På dagsordenen 10. november, Kommunalbestyrelsen, Norddjurs
VisitAarhus - Indstilling af bestyrelsesmedlem
Fællesforvaltningsdirektøren indstiller, at Nina Smith indstilles som bestyrelsesmedlem i forening med Syddjurs Kommune under forudsætning af Syddjurs Kommunes godkendelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Norddjurs Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles tirsdag 10. november 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen skal i denne sag godkende indstillingen af bestyrelsesmedlem i Fonden
VisitAarhus. Sagen er foranlediget af, at nuværende bestyrelsesmedlem Nina Smiths valgperiode
udløber den 31. december 2026. Syddjurs og Norddjurs kommuner opnåede som led i fusionen
2020 ret til at indstille ét bestyrelsesmedlem i Fonden VisitAarhus. Indstillingen til VisitAarhus
omfatter en 4-årig periode.
På baggrund af drøftelser mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner er der enighed om at indstille
Nina Smith som bestyrelsesmedlem i Fonden VisitAarhus.
Om VisitAarhus
VisitAarhus er en erhvervsdrivende fond og den officielle turistorganisation for kommunerne i
’Aarhusregionen’, der er betegnelsen for en destination, der så dagens lys den 1. januar 2020 i
forlængelse af erhvervsfremmereformen og ny lovgivning på turismeområdet. Destinationen
dækker pt. otte kommuner i det øst- og midtjyske: Aarhus, Syddjurs, Norddjurs, Randers, Favrskov,
Viborg, Silkeborg og Skanderborg Kommuner. Fondens formål er aktivt at medvirke til fremme af
turismen i Aarhusregionen og at gennemføre den overordnede koordinering af markedsføringen og
produktudviklingen for dette område.
Sammenhæng til andre politikker/strategier og fagområder
VisitAarhus har sammenhæng til Norddjurs Kommunes Kultur-, Fritid-, Turisme- og
Landdistriktsstrategi.
Økonomiske konsekvenser
Ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Fællesforvaltningsdirektøren indstiller, at Nina Smith indstilles som bestyrelsesmedlem i forening
med Syddjurs Kommune under forudsætning af Syddjurs Kommunes godkendelse.
Kilde: Norddjurs Kommune, Kommunalbestyrelsen, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.