Godkendelse af høringsudkast til Kapacitetsanalyse for pleje- og ældreboliger 2026-2039

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget:
godkender, at Kapacitetsanalyse for pleje- og ældreboliger 2026-2039 sendes i høring
hos Seniorrådet og Handicaprådet i perioden 28. oktober - 11. november 2026, og
godkender administrationens anbefalinger, som sendes i høring sammen med analysen:
at den nuværende kapacitet danner grundlag for planlægningen frem til 2030, idet
der på nuværende tidspunkt ikke vurderes at være et kapacitetspres på baggrund
af ventelister, ventetider, tomgangsleje og udviklingen i efterspørgslen.
at der ved eventuelle kapacitetsudfordringer arbejdes med kortsigtede og fleksible
løsninger inden for den eksisterende boligmasse, herunder midlertidig
omdisponering af boliger, anvendelse af ledig kapacitet på tværs af kommunen
samt andre midlertidige kapacitetstilpasninger.
at udviklingen i ventelister, ventetider, tomgangsleje og den demografiske udvikling
følges løbende med henblik på at vurdere behovet for eventuelle
kapacitetstilpasninger.
at Byrådet i 2029 tager stilling til behovet for en ny kapacitetsanalyse af pleje- og
ældreboligområdet med henblik på at vurdere konsekvenserne af den demografiske
udvikling samt udviklingen i efterspørgslen efter 2030.
at Sundheds- og Ældreudvalget fortsat orienteres kvartalsvist om udviklingen på
pleje- og ældreboligområdet, herunder udviklingen i ventelister og ventetider,
således at der kan iværksættes relevante tiltag, hvis udviklingen ændrer sig
væsentligt.
at der nedsættes en tværgående arbejdsgruppe, som får til opgave at analysere
årsagerne til tomgangslejen på ældreboligområdet og udarbejde forslag til fremtidig
anvendelse af boliger med vedvarende tomgang. Arbejdsgruppen skal blandt andet
vurdere mulighederne for alternativ kommunal anvendelse, midlertidige løsninger
samt eventuelle ændringer i boligernes anvendelse og organisering.
Arbejdsgruppen fremlægger anbefalinger for relevante politiske udvalg i 2027.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Budgetaftale 2026 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en

kapacitetsanalyse af pleje- og ældreboligområdet i Nyborg Kommune. Formålet er at skabe et
opdateret beslutningsgrundlag for den fremtidige kapacitetsplanlægning.
Analysen belyser den demografiske udvikling, efterspørgslen efter pleje- og ældreboliger,
ventelister, ventetider, dækningsgrader, udviklingen i antallet af borgere med demens samt
øvrige forhold, der har betydning for vurderingen af den fremtidige kapacitet.
Kapacitetsanalysens hovedkonklusioner
Nyborg Kommune står over for en betydelig demografisk udvikling i de kommende år. Antallet
af borgere på 80 år og derover forventes at stige fra 2.462 borgere i 2026 til 3.332 borgere i
2039, svarende til en stigning på 35 %. Samtidig forventes antallet af borgere på 65 år og
derover med demens at stige fra 705 borgere i 2026 til 996 borgere i 2039, svarende til en
stigning på 41,3 %. Udviklingen kan øge efterspørgslen efter plejeboliger, ældreboliger og
øvrige pleje-, omsorgs- og støttetilbud.
Analysen viser samtidig, at forebyggelse, rehabilitering, velfærdsteknologi, hjemmepleje og
aflastning spiller en væsentlig rolle i forhold til at understøtte borgernes muligheder for at blive
længst muligt i eget hjem. Dette er i tråd med Nyborg Kommunes ældrepolitik Fremtidens
Ældreliv (www.nyborg.dk/ældrepolitik) og den generelle udvikling på ældreområdet, hvor
mange borgere ønsker at bevare deres selvstændighed og blive boende i egen bolig længst
muligt.
Kapaciteten på plejeboligområdet
Den nuværende plejeboligkapacitet udgør 253 plejeboliger fordelt på fem kommunale
plejehjem og ét friplejehjem. Kapaciteten svarer i 2026 til en dækningsgrad på 10,3 plejeboliger
pr. 100 borgere på 80 år og derover, hvilket er højere end dækningsgraden på 9,0 i 2021.
Hvis den nuværende dækningsgrad på 10,3 fastholdes, peger beregningerne på et behov for
297 plejeboliger i 2030, 318 plejeboliger i 2034 og 342 plejeboliger i 2039. Det svarer til et
beregnet behov for henholdsvis 44, 65 og 89 yderligere plejeboliger. Hvis der i stedet tages
udgangspunkt i dækningsgraden på 9,0 fra 2021, peger beregningerne på et behov for 260
plejeboliger i 2030, 279 plejeboliger i 2034 og 300 plejeboliger i 2039. Det svarer til
henholdsvis 7, 26 og 47 yderligere plejeboliger.
Beregningerne skal betragtes som scenarier og ikke som egentlige prognoser for det fremtidige
behov. Det er vanskeligt at fastsætte, hvad en passende dækningsgrad bør være, og
dækningsgraden skal ses i sammenhæng med blandt andet ventelister, ventetider,
plejeboliggarantien, borgernes boligønsker og udviklingen i efterspørgslen. Det er væsentligt at
have en kapacitet, der kan imødekomme behovet, uden at et uhensigtsmæssigt omfang af
boliger står ledige og medfører tomgangsleje og øvrige driftsudgifter.
Ventelister og ventetider indikerer, at den nuværende kapacitet samlet set har kunnet
imødekomme efterspørgslen. Antallet af borgere på den generelle venteliste har været
begrænset, og den gennemsnitlige ventetid og medianventetiden har ligget væsentligt under
plejeboliggarantiens frist på 61 dage.
Antallet af borgere og ventetiden på den specifikke venteliste har været højere end på den
generelle venteliste. Det afspejler imidlertid i høj grad borgernes ønsker om bestemte
plejehjem eller geografiske områder og kan derfor ikke umiddelbart tolkes som udtryk for
utilstrækkelig kapacitet.
Den gennemsnitlige botid på kommunens plejehjem er 131 uger, svarende til cirka 2,5 år,
mens medianen er 91 uger, svarende til cirka 1,8 år. På baggrund af botiden og de 174

beboede kommunale plejeboliger estimeres et årligt beboerflow på omkring 70-100 ind- og
udflytninger. Botidsopgørelsen omfatter ikke de 12 kommunale plejeboliger, der var ledige på
opgørelsestidspunktet, eller de 67 boliger på Strandhøjen Friplejehjem.
Samlet peger ventelister, ventetider og beboerflow på, at den nuværende plejeboligkapacitet
aktuelt kan imødekomme efterspørgslen inden for plejeboliggarantiens rammer. Samtidig viser
analysen, at borgernes præferencer har betydning for efterspørgslen efter bestemte plejehjem
og geografiske områder.
Kapaciteten på ældreboligområdet
Ældreboligområdet omfatter 131 boliger, og kapaciteten har været uændret siden 2020. De
131 boliger svarer til en dækningsgrad på 5,3 ældreboliger pr. 100 borgere på 80 år og
derover.
Hvis den nuværende dækningsgrad på 5,3 fastholdes, peger beregningerne på et behov for
154 ældreboliger i 2030, 165 ældreboliger i 2034 og 177 ældreboliger i 2039. Sammenholdt
med den nuværende kapacitet svarer det til et beregnet behov for henholdsvis 23, 34 og 46
yderligere ældreboliger. Beregningerne skal fortolkes som scenarier baseret på en uændret
dækningsgrad og ikke som konkrete estimater for det fremtidige behov.
Ventelister og ventetider til ældreboligerne viser, at kapaciteten aktuelt kan imødekomme
efterspørgslen. Ventelisten er faldet siden 2024 og udgjorde 13 borgere i juni 2026.
Efterspørgslen er primært koncentreret omkring ældreboligerne i Nyborg, mens ventelisterne i
Ullerslev og Ørbæk er begrænsede.
Den gennemsnitlige botid i ældreboligerne er 188 uger, svarende til cirka 3,6 år, mens
medianen er 147 uger, svarende til cirka 2,8 år. Det giver et estimeret årligt beboerflow på
omkring 36-47 boliger. Samlet peger ventelister, ventetider og beboerflow på, at den
nuværende ældreboligkapacitet aktuelt kan imødekomme efterspørgslen.
Opgørelsen af beboernes tidligere bopæl viser, at ældreboligerne også anvendes af borgere
fra andre lokalområder og kommuner. Beboerne flytter derfor ikke nødvendigvis til en
ældrebolig i det lokalområde, hvor de tidligere har boet. Det gælder særligt ældreboligerne i
Ørbæk, som har et bredt optageområde. Samtidig er der de senere år opført flere ældrevenlige
boliger i almene boligafdelinger og private boligprojekter, hvilket kan få betydning for den
fremtidige efterspørgsel efter kommunale ældreboliger.
Tomgangsleje
Udviklingen i tomgangsleje understøtter, at efterspørgslen ikke er ens på tværs af kommunen.
Den samlede tomgangsleje på pleje- og ældreboliger udgjorde 845.503 kr. i 2025. Ullerslev og
Ørbæk stod tilsammen for 79,6 % af beløbet, og tomgangslejen i de to områder var særligt
knyttet til ældreboligområdet.
Tomgangslejen påvirkes imidlertid også af konkrete og midlertidige forhold, herunder flytninger,
ombygninger, vandskader og frigørelse af flere boliger på samme tidspunkt. Tomgangsleje kan
derfor ikke anvendes alene som indikator for boligbehovet, men skal ses i sammenhæng med
ventelister, ventetider, boligernes geografiske placering, indretning og stand samt den samlede
boligkapacitet.
Samlet vurdering
Samlet set peger analysen på, at den nuværende kapacitet på pleje- og ældreboligområdet
kan imødekomme den aktuelle efterspørgsel. Ventelister og ventetider ligger på et lavt niveau,

og plejeboliggarantien overholdes. Samtidig viser analysen, at den forventede vækst i antallet
af ældre borgere på længere sigt kan øge efterspørgslen efter boliger og plejetilbud.
Scenarieberegningerne peger på, at et eventuelt fremtidigt kapacitetsbehov primært vil være
knyttet til Nyborg by, mens efterspørgslen i Ullerslev og Ørbæk vurderes at være mere
begrænset. Fremtidige kapacitetsovervejelser bør derfor ikke alene handle om antallet af
boliger, men også om boligernes geografiske placering, indretning og stand samt udviklingen i
det øvrige boligudbud til ældre borgere.
Analysen understreger behovet for løbende at følge udviklingen i demografi, ventelister,
ventetider, tomgangsleje, beboersammensætning og borgernes boligpræferencer, så
kapaciteten kan tilpasses rettidigt, hvis efterspørgslen ændrer sig.
Administrationens anbefalinger
På baggrund af analysens konklusioner anbefaler administrationen:
at den nuværende kapacitet danner grundlag for planlægningen frem til 2030, idet der på
nuværende tidspunkt ikke vurderes at være et kapacitetspres på baggrund af ventelister,
ventetider, tomgangsleje og udviklingen i efterspørgslen.
at der ved eventuelle kapacitetsudfordringer arbejdes med kortsigtede og fleksible
løsninger inden for den eksisterende boligmasse, herunder midlertidig omdisponering af
boliger, anvendelse af ledig kapacitet på tværs af kommunen samt andre midlertidige
kapacitetstilpasninger.
at udviklingen i ventelister, ventetider, tomgangsleje og den demografiske udvikling
følges løbende med henblik på at vurdere behovet for eventuelle kapacitetstilpasninger.
at Byrådet i 2029 tager stilling til behovet for en ny kapacitetsanalyse af pleje- og
ældreboligområdet med henblik på at vurdere konsekvenserne af den demografiske
udvikling samt udviklingen i efterspørgslen efter 2030.
at Sundheds- og Ældreudvalget fortsat orienteres kvartalsvist om udviklingen på pleje- og
ældreboligområdet, herunder udviklingen i ventelister og ventetider, således at der kan
iværksættes relevante tiltag, hvis udviklingen ændrer sig væsentligt.
at der nedsættes en tværgående arbejdsgruppe, som får til opgave at analysere
årsagerne til tomgangslejen på ældreboligområdet og udarbejde forslag til fremtidig
anvendelse af boliger med vedvarende tomgang. Arbejdsgruppen skal blandt andet
vurdere mulighederne for alternativ kommunal anvendelse, midlertidige løsninger samt
eventuelle ændringer i boligernes anvendelse og organisering. Arbejdsgruppen
fremlægger anbefalinger for relevante politiske udvalg i 2027.

Kapacitetsanalysen for pleje- og ældreboliger 2026-2039 er vedhæftet som bilag.

Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. Eventuelle fremtidige beslutninger
om etablering, ombygning eller ændret anvendelse af pleje- eller ældreboliger vil blive forelagt
særskilt.

Sagen afgøres i

Sundheds- og Ældreudvalget