Besluttet 22. oktober, Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Norddjurs
Hovedanalyse vedr. lokaler til hjemmeplejen i Grenaa
Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at: 1. analysen af lokaler til hjemmeplejen i Grenaa tages til efterretning. 2. der afventes en nærmere afklaring af processen vedrørende Fremtidens Folkeskole, inden der tages stilling til eventuelle konkrete løsninger for hjemmeplejens fremtidige placering.
Skoler og børnÆldre og sundhed
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Torsdag 22. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Ad. 1 Godkendt. Ad. 2 Tiltrådt. Rikke Albæk Jørgensen (V).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Som en del af projektet ”Kloge Kvadratmeter – Fremtidens Norddjurs” er der gennemført en
hovedanalyse af lokaler til hjemmeplejen i Grenaa. Formålet med analysen er at skabe datadrevet
overblik over standen og kvaliteten af de fysiske rammer for hjemmeplejens nuværende
arbejdsplads i Grenaa, afdække deres behov for lokale- og parkeringsbehov samt undersøge,
hvorvidt nogle af de ledige kommunale lokationer i Grenaa har en passende egnethed for
hjemmeplejen. Kommissorium for hovedanalysen blev godkendt af Sundheds-, Pleje- og
Omsorgsudvalget den 26. februar 2026. Kommissoriet er vedlagt som bilag.
Analysen er gennemført med udgangspunkt i en bygningscoremodel, der vurderer bygninger ud fra
seks parametre: Anvendelsesgrad, Arealudnyttelse, Bæredygtighed, Kvalitet, Samlede udgifter til
bygningsdrift og Tilstand. De seks parametre vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er bedst. Den
samlede bygningscore findes ved at lægge tallene fra de seks parametre sammen. Resultatet af
analysen fremgår af vedlagte rapport ”Kloge Kvadratmeter – Fremtidens Norddjurs – Byggeteknisk
analyse for genplacering af hjemmeplejen i Grenaa”.
Hjemmeplejen i Grenaa er i dag placeret i lejede lokaler på Sygehusvej 8. Hjemmeplejen råder over
ca. 1.130 m² fordelt på flere etager og har omkring 100 medarbejdere tilknyttet lokationen.
Analysen er gennemført på baggrund af en høj huslejeudgift, bygningens fysiske stand samt et
ønske om at undersøge, om der med fordel skal etableres flere lokationer til hjemmeplejen, som
arbejder i faste tværfaglige teams.
Udover hjemmeplejens nuværende lokation på Sygehusvej, er der foretaget en vurdering af
bygningerne på hhv. Nytorv 9, Østergade 36 og Fuglsanggården, Trekanten 1 med henblik på at
undersøge, om disse bygninger kan bruges til at genhuse hjemmeplejen.
Nedenstående tabel viser den samlede bygningscore for hver enkel bygning:
Lokation
Samlet score (lavest score er bedst)
Sygehusvej 8 (Nuværende lokation)
16,8
Nytorv 9
11,9
Østergade 36
13,0
Fuglsanggården, Trekanten 1
15,2
Analysen viser, at samtlige undersøgte alternativer vurderes at tilbyde bedre fysiske rammer end
hjemmeplejens nuværende lokation på Sygehusvej 8, både hvad angår bygningernes kvalitet,
generelle tilstand og driftsøkonomi.
Analysen opstiller tre mulige scenarier for hjemmeplejens fremtidige placering. Det første scenarie
indebærer en samling af aktiviteterne på Fuglsanggården, mens det andet scenarie omfatter en
opdeling mellem Nytorv 9 og Østergade 36. Analysen peger imidlertid på, at begge løsninger er
forbundet med væsentlige udfordringer, særligt i forhold til parkeringskapacitet, ladeinfrastruktur,
depotfaciliteter og omklædningsforhold. Desuden er der aktuelt dialog mellem B45 og regionen om
en mulig udlejning af en stor del af Fuglsanggården til regionen.
På den baggrund beskriver analysen et tredje scenarie, hvor hjemmeplejen samlokaliseres med
andre kommunale funktioner i en større kommunal ejendom, eksempelvis en skolebygning.
Analysen vurderer, at dette scenarie i højere grad understøtter de langsigtede behov og udgør den
mest strategisk hensigtsmæssige løsning
Analysen fremhæver i den forbindelse den igangværende proces på skoleområdet, ”Fremtidens
Folkeskole”, som potentielt kan skabe nye muligheder for en samlet og mere fremtidssikret
placering af hjemmeplejen i Grenaa. Det vurderes derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke bør
træffes beslutning om hjemmeplejens fremtidige lokation, før der foreligger en nærmere afklaring
af de bygningsmæssige perspektiver, som kan følge af arbejdet med ”Fremtidens Folkeskole”.
Indstilling
Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at:
1. analysen af lokaler til hjemmeplejen i Grenaa tages til efterretning.
2. der afventes en nærmere afklaring af processen vedrørende Fremtidens Folkeskole, inden
der tages stilling til eventuelle konkrete løsninger for hjemmeplejens fremtidige placering.
Beslutning
Ad. 1 Godkendt.
Ad. 2 Tiltrådt.
Fraværende:
Rikke Albæk Jørgensen (V)
Bilag
Kilde: Norddjurs Kommune, Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.