Næstved
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 15. september, Byrådet, Næstved

Godkendelse af fem fælleskommunale guidelines for socialfaglige indkøb

Politisk behandling Ældre- og Omsorgsudvalget (anbefaler), 24.08.2026 Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget (anbefaler), 31.08.2026 Byrådet (godkender), 15.09.2026 KKR Sjælland besluttede den 19. juni 2026 at indstille fem fælleskommunale guidelines for socialfaglige indkøb og kontraktstyring til godkendelse i de 17 kommuners byråd/kommunalbestyrelser.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Næstved Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Ældre- og Omsorgsudvalget, 24.08.2026 Stedfortræder: Søren Revsbæk (I) Ad. 1: Anbefales Ad. 2: Til efterretning. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, 31.08.2026 Stedfortræder: Pernille Steen (V) Ad 1: Anbefales. Ad 2: Til efterretning. Byrådet, 15.09.2026 Stedfortræder: Ninna Buechek (Ø) Ad 1: Godkendt. Ad 2: Til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Næste skridt
Efter behandlingen af sagen, meldes byrådets beslutning tilbage til sekretariatet i KKR Sjælland og sekretariatet Rammeaftale Sjælland.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at
1. de 5 fælleskommunale guidelines for socialfaglige indkøb i KKR Sjælland godkendes
2. orienteringen om den den videre proces tages til efterretning.

Sagsfremstilling

På baggrund af stigende udgifter på det specialiserede socialområde igangsatte KKR-Sjælland i 2023 et
udviklingsprogram med fokus på styring af kvalitet, kapacitet og økonomi. Udviklingsprogrammet har tre formål:

1. At genetablere et konkurrencebaseret marked for køb og salg af specialiserede ydelser.
2. At knække kommunernes stigende udgiftskurver på området.
3. At styrke kvaliteten i borgerindsatsen.
Arbejdet har udmøntet sig i tre fælleskommunale principper, som de sjællandske kommuner tiltrådte ultimo 2024:
”Fælles om kontrakter og takster”, ”Fælles om kvalitet” og ”Fælles om botilbud”.
I sagen forelægges fem guidelines for de sjællandske kommuners socialfaglige indkøb og kontraktstyring på det
specialiserede socialområde, som udspringer af to ud af tre principper: ”Fælles om kontrakter og takster” og ”Fælles om
kvalitet”.
De fem guidelines skal styrke kommunernes socialfaglige indkøb ved at skabe større gennemsigtighed i pris og kvalitet,
understøtte en mere ensartet praksis på tværs af kommunerne og styrke samspillet mellem socialfaglige og
indkøbsfaglige kompetencer. Guidelinesene konkretiserer de fælleskommunale principper ”Fælles om kontrakter og
takster” og ”Fælles om kvalitet” og omsætter dem til konkrete standarder for indkøbsprocesser, dokumentation,
kontraktstyring og håndtering af takststigninger på både børne- og voksenområdet. Dermed fungerer de som et fælles
politisk og administrativt arbejdsredskab, der skal understøtte en styrket og mere ensartet myndighedspraksis.
Implementeringen af guidelinesene forventes samtidig at styrke de sjællandske kommuners position som købere og
sælgere af sociale ydelser betragteligt.
De fem guidelines
Aftalegrundlaget for de fem guidelines står beskrevet i bilag 1: ”Aftale om fem fælleskommunale guidelines til styrkelse
af kommunernes socialfaglige indkøb og kontraktstyring på socialområdet”. De fem guidelines er:
1.Vi kobler socialfaglighed og indkøbsfaglighed i alle indkøb
De sjællandske kommuner sikrer, at socialfaglige vurderinger og indkøbsfaglige overvejelser tænkes sammen og
balanceres med fokus på borgerens behov, udviklingsmuligheder og potentiale for større selvstændighed.
2.Vi bruger fælles standarder i hele indkøbsprocessen
De sjællandske kommuner forpligter sig til at anvende en fælles model for socialfaglige indkøb, så pris, kvalitet og
ansvar beskrives og håndteres ensartet på tværs af kommunerne, se bilag 2: ”Indkøbsmodellen Sjælland”. Den fælles
ramme giver høj faglighed i udredning af støttebehov og retssikkerhed for borgerne, og styrker samtidig den enkelte
kommunes position som indkøber og sælger af sociale ydelser på det specialiserede socialområde.
3.Vi stiller klare og ensartede krav til dokumentation
De sjællandske kommuner stiller tydelige og ensartede krav til leverandørernes dokumentation for både leverede
ydelser og den ønskede effekt for borgeren. Det styrker samarbejdet mellem kommune og botilbud, og giver et fælles
grundlag for opfølgning og evt. justering af indsatser ved ændringer i borgers behov.
4.Vi styrker den fælles kontraktstyring
De sjællandske kommuner arbejder systematisk og koordineret med kontraktstyring og opfølgning på
kontraktgrundlaget. Kommunerne fortolker og håndhæver kontrakten på en ensartet måde. Det reducerer økonomiske
risici for kommunerne og skaber forudsigelighed for leverandørerne.
5.Vi godkender kun gennemsigtige priser
De sjællandske kommuner accepterer alene priser, som er beregnet og afspejler borgerens konkrete støttebehov i art
og omfang samt de vilkår, de er anbragt under. Takststigninger og krav om tillægsydelser kan alene godkendes, når
sagen er fuldt oplyst, og når der er et klart, dokumenteret fagligt, juridisk og økonomisk grundlag for beslutningen.
Økonomi og konsekvenser

De fem guidelines forventes implementeret inden for eksisterende administrative rammer, men forudsætter lokal
ledelsesmæssig forankring og et tæt samspil mellem myndighed, drift, indkøb og økonomi, hvis de skal få reel effekt i
praksis.
En mere fælles og systematisk tilgang til indkøb, kontraktstyring og håndtering af takststigninger vurderes at kunne
styrke den økonomiske styring og reducere risikoen for uforudsete merudgifter på området.

Videre proces

Efter behandlingen af sagen, meldes byrådets beslutning tilbage til sekretariatet i KKR Sjælland og sekretariatet
Rammeaftale Sjælland.

Økonomi

Administrationen har ikke yderligere bemærkninger.

Beslutning

Ældre- og Omsorgsudvalget, 24.08.2026
Fraværende: Julie Kleis (I)
Stedfortræder: Søren Revsbæk (I)
Ad. 1: Anbefales
Ad. 2: Til efterretning.
Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, 31.08.2026
Fraværende: Lene Søs Jonassen (C)
Stedfortræder: Pernille Steen (V)
Ad 1: Anbefales.
Ad 2: Til efterretning.
Byrådet, 15.09.2026
Fraværende: Tommy Lindegaard (Ø)
Stedfortræder: Ninna Buechek (Ø)
Ad 1: Godkendt.
Ad 2: Til efterretning.

Bilag

  • Indkøbsmodellen Sjælland
  • Aftale om fem fælleskommunale guidelines til styrkelse af kommunernes socialfaglige indkøb
  • Byrådet 15.09.2026

Kilde: Næstved Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.