Besluttet 22. oktober, Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Norddjurs
Tiltag for at imødekomme overholdelse af sagsbehandlingsfrister på sundheds- og omsorgsområdet
Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at: 1. hjælpemidler, som kan udlånes uden visitation, udvides med rollatorer, gangstativ, albuestokke og glidelagner til senge 2. orienteringen om øvrige tiltag tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Torsdag 22. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Ad. 1 Godkendt. Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget er positive overfor, at forvaltningen kan udvide listen over hjælpemidler, som kan udlånes uden visitation. Ad. 2 Godkendt. Rikke Albæk Jørgensen (V).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sundheds-, Pleje og Omsorgsudvalget blev på sit møde den 24. september 2026 orienteret om, at
der kan forekomme øgede sagsbehandlingstider i Visitationen på Sundheds- og Omsorgsområdet,
og at det kunne blive vanskeligt at overholde sagsbehandlingsfristerne. Dette skyldes blandt andet
konvertering til ny journalstruktur og revisitering af borgere fra Servicelov til Ældrelov.
Der er nu udarbejdet en plan for at imødekomme overholdelse af sagsbehandlingsfristerne. Planen
består af to dele: 1) Flytning af midler og brug af personaleressourcer og 2) Udvidelse af udlån uden
forudgående visitation.
1. Flytning af midler og brug af personaleressourcer
Kommunalbestyrelsen godkendte den 6. oktober 2026, i forbindelse med budgetopfølgningen, at
1,5 mio. kr. i 2026 omplaceres fra Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget til
finansiering af merudgifter i Visitationen.
Midlerne finansierer ansættelse af to vikarer samt merarbejde for de nuværende medarbejdere, som
tager ekstra timer i perioden, hvor ny journalstruktur implementeres. Herudover vil øvrige
medarbejdere fra Sundhed og Omsorg bidrage med at løse opgaver ift. ny journalstruktur.
2. Udvidelse af udlån uden forudgående visitation.
Borgerne har det seneste år kunne låne toiletforhøjere og badetaburetter uden visitation. Udlånet
bliver registreret på borgerens sag, ligesom borgeren modtager et kvitteringsbrev med vilkår for
udlånet. Det foreslås at udvide ordningen med flere hjælpemidler, som kan udleveres til borgerne
uden forudgående visitation.
Hjælpemidler som udlånes uden forudgående visitation
Nuværende
Forslag
Toiletforhøjere
Toiletforhøjere (fortsat)
Badetaburetter
Badetaburetter (fortsat)
Rollator
Gangstativ
Albuestok
Glidelagner til seng
En udvidelse af ordningen vil lette den administrative opgave, og borgerne vil opleve at få hurtigere
adgang til de efterspurgte hjælpemidler. Dette kan ligeledes have en positiv indvirkning på borgeres
helbred og forebygge forværring af borgers funktionsniveau.
Der skal gøres opmærksom på at, der potentielt kan være en øget efterspørgsel og dermed udgift
forbundet med, at flere hjælpemidler kan udlånes uden forudgående visitation. Dette har dog ikke
været tilfældet det seneste år, hvor borgerne har kunne låne toiletforhøjere og badetaburetter.
Forvaltningen følger udviklingen i udlån af hjælpemidler samt tilbagelevering.
Tiltagene forventes samlet set at begrænse påvirkningen af sagsbehandlingstiderne og sikre
overholdelse af frister. Forvaltningen følger udviklingen og vil løbende holde Sundheds-, Pleje- og
Omsorgsudvalget orienteret.
Økonomiske konsekvenser
Der kan forekomme en øget udgift til hjælpemidler, som udlånes uden forudgående visitation.
Forvaltningen følger udviklingen tæt.
Indstilling
Direktøren for Sundhed, Læring og Trivsel indstiller, at:
1. hjælpemidler, som kan udlånes uden visitation, udvides med rollatorer, gangstativ,
albuestokke og glidelagner til senge
2. orienteringen om øvrige tiltag tages til efterretning.
Beslutning
Ad. 1 Godkendt.
Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget er positive overfor, at forvaltningen kan udvide listen over
hjælpemidler, som kan udlånes uden visitation.
Ad. 2 Godkendt.
Fraværende:
Rikke Albæk Jørgensen (V)
Kilde: Norddjurs Kommune, Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.