Besluttet 24. august, Ældre- og Omsorgsudvalget, Næstved
Introduktion til kvalitetsarbejdet i Center for Sundhed og Ældre
Politisk behandling Ældre- og Omsorgsudvalget (til efterretning), 24.08.2026 Center for Sundhed og Ældre har som en del af projektet "Vi ses i morgen" arbejdet med at udvikle en kvalitetsorganisation, der bidrager til øget kvalitet og ensartethed i indsatserne omkring borgerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Omsorgsudvalget, Næstved Kommune
- Hvornår
- Mandag 24. august 2026
- Status
- Besluttet. Ældre- og Omsorgsudvalget, 24.08.2026 Stedfortræder: Søren Revsbæk (I) Til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget tager introduktionen til kvalitetsarbejde til efterretning.
Sagsfremstilling
Som en del af projektet "Vi ses i morgen" har Center for Sundhed og Ældre over de seneste år udviklet arbejdet med
kvalitet. Kvalitet skal både forstås som kvalitet i løsningen af de enkelte indsatser hos borgerne, men også kvalitet der
kan forbedre og effektivisere driften i ældreområdet.
Organiseringen af kvalitetsarbejdet er over de seneste tre år udviklet, afprøvet og justeret, og har nu fundet en form, der
understøtter kvalitetsarbejdet i organisationen inden for de tilgængelige ressourcer. I den nuværende organisering er der
fokus på kvalitetsarbejdet både lokalt og på ledelsesniveau på tværs af organisationen. Ledelsen har leder-tavlemøder,
hvor der træffes beslutning om, hvilke tiltag der sættes i gang. Inden for rammerne af organiseringen af
kvalitetsarbejdet, arbejdes der systematisk med at forbedre kvaliteten i de indsatser der leveres til borgerne.
Et af fokusområderne i arbejdet med at udvikle kvaliteten er forbedringsarbejdet. I 2025 var 120 medarbejdere gennem
et læringsforløb om forbedringsmodellen, hvor medarbejdere og teamledere identificerer behov for ændringer i praksis
omkring én eller flere borgere, og laver forandringer gennem prøvehandlinger for at nå frem til en forbedret praksis.
Forbedringsmodellen bruges aktivt i hverdagen i flere dele af organisationen.
Oprindeligt skulle alle medarbejdere gennem læringsforløbet, men ud fra erfaringerne fra første læringsforløb blev det
vurderet, at organisationen var ikke klar til denne brede implementering, og det har været nødvendigt at justere planen.
Det betyder, at der fortsat er fokus på at udbrede forbedringsmodellen, men at det i efteråret 2026 sker ved at sætte
fokus på udmøntning af faglig ledelse med undervisning af teamledere med eksterne ressourcer og understøttelse fra
distrikternes kvalitetsledere. Desuden er der fokus på intern kapacitetsopbygning, så forbedringsarbejdet fremadrettet
kan udmøntes uden eksterne ressourcer.
Som en del af kvalitetsarbejdet er der et øget fokus på systematisk at bruge data som en del af beslutningsgrundlaget,
når der træffes beslutninger omkring indsatser for kvaliteten ud organisationens konkrete behov. Det kan fx være
antallet af forebyggelige indlæggelser eller måling i forbindelse med implementering af nye tiltag. På samme måde er
der også fokus på systematisk at følge data i implementeringsperioder.
Væsentlige opmærksomhedspunkter i arbejdet med kvalitet:
• Fælles retning for kvalitets- og udviklingsarbejdet på tværs af virksomhedsområder i Center for sundhed. CSA har
arbejdet målrettet med forenkling af arbejdsgange, dokumentationspraksis og ensretning af arbejdsgange for at
sikre, at borgere modtager den samme høje kvalitet i indsatser, uanset hvor i kommunen de bor.
• Der arbejdes systematisk med, at borgere og medarbejdere har mulighed for at påvirke kvalitetsarbejdet gennem
én fælles indgang til kvalitetsorganisationen.
• Implementering af en kvalitetsdatabase, der skal øge den faglige kvalitet gennem brug af fælles instrukser,
vejledninger og arbejdsgange, der løbende opdateres efter lokale, regionale, nationale love og anbefalinger på
tværs i kommunen og på tværs af sektorer med fokus på patientsikkerhed. Denne bruges både af Center for
Sundheds og Ældre og hvor det giver mening også i andre centre og hos private leverandører.
Økonomi
Administrationen har ikke yderligere bemærkninger.
Beslutning
Ældre- og Omsorgsudvalget, 24.08.2026
Fraværende: Julie Kleis (I)
Stedfortræder: Søren Revsbæk (I)
Til efterretning.
Bilag
- Høringssvar vedr. Introduktion til kvalitetsarbejdet
- Ældre- og Omsorgsudvalget 24.08.2026
Kilde: Næstved Kommune, Ældre- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.