Besluttet 22. oktober, Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Norddjurs
Disposition for Velfærdsplan 2026
Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at disposition og emner i Velfærdsplanen 2026 godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Torsdag 22. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget ønsker, at civilsamfundet tænkes ind i Velfærdsplanen, både i de emner, som allerede er foreslået, men eventuelt også som et ekstra punkt under Tema 3 – Øvrige. Med denne ændring godkendes disposition for Velfærdsplan. Rikke Albæk Jørgensen (V).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget skal med denne sag godkende temaer, disposition og
tidsplan for det videre arbejde med Velfærdsplan 2026, herunder afholdelse af en borgerworkshop i
januar 2027.
Formålet med Velfærdsplan 2026 er at sætte en langsigtet retning for udviklingen af
velfærdsområdet og skabe et samlet grundlag for politiske prioriteringer af kapacitet og
tilbudsstruktur på tværs af Sundheds- og Omsorgsområdet og Socialområdet. Planen skal belyse
behovet for tilpasninger og fremlægge forslag, der kan skabe en bedre balance mellem borgernes
behov, kommunens kapacitet og økonomien fra 2028 og i overslagsårene.
Velfærdsplanen blev første gang udarbejdet i 2024 med henblik på at ruste velfærdsområdet til
fremtidens opgaver og skabe balance i områdets økonomi.
I maj 2025 besluttede Voksen- og Plejeudvalget, at Velfærdsplanen fremover skal have større fokus
på overordnede rammer, visioner og struktur, og at der skal udarbejdes en ny version i 2026, som
kan danne grundlag for udvalgets arbejde i den nye valgperiode.
Forvaltningen har på denne baggrund udarbejdet et forslag til disposition for Velfærdsplan 2026,
som er vedlagt som bilag.
Disposition for Velfærdsplan 2026
Forvaltningen foreslår tre overordnede temaer:
Fremtidens boligbehov
Aktivitet og beskyttet beskæftigelse
Øvrige udviklingsområder.
Temaerne omfatter blandt andet analyser af plejebolig- og botilbudskapacitet, friplejehjem,
midlertidige pladser, tilbud til borgere med handicap, udvikling af aktivitetstilbud samt
madproduktion og tilbud på senhjerneskadeområdet.
Forslagene kan både omfatte tilpasninger, der kan gennemføres på kort sigt, og mere langsigtede
initiativer, som kræver investeringer eller en gradvis omstilling. Fælles for forslagene er, at de skal
understøtte en bæredygtig udvikling af velfærdsområdet og sikre, at kommunens tilbud også
fremadrettet matcher borgernes behov.
Velfærdsplanen tager afsæt i Norddjurs Kommunes vision Sammen i bevægelse. Et centralt
perspektiv er at styrke borgernes muligheder for at leve et selvstændigt liv og mestre egen hverdag,
samtidig med at kommunen yder den nødvendige støtte og omsorg til borgere, der har behov for
det. I udviklingen af tilbud og indsatser skal der samtidig være fokus på de ressourcer, der findes
hos borgeren selv, i de nære relationer og i civilsamfundet.
Procesplan
Som en del af processen gennemføres i 1. kvartal 2027 en workshop med ekstern oplægsholder,
som sætter fokus på udvalgte temaer i Velfærdsplanen. Formålet er at inddrage borgere og øvrige
relevante interessenter i at drøfte og kvalificere forslag og scenarier i Velfærdsplanen.
Workshoppen skal samtidig bidrage til en fælles refleksion over de tilgange, værdier og
kulturforandringer, som planen bygger på.
Deltagerkredsen for workshoppen er borgere, politikere, medarbejdere og ledere, herunder
repræsentanter fra de forvaltningsområder, der har væsentlige samarbejdsflader med Social-,
Sundheds- og Omsorgsområdet. Det omfatter blandt andet Skole- og Dagtilbudsområdet, Børne- og
Familieområdet samt Arbejdsmarkedsområdet og Ungeindsatsen.
Et samlet udkast til Velfærdsplanen behandles i Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget i marts
2027 og sendes herefter i høring. På baggrund af høringen behandles Velfærdsplanen igen i april
2027. Konkrete forslag kan herefter udarbejdes og indgå i budgetforhandlinger vedr. Budget 20282031.
Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder
Velfærdsplanen 2026 har sammenhæng til Norddjurs Kommunes vision Sammen i Bevægelse og til
den fælles langsigtede strategi på Socialområdet.
Dele af forslagene i Velfærdsplanen vil desuden have sammenhæng til indsatsen på øvrige
forvaltningsområder, herunder Arbejdsmarkedsområdet og Ungeindsatsen, Børne- og
Familieområdet og Skole- og Dagtilbudsområdet.
Økonomiske konsekvenser
Velfærdsplanen har fokus på strukturelle ændringer og tilpasninger, der fra 2028 og i
overslagsårene skal bidrage til en bedre balance mellem borgernes behov, kommunens kapacitet og
de økonomiske rammer.
De forslag, som der opnås politisk opbakning til i foråret 2027, indgår i budgetforhandlingerne for
2028 og overslagsårene.
Indstilling
Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at disposition og emner i Velfærdsplanen
2026 godkendes.
Beslutning
Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget ønsker, at civilsamfundet tænkes ind i Velfærdsplanen, både
i de emner, som allerede er foreslået, men eventuelt også som et ekstra punkt under Tema 3 –
Øvrige.
Med denne ændring godkendes disposition for Velfærdsplan.
Fraværende:
Rikke Albæk Jørgensen (V)
Bilag
Kilde: Norddjurs Kommune, Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.