Næstved
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 25. august, Byrådet, Næstved

Orientering om resultater af Plejeboliganalysen

Politisk behandling Ældre- og Omsorgsudvalget (til efterretning), 03.08.2026 Økonomiudvalget (til efterretning), 11.08.2026 Byrådet (til efterretning), 25.08.2026 I budgetforliget for 2026 i Næstved Kommune er afsat 50,8 mio. kr. i 2028 til udbygning af plejehjemskapaciteten grundet betydelig stigning i antallet af ældre borgere.

BoligerÆldre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Næstved Kommune
Hvornår
Tirsdag 25. august 2026
Status
Besluttet. Ældre- og Omsorgsudvalget, 03.08.2026 Til efterretning. Økonomiudvalget, 11.08.2026 Stedfortræder: Anette Brix (C) Til efterretning. Byrådet, 25.08.2026 Stedfortræder: Michael Jørgensen (A) Til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at plejeboliganalysens resultater tages til efterretning.

Baggrund

Af Næstved Kommunes budgetforlig for 2026 (pkt. 2.6.2) fremgår, at der, grundet den demografiske udvikling med en
stigende ældrebefolkning og deraf fortsat stor efterspørgsel på plejehjemspladser, skal afsættes 50,8 mio. kr. i 2028 til
udbygning af plejehjemskapaciteten. Som et led heri, er der afsat midler til projektering, forundersøgelser og analyser i i
Med denne sag forelægges udvalget resultaterne af den plejeboliganalyse, som administrationen har gennemført i
forlængelse af ovenstående. Analysen er udarbejdet i samarbejde med Komponent og indeholder en fremskrivning af
behovet for plejeboliger nu og på længere sigt [bilag 1].

Plejeboliganalysens hovedresultater
Status og centrale udfordringer
Samlet set peger plejeboliganalysen på, at der i dag mangler ca. 30 plejeboligpladser og at dette tal vil stige markant de
kommende år. Dette skyldes overodnet set den demografiske udvikling i befolkningen, hvor den ældre del af
befolkningen stiger mere end landsgennemsnittet, og flere borgere med komplekse behov. Dette giver et øget pres på
kapaciteten på området. I dag har kommunen 502 plejeboligpladser og mangler, som nævnt, ca. 30, men allerede om
10 år vil dette tal stige til 157, hvis nuværende visitationspraksis og kapacitet ikke ændres (s. 70).
Derudover er ventelisten på en plejebolig presset: den gennemsnitlige ventetid på garantiventelisten var allerede i 2024
og 2025 meget tæt på 2 mdr. som er den maksimale tid borgeren må vente, jf. ventelistegarantien). I første del af 2026
er udfordringen med overholdelse af ventelistegarantien eskaleret og kommunen kan ikke længere overholde den
gennemsnitlige ventetid på en plejebolig til 2 mdr. Presset på ventetiden viser sig også ved, at 83% (ca. 44 ud af 53) af
kommunens midlertidige- og akutpladser, anvendes som ventepladser for borgere, der er venter på plejebolig, selvom
disse pladser egentlig er tiltænkt andet formål, fx aflastning. Antallet af borgere på "ventepladserne" er medtaget i
beregningen af plejeboligbehovet.

Anbefalede løsninger (opsummeret)
1) På baggrund af en gennemgang af kommunens visitationskriterier og -praksis, anbefales det, at kommunen indfører
mere præcise kriterier, for at sikre, at borgere med størst behov, får hurtigere adgang til en plejebolig. For nuværende
vurderes kriterierne at være for brede og upræcise, hvilket leder til, at flere bliver visiteret og tidligere. Dette presser
ventelisten. Administrationen forbereder en beslutningssag om ændring af visitationskriterier og -praksis, som
forelægges til politisk behandling i efteråret 2026.
2) Det anbefales ligeledes, at kommunen øger kapaciteten på plejeboligområdet, fx ved at konvertere omsorgsboliger
til plejeboliger samt at opføre flere plejeboliger på sigt. Her bør der indtænkes flere skærmede pladser (borgere med
demens), som der er mangel på.
3) Udnyttelse af kapaciteten kan forbedres ved fx at hæve belægningsgraden 1-1,5 %. Dette vil følge andre
kommuners praksis på området. Derudover skal brugen af midlertidige pladser som "ventepladser" mindskes.
4) Det anbefales, at kommunen, i planlægningen af kapaciteten, fremadrettet har fokus på etablering af større enheder
med henblik på at nedbringe omkostningerne pr. bolig og reducere den samlede udgiftsvækst forbundet med det stigende
behov for plejeboliger.
5) I tillæg til ovenstående, anbefales det, at kommunen også tænker på alternativer til plejeboliger, fx styrket indsats
for at borgere kan blive i eget hjem så længe som muligt (fx daghjem, rehabilitering, øget støtte til pårørende)
Hovedkonklusionen på analysen er, at Næstved Kommune står overfor et stigende og allerede aktuelt pres på
plejeboligområdet; der er behov for, at kapaciteten øges og en mere målrettet anvendelse af kapaciteten. Uden handling
vil udfordringer med lang ventetid og mangel på plads blive væsentligt større i de kommende år.

Administrationens forslag til løsninger
1) Kort sigte: 1-2 år
Administrationen foreslår, at konvertere en række omsorgsboliger til plejeboliger. Konkret drejer det sig om Jasminvej 1,
hvor der lige nu er 24 omsorgspladser. Konverteringen af Jasminvej indebærer tilbygning af serviceareal på begge
etager, frikøb af fællesarealer, etablering af to anrettekøkkener samt spise- og opholdsstuer, toilet og depotrum. Samlet
anslås det at koste kr. 14 mio. og give 24 plejeboliger. Tilsvarende kan omsorgsboliger på Kildegaardsvej 3-5-7,
ombygges til plejeboliger ved etablering af servicearealer, frikøb af fællesarealer, ombygning af nuværende køkkener til
anrettekøkkener, samt etablering af depotrum. Samlet anslås det at koste kr. 12,5 mio. og give 36 plejeboliger.

Konverteringen af omsorgspladserne på hhv. Jasminvej 1 og Kildegaardsvej 3-5-7 vil samlet have en anslået
omkostning på kr. 26,5 mio. og give 60 plejeboligpladser.
Om end denne løsning vil tage presset af ventelisten på kort sigt, gør administrationen opmærksom på, at det er svært
at drive små enheder på en driftsøkonomisk hensigtsmæssig måde. Det skal også bemærkes, at denne løsning reelt går
i mod analysens anbefaling om at etablere større enheder på området. Derfor vil det være administrationens anbefaling
at undersøge muligheder for udvidelse af disse lokationer på længere sigt. På nuværende tidspunkt anslås det, at det vil
være muligt at udvide bygningsmassen på Jasminvej 1, hvor imod det vurderes at være svært på Kildegaardsvej 3-5-7.
2) Mellemlang sigte: 2-3 år
Administrationen foreslår, at det undersøges om Parkvej 190 og Troensevej 4-6-8 (hvor Absalon har lejet sig ind) kan
ombygges til plejeboliger. Det anslås, at dette vil give ca. 75 pladser. Undersøgelsen skal også belyse i hvilket omfang
dette vil være en driftsøkonomisk passende størrelse. Administrationen vil foreslå at sælge bygningerne til fx et
boligselskab eller andre aktører, som vil omdanne bygningen og drive et friplejehjem.
3) Lang sigt: 3-5 år
Administrationen foreslår, at løsningen på længere sigt bl.a. indebærer etablering af friplejehjem. Næstved Kommune
offentliggør d. 30. juni udbud på et stort udviklingsområde i Stenlængegårdområdet (ca. 38.000 m²) hvor der er mulighed
for opførsel af friplejehjem og op mod 250 boliger. Dette vil være et markant skridt i retning mod at imødekomme det
stigende behov for plejeboliger. Kommunen har gennemført en grundig markedsdialog, som har vist, at der er interesse
for at etablere og drive et friplejehjem netop i dette område. Dialogen har desuden vist, at der er et solidt marked for et
friplejehjem på mellem 60 til 80 plejeboliger. Tilbudsfristen er 30. september 2026, og herefter vurderes forslagene ud
fra pris, projekt samt tidsplan og proces. Det estimeres at byggeriet forventeligt kan gå i gang ca. et halvt år efter den
politiske godkendelse og at et friplejehjem kan stå klar til indflytning primo/medio 2029. Med afsæt i erfaringerne fra
denne proces for et friplejehjem, herunder antallet og kvaliteten af tilbud på udbuddet samt generelle erfaringer med
friplejehjemmet efter etableringen heraf, kan kommunen overveje at sende endnu et område i udbud til samme formål.
Foruden ovenstående, kan langsigtede løsninger på området indebærer, at det afdækkes hvilke muligheder kommunen
har for etablering af ét nyt stort plejecenter samt udvidelsesmuligheder for de eksisterende, herunder bl.a. Jasminvej 1
og Kildegaardsvej 3-5-7, som tidligere nævnt. I denne afdækning skal scenarier for lukning af mindre/små plejecentre
indgå. Ligeledes anbefaler administrationen, at der i en sådan afdækning også kigges på behov for
modernisering/opkvalificering af nuværende plejeboliger.
Administrationens samlede anbefaling er, at ovenstående analyseresultater og forslag til løsninger på kort, mellem og
lang sigt, suppleres af yderligere viden om de konkrete bygninger og matriklers tilstand og udviklingsmuligheder med
henblik på at løse plejeboligbehovet de kommende år, men også fremtidssikre området bedst muligt. Det vurderes
således, at der er behov for en ejendomsanalyse som kan afdække den nuværende ejendomsportefølje nærmere og
belyse forskellige udviklingsscenarier grundigere og med konkrete økonomiske vurderinger koblet hertil.
Plejeboliganalysens resultater og anbefalinger fremlagt i denne sag, og en ejendomsanalyse på området vil danne et
solidt beslutningsgrundlag for kapacitetsplanlægningen på området. Administrationen anbefaler, at der tages stilling til
sagens anbefalinger og forslag i anlægsbudgettet for 2027.

Økonomi

Hvis sagen på et senere tidspunkt skal danne grundlag for en politisk beslutning, skal et eventuelt
finansieringsbehov afdækkes, og der skal anvises forslag til finansiering, hvis ikke det kan afholdes indenfor
politikområde Ældres budget.

Beslutning

Ældre- og Omsorgsudvalget, 03.08.2026
Til efterretning.
Økonomiudvalget, 11.08.2026
Fraværende: Rune Kristensen (C)
Stedfortræder: Anette Brix (C)
Til efterretning.
Byrådet, 25.08.2026
Fraværende: Michael Perch (A)
Stedfortræder: Michael Jørgensen (A)
Til efterretning.

Bilag

  • Oplæg til Ældre- og Omsorgsudvalget med deltagelse af komponent
  • Plejeboliganalyse Næstved Kommune
  • Høringssvar fra Ældrerådet
  • Byrådet 25.08.2026

Kilde: Næstved Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.