikling i antallet af målgruppeændringer:

Datakilde: Fasit, optælling af målgruppeændringer for unge under 30 år på tidspunkt for ændring.

Den rigtige indsats fra start er afgørende
I andet halvår af 2025 er i alt 57 unge under 30 år afsluttet til job. Heraf har tre modtaget indsats i CUU (5,3 %), og 35
har udelukkende modtaget indsats eller samtale i CAM (61,4 % - heraf har minimum seks kun modtaget samtale =
10,5%). De resterende 19 har modtaget indsats, der ikke entydigt peger på indsats i enten CAM eller CUU (33 %).
Da CAM ved udgangen af 2025 konstaterede en markant afgang af kontanthjælpsmodtagere over 30 år, mens antallet
af kontanthjælpsmodtagere under 30 år var stabilt, og flere unge under 30 år ikke modtog indsats, der resulterede i job,
iværksatte CAM i februar 2026 en prøvehandling, som løb frem til og med juni 2026.
Formålet med prøvehandlingen var at nedbringe forsørgelsesudgifter for unge under 30 år og undersøge, hvorvidt
Jobklubben i CAM kunne flytte de unge tættere mod job. I prøvehandlingen er jobparate unge under 30 år blevet tilbudt
at deltage i aktiviteten ”Jobklubben”, som er et jobrettet ØVO-tilbud i CAM, der tidligere kun blev givet til borgere over 30
år.
Resultatet af prøvehandlingen er følgende:

• 45 jobparate unge under 30 år har gennemført et forløb i "Jobklubben" i CAM – heraf er 20 ikke længere
ydelsesmodtagere (44,5 %)
Prøvehandlingen viser med tydelighed, at den rigtige indsats fra start er afgørende for både udgifter til
beskæftigelsesindsats (ØVO), forsørgelsesudgifter samt varighed.

Økonomi

Administrationen oplyser, at staten finansierer kommunernes nettoudgifter til kontanthjælpsområdet (efter
statsrefusion) via budgetgarantien. Udgifterne finansieres for kommunerne under ét, men ikke krone for krone i den
enkelte kommune.
Det har derfor betydning for kommunens samlede økonomi, hvordan overførselsudgifterne udvikler sig i forhold til
landsgennemsnittet. Hvis udgifterne bevæger sig længere væk fra landsniveauet, skal kommunekassen dække en
større andel af udgifterne. Alle udgifter til kontanthjælpsydelser hører under Center for Arbejdsmarked.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at kommunens socioøkonomiske vilkår indebærer, at
overførselsudgifterne samlet set vil ligge over landsgennemsnittet. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på,
om der er områder, der udvikler sig atypisk i forhold til landsniveauet sammenlignet med tidligere.

Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget 10.08.2026

Beslutning

Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, 10.08.2026
Til efterretning.

Kilde: Næstved Kommune, Beskæftigelses-, Erhvervs- og Turismeudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.