Nyborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 8. juni, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Nyborg

Rapporten - Fremtidens skole og dagtilbud i Nyborg Kommune

Direktionen indstiller at scenarie a, b, c, d, å, x ,y, z samt forslaget om at oprette ressourcepladser i tre dagtilbud sendes i høring i perioden 16.6.2026 til 1.9.2026

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Nyborg Kommune
Hvornår
Mandag 8. juni 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller at scenarie a, b, c, d, å, x ,y, z samt forslaget om at oprette
ressourcepladser i tre dagtilbud sendes i høring i perioden 16.6.2026 til 1.9.2026

Sagsfremstilling

Forligspartierne bag Økonomisk Handleplan 2026 har bedt administrationen udarbejde en
analyse om skole- og dagtilbudsområdet.
Opgaven er beskrevet som følger:
Analyse af fremtidens folkeskole i Nyborg Kommune
Forligspartierne er enige om at igangsætte en analyse, der kan danne grundlag for politiske
drøftelser om fremtidens folkeskole i kommunen. Analysen skal færdiggøres så den kan indgå i
arbejdet med budget 2027-2030.
Forligspartierne ønsker en folkeskole med styrket mulighed for at sikre faglighed, lokal frihed,
tydeligere prioritering af kerneopgaven samt bedre muligheder for at tilpasse skolen til lokale
behov. Samtidig lægges der vægt på at sikre et godt undervisningsmiljø, sikre trivsel blandt
elever og medarbejdere samt give medarbejdere og skoleledelser bedre rammer for at løse
deres opgave. Arbejdet vedrører både den almene folkeskole, specialskoler og
specialundervisning.
På den baggrund igangsættes en analyse, der belyser muligheder og perspektiver for
udviklingen af folkeskolen i Nyborg Kommune. Analysen skal blandt andet:

Kortlægge den nuværende struktur, organisering og kapacitet på kommunens skoler.
Belyse udviklingen i elevtal, demografi og kapacitetsbehov på kort og længere sigt.
Vurdere muligheder for at styrke faglighed, dannelse, trivsel og undervisningskvalitet.
Undersøge potentialer for øget lokal frihed, fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen og
bedre anvendelse af ressourcer i tråd med intentionerne i folkeskolens kvalitetsprogram.
Belyse forskellige scenarier for fremtidens skolestruktur, herunder fordele, ulemper og
økonomiske konsekvenser.

Analysen bør desuden inddrage relevante erfaringer fra andre kommuner samt relevante
nationale udviklingstendenser på folkeskoleområdet.
Resultatet af arbejdet skal munde ud i en oversigt over mulige udviklingsscenarier for
fremtidens folkeskole i Nyborg Kommune, herunder konsekvensvurderinger og mulige
implementeringsspor. Materialet skal danne grundlag for en efterfølgende politisk drøftelse i
relevante udvalg og i kommunalbestyrelsen.
Formålet er at skabe et solidt beslutningsgrundlag for, hvordan Nyborg Kommune også
fremover kan sikre en folkeskole med høj faglig kvalitet, stærk trivsel og en organisering, der
understøtter lokale behov og muligheder.
Fremtidens dagtilbud i Nyborg Kommune
Forligspartierne ønsker på samme måde at analysere strukturer på dagtilbudsområdet.
Analysen skal bl.a. afdække og forholde sig til kapacitetsudfordringer på dagtilbudsområdet,
støttesystemer i Center for Fællesskabende Pædagogik (CFP) og Børn og Skole, tilbud til børn
med særlige behov samt om ledelsesstrukturerne og den øvrige organisering på
dagtilbudsområdet kan udformes mere effektivt og hensigtsmæssigt.
Analysen skal, på samme måde som den på folkeskoleområdet, færdiggøres så den kan indgå
i arbejdet med budget 2027-2030.
Administrationen har siden byrådsmødet i marts arbejdet på vedhæftede rapport.
Rapporten er blevet til i tæt samarbejde med ledere på området og beror på interne analyser,
tidligere oplæg og drøftelser med ledere o.a., nationale og internationale tendenser, etc.
Analysen opremser en række mulige scenarier:
A: Videreførelse af nuværende struktur
B: Reduktion af antal skoleafdelinger
C: Samling af indskoling
D: Lukning af en afdeling og sammenlægning af klasser
Å: Sammenlægning af skoler
X: "Almen special"
Y: Ophør af undervisningen i 8. og 9. klasse på Nybroen, afd. Nyborg Heldagsskole
Z: Samling og specialisering
Scenarie vedrørende dagtilbudsområdet: At oprette ressourcepladser i tre dagtilbud og
nedlægge Solsikkegruppen.
På byrådsmødet den 16. juni behandles analysen. Der afholdes orienteringsmøde om
analysen og dens anbefalinger for ledere, bestyrelser samt tillidsvalgte på skoler og dagtilbud
den 10. juni. Såfremt Byrådet vælger at sende analysen med anbefalinger i høring, vil der blive
afholdt åbne borgermøder i august.

Økonomiske konsekvenser
Ingen

Sagen afgøres i

Byrådet

Beslutning på Skole- og Dagtilbudsudvalget 2026-2029 02-06-2026
Udvalget anbefaler Byrådet at sende alle scenarier herunder forslaget vedr. ressourcepladser i
dagtilbud i høring.

Aktuel beslutning på Økonomi- og Erhvervsudvalget 2026-2029 08-06-2026
Fagudvalgets indstilling anbefales.

Beslutning på Byrådet 2026-2029 16-06-2026
Fraværende: Anja Kongsdal
Fagudvalgets indstilling godkendt.

Kilde: Nyborg Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 8. juni 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.