Spring til indholdet
Norddjurs
Skift kommune
KøbenhavnNorddjursAlle kommuner

Besluttet 22. oktober, Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Norddjurs

Forslag til anvendelse af Sundhedsråd Kronjyllands kommunale investeringsmidler

Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at det godkendes, at Norddjurs Kommunes forslag til anvendelse af midler til kommunale sundhedsindsatser præsenteres for Sundhedsråd Kronjylland.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Norddjurs Kommune
Hvornår
Torsdag 22. oktober 2026
Status
Besluttet. De øvrige forslag blev tiltrådt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udvalget skal i denne sag tage stilling til forslag om anvendelse af Sundhedsråd Kronjyllands
midler for 2027 og 2028 til kommunale sundhedsindsatser i Norddjurs Kommune med henblik på at
præsentere forslagene for Sundhedsrådet.
Som led i sundhedsreformen er der etableret 17 sundhedsråd, der har fået ansvar for at omstille og
udvikle et mere nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen. Norddjurs Kommune hører under
Sundhedsråd Kronjylland, der består af politisk valgte repræsentanter fra Region Midtjylland og
kommunerne Randers, Syddjurs, Norddjurs og Favrskov. Fra Norddjurs Kommune er formanden
for Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget medlem.
Med sundhedsreformen er der nationalt afsat midler til at understøtte sundhedsrådenes arbejde med
at udvikle det nære sundhedsvæsen. Det drejer sig både om midler til nære regionale
sundhedsindsatser, herunder flere almenmedicinske læger (såkaldte regionale investeringsmidler),
og om midler til investeringer i kommunale sundhedsindsatser (såkaldte kommunale
investeringsmidler). Midlerne til kommunale sundhedsindsatser skal udmøntes gennem
samarbejdsaftaler mellem sundhedsrådet og den enkelte kommunalbestyrelse. Det vil fortsat være
kommunerne, der har myndighedsansvaret for de kommunale opgaver, der indgås aftale om tilskud
til.
Alle sundhedsråd skal udarbejde en nærsundhedsplan, der beskriver omstillingen og udbygningen af
det nære sundhedsvæsen. KL peger på, at nærsundhedsplanen kan være et instrument til at
fastlægge mulige temaer og rammer for udmøntning af midlerne. Sundhedsråd Kronjylland arbejder
aktuelt med nærsundhedsplanen og har foreløbig godkendt følgende vision:
1. Borgerne skal opleve sammenhæng og tryghed, når de møder sundhedsvæsenet
2. Sundhedstilbud skal være tilgængelige, fleksible og tæt på borgernes hverdag

3. Lighed i sundhed skal fremmes gennem nære og differentierede tilbud, hvor borgerne er
aktive medspillere i egen sundhed.
Samtidig arbejder Sundhedsrådet med at formulere en række fokusområder under visionen. Som led
i arbejdet med nærsundhedsplanen har Sundhedsrådet afholdt idéværksted for en bred kreds af
inviterede interessenter den 22. september 2026, samt afholdes to åbne dialogmøder for borgere den
20. og 21. oktober 2026.
Der skal senest 1. april 2027 være indgået aftale om anvendelse af midler til kommunale
sundhedsindsatser for 2027 og 2028. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan kræve midler
tilbageført, hvis der er et mindreforbrug.
Sundhedsråd Kronjylland har planlagt følgende proces for udmøntning af midlerne for 2027-2028:

Sundhedsrådsmøde den 30. november 2026: Kommunale sundhedsrådsmedlemmer
præsenterer forslag til, hvordan kommunerne ønsker midlerne udmøntet

Sundhedsrådsmøde den 11. januar 2027: Sundhedsrådet behandler forslag til udmøntning af
midlerne

Februar-marts 2027: De fire byråd og evt. regionsråd behandler samarbejdsaftaler om
udmøntning af midlerne.

Forslag til anvendelse af investeringsmidler:
De fire Kronjylland-kommuner har udarbejdet forslag til fælles områder, det anbefales at investere
i, hvis det skal lykkes at omsætte ambitionerne i sundhedsreformen og nærsundhedsplanen. Det
drejer sig om følgende områder:

Sundhedsindsatser for sårbare borgere

Styrkelse af genoptræningsområdet

Øget kompleksitet i den kommunale sygepleje

Tidlig indsats mod unges afhængighed.

Der har i arbejdet med forslagene været fokus på at styrke kommunale sundhedsindsatser, som
vurderes at være centrale trædesten for at kunne indfri visionerne i nærsundhedsplanen og
understøtte de fokusområder, Sundhedsrådet arbejder med. Det drejer sig både om

sundhedsindsatser for borgere med somatisk sygdom og borgere med psykisk sygdom. Der har
samtidig været fokus på, at nærsundhedsplanen skal favne på tværs af aldersgrupper samt en særlig
opmærksomhed på at styrke indsatsen til sårbare borgere og borgere med komplekse forløb.
På tværs af de fire kommuner kan der være forskel på, hvordan de konkrete indsatser foreslås
tilrettelagt og hvor meget det anbefales at investere i de enkelte indsatser. Det skyldes både, at der
kan være forskelle i kommunernes befolkningssammensætning og geografi samt forskelle på
nuværende kapacitet og organisering, som kalder på forskelle i, hvordan indsatserne bedst
tilrettelægges lokalt. Samtidig kan nogle kommuner også have lokale forslag i tillæg til de fire
fælles områder.
I Norddjurs Kommune foreslås midlerne anvendt til:
Område

Beløb

Beløb

2027

2028

(mio. kr.)

(mio. kr.)

0,6

0,6

-

0,5

-

0,6

4. Kapacitetsudvidelse SUL § 140

0,55

0,55

Øget kompleksitet i

5. Kapacitetsudvidelse i sygeplejen

-

0,6

den kommunale

6. Opsøgende socialsygeplejerske

-

0,6

Tidlig indsats mod

7. Nikotinafvænning til unge

0,65

0,65

unges afhængighed

8. Fremskudt rusmiddelbehandler

0,6

0,6

2,4

4,7

Sundhedsindsatser for
sårbare borgere

Konkrete indsatser i Norddjurs

1. Styrkelse af sundhedsplejens indsats
på småbørnsområdet (0-6 år)
2. Sundhed på hjul (mobile
sundhedsindsatser)
3. Styrket tandpleje for beboere på
botilbud, plejecentre og i
helhedsplejen

Styrkelse af
genoptræningsområdet

sygepleje

Total

Forslag 3, styrket tandpleje for beboere på botilbud, plejecentre og i helhedsplejen, er udarbejdet
som et supplerende forslag, der kan bringes i anvendelse, hvis et af de øvrige forslag ikke kan
gennemføres, eller hvis den økonomiske ramme ændres. Hvis forslaget ikke indgår i udmøntningen
af investeringsmidlerne for 2027-2028, kan det indgå i arbejdet med udmøntning af
investeringsmidler for 2029.
En uddybende beskrivelse af de fælles områder og de konkrete forslag for Norddjurs Kommune
fremgår af det vedlagte bilag.

Økonomiske konsekvenser

De kommunale investeringsmidler er varige og indfases løbende fra 2027 til 2030. Nationalt er det
besluttet at opdele de kommunale investeringsmidler i tre puljer med forskellige rammer for, hvad
midlerne kan bruges til og hvordan de fordeles mellem de fire kommuner i Sundhedsrådet.
Af nedenstående tabel fremgår de forventede beløb til Sundhedsråd Kronjylland i 2027-2028, og de
nationale rammer for udmøntning. Forslagene i denne sag vedrører de frie midler i pulje 3 nederst i
tabellen. Det vil sige, at det i Kronjylland forventes at dreje sig om ca. 13,5 mio. kr. i 2027 stigende
til 21,5 mio. kr. i 2028.
Sundhedsrådet har ikke taget stilling til, hvordan midlerne i pulje 2 og 3 skal fordeles mellem de
fire kommuner. Hvis sundhedsrådet beslutter, at midlerne skal fordeles efter en sygdomsvægtet
fordelingsnøgle, vil det for pulje 3 forventet dreje sig om ca. 2,5 mio. kr. i 2027 og 4,1 mio. kr. i
2028 til Norddjurs Kommune. Ved prioritering af de fremlagte forslag er de forventede midler i
pulje 3 disponeret.
Nationale rammer for

Forventet beløb

Forventet beløb

udmøntning

Kronjylland 2027

Kronjylland 2028

1. Midler til

Fordeles direkte til

5,6 mio. kr.

13,0 mio. kr.

bindende

kommunerne efter

anbefalinger i nye

befolkningstal

nationale
kvalitetsstandarder

2. Midler til ikke-

Skal udmøntes lokalt

bindende

gennem aftaler mellem

anbefalinger i nye

sundhedsråd og

nationale

kommunalbestyrelser

5,2 mio. kr.

8,6 mio. kr.

13,5 mio. kr.

21,5 mio. kr.

kvalitetsstandarder
3. Frie midler til løft

Skal udmøntes lokalt

af kommunale

gennem aftaler mellem

sundhedsindsatser

sundhedsråd og
kommunalbestyrelser

Note: Beløbene er angivet i 2025-pris- og lønniveau.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om tilskud til kommunernes sundhedsindsats via sundhedsråd og Sundhedsloven.

Indstilling

Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at det godkendes, at Norddjurs Kommunes
forslag til anvendelse af midler til kommunale sundhedsindsatser præsenteres for Sundhedsråd
Kronjylland.

Beslutning

Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget foreslår, at punkt 7 og 8 præciseres til primært at dække
målgruppen af børn og unge op til 25 år.
Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget foreslår endvidere, at projekt Social Sundhed med 0,34 mio.
kr. indgår som forslag til anvendelse af midler til kommunale sundhedsindsatser i 2027. Styrkelse af
genoptræningsområdet (Kapacitetsudvidelse SUL §140) nedsættes med tilsvarende beløb i 2027.
De øvrige forslag blev tiltrådt.
Helle Thomsen (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.
Fraværende:
Rikke Albæk Jørgensen (V)

Bilag

Kilde: Norddjurs Kommune, Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.