På dagsordenen 27. oktober, Byrådet, Næstved
Godkendelse af kommissorier for budgettemaanalyser
Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 19.10.2026 Byrådet (godkender), 27.10.2026 I budgetaftalen for 2027 er det besluttet, at der skal gennemføres budgettemaanalyser inden for vækstområdet, det specialiserede voksenområde, ældreområdet og dagtilbudsområdet.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Næstved Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles tirsdag 27. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Byrådet godkender kommissorier for budgettemaanalyser, herunder at
administrationen igangsætter analyserne.
Sagsfremstilling
I budgetaftalen for 2027 er der truffet beslutning om at gennemføre budgettemaanalyser på en række centrale velfærdsog udviklingsområder. Analyserne skal bidrage med viden og perspektiver, der kan understøtte fremtidige politiske
prioriteringer og sikre et solidt grundlag for den videre udvikling af kommunens tilbud og indsatser, der gennemfører
budgettemaanalyser inden for vækstområdet, det specialiserede voksenområde, ældreområdet og dagtilbudsområdet.
I budgetaftalen er det beskrevet, at budgettemanalysen på vækstområdet skal omhandle vækstinitiativer, som styrker
kommunens økonomiske bæredygtighed, et stærkere skattegrundlag, flere arbejdspladser og bedre
kernevelfærd. Administrationens oplæg til kommissorium er vedlagt som bilag 1.
Videre er det i budgetaftalen beskrevet, at budgettemaanalyserne på det specialiserede voksenområde, ældreområdet
og dagtilbudsområdet skal danne grundlag for strategiske beslutninger om kapacitet og struktur for områderne, som
samtidig øger den faglige kvalitet, styrker attraktive arbejdspladser og skaber en bevægelse mod færre, større og mere
økonomisk robuste enheder. Administrationens oplæg til kommissorium for disse fire analyser er vedlagt som bilag 2, 3
og 4.
Analysernes formål samt leverancer er opsummeret i nedenstående skema:
Analyse
Formål
Leverancer
Vækst
Formålet er at skabe et fælles vidensgrundlag,
Analysen skal give:
der kan understøtte Byrådets prioritering af
kommunens vækstindsats ved at:
• viden om befolkningsudvikling, bolig- og
byudvikling, erhverv, investeringer,
• pege på de væsentligste vækstspor og
omdømme og attraktivitet. Resultatet skal
kommunale handlemuligheder
være et samlet politisk oplæg med
• vurdere forventede effekter,
handlemuligheder, forventede effekter,
økonomiske konsekvenser og centrale
økonomiske konsekvenser og centrale
dilemmaer
dilemmaer, som kan danne grundlag for
• understøtte politisk prioritering i
prioriteringer i budget 2028 og årene
forbindelse med forårsbudgetseminaret
frem.
2027 og budget 2028
Analysen skal give:
Specialiserede
voksenområde
Budgettemaanalysen skal bidrage med et
overblik over ejendomsporteføljen på området
med henblik på at kortlægge
udviklingsmuligheder ift. at udvide
botilbudskapaciteten og fremtidssikre området
bedst muligt.
• En overordnet/foreløbig vurdering og
anbefalinger til kapacitetsudvidelse – og
udnyttelse (hvilke ejendomme/matrikler
skal/kan udvikles, afhændes eller samles,
prioritering af investeringer, potentialer for
besparelser/kvalitetsløft), herunder evt.
kobling til vurderinger og anbefalinger i
tilsvarende analyse på ældreområdet.
• et begrænset antal scenarier med
anlægs- og driftsøkonomi eller
handlemuligheder med fordele, ulemper
og forudsætninger.
Analysen skal give:
Ældreområdet
Med budgettemaanalysen skal
plejeboliganalysen fra foråret 2026 suppleres
med viden om den konkrete
ejendomsportefølje på området med henblik
på planlægning af kapacitetsudvidelse, og
-udnyttelse. Dette for at imødekomme
plejeboligbehovet de kommende år, men også
fremtidssikre området bedst muligt.
• En vurdering af strategisk understøttelse
af kerneopgaven (passer bygningerne til
behovene nu og fremadrettet?)
• En overordnet/foreløbig vurdering og
anbefalinger til kapacitetsudvidelse – og
udnyttelse (hvilke ejendomme/matrikler
skal/kan udvikles, afhændes eller samles,
prioritering af investeringer, potentialer for
besparelser/kvalitetsløft), herunder evt.
kobling til vurderinger og anbefalinger i
tilsvarende analyse på det specialiserede
voksenområde.
• et begrænset antal scenarier med
anlægs- og driftsøkonomi eller
handlemuligheder med fordele, ulemper
og forudsætninger.
Analyser skal give:
Dagtilbudsområdet
Analysen skal give Byrådet et kort og
anvendeligt beslutningsgrundlag for den
fremtidige struktur og kapacitet på dagtilbudsog dagplejeområdet. Målet er en geografisk
balanceret, fagligt bæredygtig og økonomisk
robust struktur, som understøtter kvaliteten i
de pædagogiske læringsmiljøer.
• et overordnet billede af nuværende og
fremtidig kapacitet og struktur
• centrale faglige, økonomiske, geografiske
og bygningsmæssige
opmærksomhedspunkter
• et begrænset antal scenarier med
anlægs- og driftsøkonomi eller
handlemuligheder med fordele, ulemper
og forudsætninger.
Budgettemaanalyserne gennemføres overvejende med egne ressourcer og vil medføre et betydeligt internt
ressourcetræk i organisationen. Der vil dog ligeledes være behov for at inddrage ekstern konsulentbistand til
afgrænsede og særligt specialiserede dele af analysearbejdet.
Analyserne forventes færdiggjort i foråret 2027 med henblik på præsentation og dialoger i fagudvalgene i løbet af maj og
juni 2027 samt efterfølgende præsentation og drøftelse på et temamøde i Byrådet. Analyserne skal danne grundlag for
budgetlægningen for 2028 og efterfølgende år.
De relevante fagudvalg vil blive inddraget undervejs i analysearbejdet. Den nærmere procesplan udarbejdes, når
kommissorierne er endeligt godkendt.
Økonomi
Administrationen kan oplyse, at budgettemaanalyserne er besluttet som en del af budgetforliget for 2027.
Vækstanalysen forventes gennemført primært ved anvendelse af interne ressourcer samt ekstern bistand for ca.
350.000 kr. Den eksterne bistand forventes at kunne finansieres helt eller delvist fra budgettet på Erhverv og
Turisme. Et evt. yderligere finansieringsbehov afholdes af Direktionens udviklingspulje.
De øvrige tre analyser forventes hver at koste 350.000 kr. til ekstern bistand samt et internt ressourceforbrug på 1
årsværk pr. analyse.
Den eksterne bistand til de tre struktur- og kapacitetsanalyser foreslås finansieret således:
• Ca. 500.000 kr. som er resterende midler fra puljen til Velfærdens Fundament
• 550.000 kr. fra anlægsbudgettet på områderne, da der er tale om analyser, der har et væsentligt
anlægselement. En konkret mulighed for finansiering kan være under Ældre- og Omsorgsudvalget, hvor der
årligt er afsat 750.000 kr. til hjemlighed.
Det bemærkes, at den samlede udgift til ekstern bistand er opgjort til 1,4 mio. kr.
Bilag
- Kommissorium for budgettemaanalyse - vækst 091026
- Kommissorium for budgettemaanalyse - Specialiserede voksenområde 091026
- Kommissorium Budgettemaanalyse - Ældreområdet 091026
- Kommissorium for budgettemaanalyse - dagtilbudsområdet 071026
- Byrådet 27.10.2026
Kilde: Næstved Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.