Næstved
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 31. august, Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, Næstved

Orientering om status på erhvervsuddannelsesrettede indsatser

Politisk behandling Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget (til efterretning), 31.08.2026 Udvalget orienteres om status på de erhvervsuddannelsesrettede indsatser i Center for Unge og Uddannelse (CUU).

Unge og uddannelseErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, Næstved Kommune
Hvornår
Mandag 31. august 2026
Status
Besluttet. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, 31.08.2026 Stedfortræder: Pernille Steen (V) Til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Baggrund

Der er både et overordnet nationalt og et kommunalt fokus på at styrke unges kendskab til erhvervsuddannelser og
brancher, der beskæftiger faglærte. Derudover er det et mål at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.
Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget har tidligere modtaget årlige orienteringer om erhvervsplaymakerens arbejde.
Den aktuelle sag giver en bredere status, da arbejdet med at styrke unges kendskab til erhvervsuddannelser løftes
gennem flere indsatser i CUU.
Indsatserne har et fælles formål: at give unge konkrete erfaringer med uddannelse, fag, brancher og arbejdsliv, så de får
et mere realistisk og kvalificeret grundlag for valg af ungdomsuddannelse.
Status
De indsatser, der gives status på i denne sag, er Uddannelsesvejledningen, Erhvervsgrunduddannelse (herefter EGU),
MiniSkills og Erhvervsplaymakerfunktionen.
Status gives separat for hver indsats i vedhæftede bilag. Bilagene beskriver formål, status, foreløbige erfaringer og
videre fokus for de enkelte indsatser. Følgende er udvalgte pointer fra bilag.
Uddannelsesvejledningen (bilag 1)

Uddannelsesvejledningen arbejder med at styrke elevernes kendskab til ungdomsuddannelserne generelt og
erhvervsuddannelserne særligt. Det sker blandt andet gennem kollektiv og individuel vejledning, introduktionsforløb,
brobygning og øvrige vejledningsaktiviteter, hvor eleverne får viden om uddannelsesmuligheder, fagretninger og
overgange til ungdomsuddannelse.
Elever i 8. klasse skal deltage i introduktionskurser på ungdomsuddannelserne. Mindst ét af forløbene vil være rettet
mod en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. I 9. klasse kan eleverne deltage i frivillig
brobygning og i 10. klasse er brobygning obligatorisk. I skoleåret 2025/2026 blev der gennemført i alt 3239
brobygningsforløb og introduktionskurser, heraf var 2476 på hhv. erhvervsuddannelser, erhvervsrettede gymnasier eller
FGU.
Fremadrettet arbejdes med styrket fokus på, at alle elevgrupper, også elever i udsatte positioner og elever med særlige
behov, får adgang til relevante og meningsfulde erfaringer med erhvervsuddannelserne og understøttes i overgangen til
ungdomsuddannelse.
EGU (bilag 2)
EGU er et praksisnært uddannelsesspor under FGU. Uddannelsen varer typisk op til to år og er for unge under 30 år,
der har behov for en mere praksisbaseret tilgang til læring. EGU kombinerer praktisk arbejde i en virksomhed med
skoleundervisning for at give unge erhvervserfaring og og faglige kompetencer. Indsatsen kan samtidig understøtte
overgang til erhvervsuddannelse, job eller anden relevant indsats. EGU-indsatsen er et samarbejde mellem Næstved
Kommune og FGU Syd- og Vestsjælland.
I skoleåret 2025/2026 var 22 unge i EGU-forløb. Erfaringerne viser, at EGU bidrager til, at de unge får erfaring med
arbejdspladskultur, mødestabilitet, ansvar og faglige funktioner. Det styrker deres afklaring i forhold til, om næste skridt
skal være EUD, beskæftigelse eller anden relevant indsats. Derfor er der fokus på tidlig identifikation af unge, der kan
profitere af EGU.
Der er i det videre arbejde en opmærksomhed på at sikre relevante virksomhedsplaceringer, skabe gode match mellem
ung og virksomhed for at styrke tilknytning og gennemførsel.
MiniSkills (bilag 3)
MiniSkills giver elever i 7. klasse mulighed for at møde fag, brancher og erhvervsuddannelser gennem praksisnære
aktiviteter. Indsatsen bidrager til, at eleverne får et mere konkret billede af erhvervsuddannelserne og tilhørende
jobmuligheder.
I 2026 deltog 565 elever fra hhv. 7 folkeskoler, 3 privatskoler og kommunens specialtilbud. 80% af eleverne vurderer, at
de ved mere om erhvervsuddannelser og faglærte fag efter at have været til MiniSkills. Der er generelt en positiv oplevet
holdning til MiniSkills - både hos elever, skoleledelser, virksomheder og erhvervsuddannelsesinstitutioner.
Erhvervsplaymakerfunktionen (bilag 4)
Erhvervsplaymakerfunktionen understøtter arbejdet med at skabe kontakt mellem skoler, virksomheder,
erhvervsuddannelser og lærlinge. Funktionen bidrager til, at elever møder lokale virksomheder, brancher og
jobmuligheder som led i deres vejlednings- og valgproces. Indsatsen har fokus på erhvervsuddannelser.
I skoleåret 2025/2026 har 1.202 elever været på virksomhedsbesøg eller mødt lærlinge fra lokale virksomheder i
klassen. Der er registreret 86 aktiviteter for hele klasser på 7.-9. årgang.
Erfaringerne viser, at erhvervsplaymakerfunktionen bidrager til at skabe konkrete møder mellem elever, virksomheder
og erhvervsuddannelsesrettede muligheder. Det styrker elevernes kompetence til at vælge praktiksted og
ungdomsuddannelse.
Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at indsatserne fortsat er centrale i arbejdet med at styrke unges uddannelsesvalg og
overgange til ungdomsuddannelse.
Det videre fokus er at skabe tydeligere sammenhæng mellem indsatserne, så unge møder erhvervsuddannelser,
virksomheder og praksisnære læringsmiljøer som en integreret del af deres vej mod uddannelse og beskæftigelse.

Økonomi

Administrationen har ingen bemærkninger.

Beslutning

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, 31.08.2026
Fraværende: Lene Søs Jonassen (C)
Stedfortræder: Pernille Steen (V)
Til efterretning.

Bilag

  • Bilag 1. Uddannelsesvejledningen
  • Bilag 2. EGU
  • Bilag 3. MiniSkills
  • Bilag 4. Erhvervsplaymakerfunktionen
  • Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget 31.08.2026

Kilde: Næstved Kommune, Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.