Nordfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 12. august, Arbejdsmarkedsudvalget, Nordfyn

Anmodning om yderligere forlængelse af ændrede sagsbehandlingsfrister

Sagens kerne Den 14. maj 2025 imødekom Arbejdsmarkedsudvalget administrationens anmodning om at forlænge sagsbehandlingsfristerne på udvalgte områder året ud. Den 3. december 2025 blev denne periode forlænget til og med juni 2026.

Kort fortalt

Hvem
Arbejdsmarkedsudvalget, Nordfyns Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sagens kerne
Den 14. maj 2025 imødekom Arbejdsmarkedsudvalget administrationens anmodning om at
forlænge sagsbehandlingsfristerne på udvalgte områder året ud.
Den 3. december 2025 blev denne periode forlænget til og med juni 2026. Nu anmoder
administrationen om en yderligere forlængelse frem til og med 1. kvartal 2027. Anmodningen
er begrundet med øget opgavebelastning og ønsket om at kunne prioritere akutte sager. Det
skal understreges, at der er tale om maksimale frister, sagerne vil altid blive behandlet hurtigst
muligt.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at den midlertidige sagsbehandlingsfrist forlænges til og med 1.
kvartal 2027.

Sagens baggrund
Baggrunden for anmodningen om forlængelse af de midlertidige sagsbehandlingsfrister
skyldes ekstraordinær travlhed, særligt baseret på 3 forhold:

1. I løbet af 2026 oplever vi en stigning i ansøgninger om repatriering. Normalt laves der
aftaler om 1-2 repatrieringer om året i Nordfyns Kommune, men i 2026 er antallet nu
oppe på 7 borgere. Det vurderes, at hver sag tager mere end 37 timer at gennemføre.
2. Implementering af det nye kontanthjælpssystemets 2. fase den 1. juli 2025 har, som
ventet, resulteret i et øget antal henvendelser og ansøgninger om hjælp til økonomi,
herunder til betaling af husleje og generelle udfordringer for borgerne med at få
balanceret deres økonomi på en reduceret ydelse.
3. Nordfyns Kommune oplever, som de fleste andre kommuner, en øget tilgang af ukrainske
flygtninge pga. lempelse af lovgivningen i Ukraine. Der følger et stort administrativt
arbejde med hver modtagelse.

Langsigtede løsninger
Der arbejdes på at løse udfordringen med de længere sagsbehandlingsfrister gennem et
kontinuerligt fokus på mere effektive arbejdsgange samt udarbejdelse af
arbejdsgangsbeskrivelser.
Det vil være et mål, at vi gennem en mere effektiv drift opnår et større overblik for derigennem
at kunne prioritere bedre mellem ansøgningerne og afhjælpe de mest akutte først.
Midlertidige løsninger

For bedre at kunne prioritere de rigtige og vigtigste sager og sikre den rette ydelse til den rette
borger og i rette tid foreslås det at bevare nogle af de midlertidige ændringer i
sagsbehandlingstiderne frem til og med 1. kvartal 2027. Det drejer sig om:
1. Følgende ydelser efter Integrationsloven, hvor fristen er forlænget fra 4 til maks. 8 uger
Sygebehandling, medicin, tandbehandling, hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med
egne børn under 18 år, udgifter til kontakt med bortførte børn, hjælp til udgifter til forsørgelse af
forældreløse børn, hjælp til udgifter til flytning. Til sammenligning ligger sagsbehandlingstiden i
udvalgte øvrige fynske kommuner mellem 4 og 8 uger.
2. Ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, hvor fristen er forlænget fra 4 til maks. 8 uger
Midlertidig hushjælp, sygebehandling, tandbehandling, Særlig hjælp vedrørende børn, hjælp
ved myndighedsindehavers død, flyttehjælp. Til sammenligning ligger sagsbehandlingstiden i
udvalgte øvrige fynske kommuner mellem 4 og 10 uger.
3. Ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, hvor fristen er forlænget fra 2 til maks. 4 uger
Kontanthjælp og engangshjælp, supplement til folkepensionister med brøkpension, supplement
til førtidspensionister med brøkpension. Til sammenligning ligger sagsbehandlingstiden i
udvalgte øvrige fynske kommuner mellem 2 og 4 uger.
Det vil fremgå af oversigten over sagsbehandlingsfrister på hjemmesiden, i hvilket tidsrum de
forlængede sagsbehandlingsfrister gælder.

Økonomiske oplysninger
Sagen har ikke været forelagt Økonomi og Løn.

Beslutningskompetence
Arbejdsmarkedsudvalget.

Lovgrundlag
Intet.

Aktuel beslutning på Arbejdsmarkedsudvalget 2026-2029 12-08-2026
Godkendt.

Kilde: Nordfyns Kommune, Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.