Næstved
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 24. august, Ældre- og Omsorgsudvalget, Næstved

Orientering om magtanvendelser, januar - juni 2026

Politisk behandling Ældre- og Omsorgsudvalget (til efterretning), 24.08.2026 Byrådet skal i henhold til bekendtgørelse nr. 1411 af 12.05.2024, § 20, følge udviklingen i anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for voksne med henblik på en vurdering af behov for opfølgning.

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Omsorgsudvalget, Næstved Kommune
Hvornår
Mandag 24. august 2026
Status
Besluttet. Ældre- og Omsorgsudvalget, 24.08.2026 Stedfortræder: Søren Revsbæk (I) Til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen for første halvår 2026 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til kap. 24 i serviceloven kan der undtagelsesvis og i begrænset omfang anvendes magt overfor borgere med
nedsat funktionsevne når pleje, omsorg og socialpædagogisk indsats i det konkrete tilfælde har vist sig utilstrækkeligt.
Til bestemmelserne er knyttet en fast procedure, der skal følges i hvert enkelt tilfælde. Der kan således ske
indberetning til kommunalbestyrelsen indenfor nærmere fastsatte tidspunkter og på særlige indberetningsskemaer.
I første halvår af 2026 har Magtanvendelsesnævnet behandlet nedenstående indberetninger, der vedrører borgere, hvor
Næstved Kommune er handlekommune. Indberetningerne er opdelt i type af indgreb.
Akutte fastholdelser
Tabellen viser indberettende virksomhed, antal af indgreb mod antal borgere. Tal skrevet i parentes angiver antal
magtanvendelser i andet halvår af 2025.
(bosteder, der er markeret med * er Næstved Kommunes virksomheder).
Autismecenter Vordingborg

3 (1) Indgreb mod 1 (1) borger

Botilbud Langebjerggaard

1 (2) Indgreb mod 1 (1) borger

DMO Vesterhuset

0 (2) Indgreb mod 0 (1) borger

Fonden Bofællesskabet Ørbækskilde

1 (0) Indgreb mod 1 (0) borger

Fonden Øernes Autismetilbud – Petersdal

1 (1) Indgreb mod 1 (1) borger

HabitusHuset

17 (1) Indgreb mod 2 (1) borgere

Marjatta

2 (0) Indgreb mod 2 (0) borgere

Socialpædagogisk Center *

0 (1) Indgreb mod 0 (1) borger

Ældredistrikt NordVest *

1 (2) Indgreb mod 1 (1) borger

Ældredistrikt Sydøst *

0 (4) Indgreb mod 0 (1) borger

Østagergaard

0 (1) Indgreb mod 0 (1) borger

I alt 26 (15) indgreb mod 9 (8) borgere.
21 af ovennævnte indgreb er indberettet som akutte fastholdelser. De resterende 5 indgreb er indberettet som indgreb
foretaget i nødværge/nødret, hvilket Magtanvendelsesnævnet er enige i.
7 (10) af de 21 fastholdelser vurderes at være i overensstemmelse med servicelovens regler.
14 (5) af de 21 fastholdelser vurderes ikke at være i overensstemmelse med reglerne, da de anses for at være omfattet
af nødværge/nødret bestemmelserne i straffeloven. Disse indgreb skal indberettes, selvom Magtanvendelsesnævnet
ikke har kompetence til at behandle sagerne. Sager om nødret eller nødværge kan behandles af politiet efter
anmeldelse.
Der ses en markant stigning i antallet af indgreb fortaget i nødret/nødværge. Stigningen skyldes primært to borgere med
suicidal adfærd. Det er nødvendigt, at personalet griber ind for at afværge selvskade eller selvmord.
Flytning uden samtykke
Der har i første halvår været 2 (2) ansøgninger om flytning uden samtykke, som behandles efter servicelovens §129
stk. 1. Afgørelser efter § 129 stk. 1, træffes af Familieretshuset efter indstilling fra kommunen.
Flytning efter § 129, stk. 1 anvendes, når en borger enten modsætter sig flytning eller ikke er i stand til at give et
informeret samtykke. En indstilling kan foretages, hvis det vurderes uforsvarligt at undlade at sørge for flytning til et
botilbud. Det gælder i situationer, hvor borgeren ikke kan få den nødvendige hjælp i sin nuværende bolig, men hvor
hjælpen kan ydes i et botilbud, og hvor borgeren ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og udsætter sig
selv for væsentlig personskade.
Der har i første halvår været 0 (4) ansøgninger om flytning uden samtykke efter § 136f.
Afgørelser efter § 136f, kan træffes af kommunen, når borgeren ikke modsætter sig en flytning, men ikke har evnen til
at give et informeret samtykke. Det forudsættes, at borgeren kan få den nødvendige hjælp i et botilbud, og at det
omsorgsmæssigt vurderes mest hensigtsmæssigt, at borgeren flyttes til et botilbud. Flytningen skal godkendes af
værge eller fremtidsfuldmægtig.
Forhåndsgodkendelser
Forhåndsgodkendelser benyttes når der er tale om bestemte og gentagne indgreb, hvor der benyttes hjælpemidler
og/eller velfærdsteknologi. Indgrebene foretages for at sikre, at borgeren ikke lider personskade. Godkendelserne gives
typisk for perioder af 12-18 måneders varighed.
Magtanvendelsesnævnet har truffet afgørelse vedr. ansøgninger om forhåndsgodkendelser, og fordeler sig således:
Handicapområdet:
4 (3) godkendelser til brug af stofseler i kørestol/badestol/toilet for at undgå personskade ved fald, uhensigtsmæssig
siddestilling eller ved pludselige og ukontrollerbare bevægelser.
1 (0) godkendelse til fastholdelse i hygiejnesituationer.
1 (1) godkendelse til særlig døråbner.
2 (3) godkendelser til brug af velfærdsteknologi (Lydmonitor og døralarm)
1 (0) godkendelse til låsning og sikring af låger mv. fra et bo- og dagtilbuds udeareal.
Ældreområdet:
2 (2) godkendelser til brug af stofseler i kørestol/badestol/toilet for at undgå personskade ved fald, uhensigtsmæssig

siddestilling eller ved pludselige og ukontrollerbare bevægelser.
1 (0) godkendelse til fastholdelse i hygiejnesituationer.
Indberetninger, hvor nævnet har givet afslag på ansøgningen
Magtanvendelsesnævnet har behandlet 2 indberetninger mod 2 borgere, hvor nævnet traf afgørelse om ikke at
imødekomme ansøgningerne. Indberetningerne omhandlede forhåndsgodkendelse til sikring af en borgers lejlighedsdør
med henblik på at forhindre en anden borger i at få adgang samt forhåndsgodkendelse til aflåsning af et skab hos en
borger. I begge tilfælde vurderede nævnet, at de lovgivningsmæssige kriterier for godkendelse ikke var opfyldt.
I første halvår af 2026 har administrationen modtaget følgende indberetninger vedr. udenbys borgere
Videresendte indberetninger fra tilbud beliggende i Næstved Kommune, hvor anden kommune skal træffe afgørelse, er
på 1 (6) mod 1 (2) borger. Indberetningen er modtaget fra Socialpædagogisk Center.
Oversigten sendes til Ældrerådet og Handicaprådet til orientering.

Økonomi

Administrationen har ingen bemærkninger.

Ældre- og Omsorgsudvalget 24.08.2026

Beslutning

Ældre- og Omsorgsudvalget, 24.08.2026
Fraværende: Julie Kleis (I)
Stedfortræder: Søren Revsbæk (I)
Til efterretning.

Kilde: Næstved Kommune, Ældre- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.