Spring til indholdet
Nordfyn
Skift kommune
KøbenhavnNordfynAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Teknik- og Miljøudvalget, Nordfyn

Ejendomme - forpagtningsareal uden vejadgang

Sagens kerne Kommunen har et forpagtningsareal beliggende, matr.nr.1bi, Uggerslevgård Hgd, Uggerslev, arealet er uden vejadgang. Arealet kan derfor ikke udbydes til forpagtning. Der skal derfor tages stilling, hvad der skal gøres med arealet.

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Nordfyns Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på nordfynskommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sagens kerne
Kommunen har et forpagtningsareal beliggende, matr.nr.1bi, Uggerslevgård Hgd, Uggerslev,
arealet er uden vejadgang. Arealet kan derfor ikke udbydes til forpagtning.
Der skal derfor tages stilling, hvad der skal gøres med arealet.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at scenarie 1, udbud af arealet godkendes.

Sagens baggrund
I forbindelse med udbud af kommunens forpagtningsarealer er det konstateret, at matr.nr. 1bi,
Uggerslevgård Hgd., Uggerslev, ikke har lovlig vejadgang. Arealet kan derfor ikke udbydes til
forpagtning på de nuværende vilkår.
Arealet udgør ca. 0,2 ha. Den seneste årlige forpagtningsindtægt udgjorde 232,51 kr. i 2026.
For at afklare den fremtidige anvendelse af arealet har administrationen vurderet
nedenstående scenarier er mulige.
Scenarie 1: Udbud af arealet
Arealet udbydes til salg til markedspris. Administrationen foreslår, at kommunen afholder
omkostningerne forbundet med salget, og at arealet sælges til højestbydende.
På grund af arealets begrænsede størrelse og manglende vejadgang må det forventes, at
interessen vil være begrænset. Det vurderes primært, at ejere af tilstødende arealer vil kunne
have interesse i et køb.
Fordelen ved dette scenarie er, at kommunen afhænder et areal med begrænset økonomisk
værdi og driftsmæssig anvendelse. Samtidig bortfalder fremtidige administrative opgaver og
eventuelle udgifter knyttet til arealet.
Scenarie 2: Hjemtagelse af driften
Kommunen overtager selv driften af arealet.
Dette scenarie vil medføre løbende driftsudgifter samt behov for at sikre adgang til arealet, så
den nødvendige drift kan gennemføres. Derudover forudsætter scenariet, at udgifterne kan
afholdes inden for det eksisterende driftsbudget eller tilføres særskilt finansiering.
Det vurderes, at de årlige driftsudgifter vil overstige den tidligere forpagtningsindtægt.
Scenarie 3: Etablering af adgang til arealet
Der arbejdes for at etablere lovlig adgang til arealet. Om nødvendigt kan dette indebære en
ekspropriationsproces. Alternativt kan der arbejdes med at genskabe en udlagt privat fællesvej.

Den private fællesvej fremstår ikke i dag som en funktionel vej i terrænet, og det vurderes, at
en reetablering vil være uhensigtsmæssig set i forhold til arealets begrænsede størrelse og
værdi.
Etablering af adgang vil muliggøre en fortsat bortforpagtning af arealet og dermed skabe
grundlag for fremtidige indtægter. Løsningen vil imidlertid være forbundet med
anlægsomkostninger samt en tids- og ressourcekrævende sagsbehandling, som vurderes at
stå i et begrænset forhold til den potentielle økonomiske gevinst.
Klimaplan Green Steps:
Administrationen vurderer, at sagen kun i begrænset omfang påvirker kommunens samlede
CO2-aftryk.

Økonomiske oplysninger
Forpagtningsindtægten for perioden 1. oktober 2025 til 30. september 2026 udgjorde 232,51
kr.
Såfremt kommunen overtager driften af arealet, vil eventuelle driftsudgifter kunne afholdes
inden for budgetområdet Leje- og forpagtningsindtægter. Forpagtningsindtægterne
indtægtsføres ligeledes på dette budgetområde.

Kilde: Nordfyns Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.